24 juni 2015

Et Lys i Reformationsfestens Belysning

I vores dagblade er ført strid om reformationsfestens værdige helligholdelse. Den ene part mener at dette ikke kan ske uden en almindelig illumination, den anden er af modsat mening. Anmelderen og mange med ham, ser i den sidstes sindige ræsonnement over denne genstand så mange vægtige grunde, så megen sund sans, at disse, lænkede til tidsomstændighederne utvivlsomt må vinde for fornuftens domstol. 

Det kan ikke være uden en falsk ideassociation hos den første, der har vildledt ham, fordi han mener at åndens oplysning ikke kan værdige, hædres uden ved at vække sanserne med en hel stads, et helt lands belysning. Foruden den krasse ide som skjuler sig herunder, vil den store mængde uden tvivl tabe en del af sin sindsro, idet den beregner at den af sin armod og trang har ofret hvad den næste dag behøvede for at stille sin sult, og at dette strålende lysglimt nu er forsvundet, uden at efterlade sig andet end bitter erindring. 

Det hører unægtelig med til tidens karakteristiske tegn at den for øjeblikket fulde eller i det mindste vel forsynede pung, ikke alene er ubekymret for sig selv, men også for andre. Det ville være særdeles vel overlagt ifald enkelte ville afholde sig fra at give tonen an, til at stemme for opofrelser hvor trykket falder på den store mængde, der ikke kan bære det, og i det tilfælde hvor sådant er absolut nødvendigt, overlade regeringen dette, men ikke end også imod dennes vilje gøre forslag. Det står ikke så let i enhver mands hånd og vilje at dække en overmodig ødselhed med en skammelig fallit. Og fordi et pålæg på 4 til 6 skilling på pungen af lys i en tid da denne artikel står ca. 300 procent højere end i fortiden, for dem der blot har rede penge at leve af, synes illuminationsforsvareren et intet, så kunne man let fristes til den formodning, også med hensyn til tidsånden, at herunder snarere måtte ligge en lykkelig tællespekulation skjult end iver for den sande oplysning og Luthers lære.

(Politivennen nr. 90, Løverdagen den 20de September 1817, s. 1505-1506)

Redacteurens Anmærkning

Reformationsfesten skete i anledning af 300-året for at Luther satte sine teser på slotsdøren i Wittenberg. En handling er almindeligvis betragtes som starten på reformationen. Vor Frue Kirke var lagt i ruiner af bombardementet 1807, så Trinitatis Kirke var på Politivennens tid Københavns fineste kirke. Men selv den trængte til ombygninger. Indgangen blev fx flyttet fra den sydvestlige portal til nordsiden. Landemærkets småbutikker blev fjernet, ligesom den nordlige del af kirkegården.

Ingeman skrev en jubelhymne (se fx Tilskueren nr. 86 og 87, 14. november 1817, s. 681-683