27 juni 2015

Et par Ord om den algierske Rosenessents

(Indsendt)

I en tid hvor det er offentligt kendt at pesten i høj grad hersker på kysten af barbariet hvis havne af den grund er karantænekommissionen er blevet erklæret for smittede og således al samførsel med disse hindret, kan det ikke andet end være påfaldende at man i den sidste mandag udgivne Addresseavis finder indført at der på hjørnet af Kirkestrædet og Hvælvingen nr. 98, 2. sal skal kunne fås lugtende rosenessens som er ankommet fra Algier. 

Man kunne ved denne lejlighed vel spørge: På hvilken måde er denne essens kommet hertil? Er dette sket siden Algier er blevet erklæret for smittet, så er det en utilgivelig ringeagt for medmenneskers liv. Men er det gamle forlagte ting, som nu anprises som nyankommet, så er det rimeligt udtrykt det hvad man kalder handelskneb.

(Politivennen nr. 94, Løverdagen den 18de October 1817, s. 1561-1562)