10 juni 2015

Noget om Blegdamsvejen

Det er unægteligt en sandhed at Blegdamsvej er en behagelig spadseretur for hovedstadens indbyggere. Dels fordi den ligger tæt på, dels på grund af de smukke bygninger den er prydet med på den ene side og den frie udsigt man har til marken på den anden. Det må derfor glæde enhver som finder behag i denne spadseretur, når man ser hvorledes beboerne næsten kappes om at forskønne deres bygninger. Hvert forår vil den som lægger mærke til det finde at alle de bygninger og haver som vender ud til denne vej er blevet mere og mere forskønnet. Således har ejeren af Blegdamsvej 1 prydet indgangen til sin bolig med et nyttigt bolværk som sikrer fodgængerne for ikke i mørke at styrte ned i den farlige dybe grøft. Hvad der før let kunne ske da stedet bebos af en del familier hvor forretninger ikke altid tillader dem at søge hjemmet ved dagslys. Flere ville sikkert efterligne denne ejers eksempel når de føler som han at uagtet sådant er bekosteligt, er det dog særdeles nyttigt og vigtigt for fodgængere.


Ikke Blegdamsvej, men tæt på: Et kik gennem Fælledvej mod Nørrebrogade fra Sankt Hans Torv, o. 1830. Nr. 1 på Blegdamsvej kan endda være huset helt til venstre. Men mon ikke Blegdamsvej har set nogenlunde lignende ud? Man kan forestille sig husrækken fortsat ud af billedet til venstre langs Blegdamsvej, mens markerne ligger til højre. Og der går da en ko rundt på torvet. (Før og Nu 1921).

Grøften på den vej giver rigtig nok en afskyelig stank fra sig om sommeren som ikke kan være andet, da den sjældent renses. Og selv hvis det sker, så sker det dog aldrig af alle beboerne på en gang. Deraf følger at når A i dag har ladet det stykke af grøften rense som tilfalder ham, og har martret de forbigående med stanken inden urenligheden kan køres bort, så begynder måske naboen i morgen, og så fremdeles. Da rensningen var offentligt bekendtgjort, var det ønskeligt om det var gørligt at denne rensning blev foretaget en gang årligt. For da kunne de som ikke ville udsætte sig for denne ubehagelighed og stank som deraf ville flyde, afholde sig fra denne vej.

En enkelt mand, ejeren af Blegdammen 19 har gjort en indretning til grøftens renlighed som tiltrækker sig enhver forbigåendes opmærksomhed og bifald. Det er en sand fornøjelse af betragte denne smagfulde og nyttigt indretning om hvis fortræffelighed der ikke kan siges mere end at det var ønskeligt at enhver som havde råd og evne til det ville følge denne ejers eksempel. For derved ville den fra naturens side så yndige vej sikkert blive befriet for stank. Såre meget ville den blive forskønnet, især når flere ville følge en anden ejers eksempel på denne vej, nemlig ved at forskønne indgangen til deres bolig med en lille blomsterhave, lig lyststederne på den yndige Strandvej, forsynet med stålgitterdør. At grøften ved Fælleden da ville falde ikke til sin fordel mærkelig i øjnene når disse forskønnelser skete, er ligeså sikkert som det er vist at der ville sørges for dens ordentlige oplægning. Og at der ville blive foranstalte en sådan indretning at kreaturerne ikke som nu kunne spadsere ud på vejen når de længes efter hjemmet, men at de måtte blive i deres indelukke indtil vedkommende selv lod dem drive hjem. De som spadserer på vejen og har en hund med sig, kan da tillige gå i sikkerhed uden at befrygte som nu jævnligt sker især om aftenen kl. 7, at blive omringet af køerne der som bekendt har en naturlig lyst til at efterstræbe og søge disse dyr, eller når dette ikke kan lykkes dem, deres ejer.


Imidlertid kan det ikke nægtes at er der mange smukke indgange til disse boliger, så giver der også nogle som er så brøstfældige og svage at man næsten hverken til vogns eller fods med sikkerhed kan betræde dem. En udmærker sig især. Den ligger omtrent midtvejs og er beklædt med brædder. Men disse er så løse og så rådne at man må befrygte især da stenfundamentet neden under virkelig har skudt sig til siden, at den kan styrte ned ved en mådelig tyngde. Ligeledes ses på samme vej en temmelig høj forfalden bygning hvori der fra vejen hverken kan ses hele blændinger mellem stolperne eller vinduer, kort sagt den ligner et billede på et skafot, er et hæsligt syn for de forbigående og sikkert ikke brugelig til andet end at blive nedrevet, hvilket ejermanden for sin egen sikkerhed nødsages til engang at gøre hvis ikke blæsten i forvejen skåner ham for ulejligheden. Dog da det er almindeligt at enhver ser på sin fordel så er det ikke at tvivle på at bemeldte ejer ikke alene lader sin indgang istandsætte, men også i tide nedriver bemeldte bygning som efter al sandsynlighed ellers styrter ned af sig selv


(Politivennen nr. 71, Løverdagen den 10de Maj 1817, s. 1201-1205)
Den skarpe iagttager vil måske bemærke at Politivennen springer over siderne 1100-1199.

Bekendtgørelse

1) Det glæder udgiveren at kunne bekendtgøre at ejerne af stræderne på Blegdamsvejen siden klagen i nr. 71 har ladet de grøfter der trængte til rensning rengøre og for at forskåne de spadserende for stank, er denne renselse foretaget af alle på en gang.

(Politivennen nr. 73, Løverdagen den 24de Maj 1817, s. 1247)