09 juni 2015

Om de mange Gadebetlere i Kjøbenhavn

(Indsendt)

Uagtet al den fornødne strenghed og rosværdige orden som hersker i vores almindelige fattigvæsen, ses dog ofte betlere på gaden under adskillige skikkelser.


Nogle har for skik at gå langsomt hen ad gaden, derpå at standse og se op til vinduerne. Ofte kaster en eller anden medlidende et eller andet stykke ned til den ulykkelige, som rigtig nok er mod fattigvæsnets ordre og vilje. For på den måde forledes virkelig mange som nyder understøttelse at falde det offentlige til byrde. Stik imod stiftelsens indretning og øjemed.


Andre har en anden skik. De går folk dristigt i møde og spørger enten hvad klokken er eller de har et brev og spørger om hvor denne eller hin bor, hvis adresse de foregiver ikke at kunne læse. Imens den adspurgte nu enten ser på uret eller læser adressen, griber de lejligheden til at gøre en skildring over deres ulykkelige forfatning som ofte indbringer dem en styver da man derved lettest befris fra deres utålelige overhæng.


Andre falbyder adskillige bagateller såsom flintesten, svamp, tændstikker, viser osv. Men når man for at hjælpe dem af med deres varer har givet dem hvad de forlanger, bliver de alligevel ved med deres utålelige overhæng at forsikre at de lider den største mangel, at de ingen understøttelse nyder af det offentlige og andre flere forventelige usandfærdige undskyldninger.


"Imens den adspurgte nu enten ser på uret eller læser adressen, griber de lejligheden til at gøre en skildring over deres ulykkelige forfatning som ofte indbringer dem en styver da man derved lettest befris fra deres utålelige overhæng". Udsnit af stik fra Nytorv, Stutterigade, o. 1800. Det ser ud som om at en mand har forbarmet sig over tiggeren, men bliver han ikke taget i armen af en anden mand? (Før og Nu 1917)

Andre går endnu videre i deres uforskammethed. De indfinder sig på kirkegårdene, ligesom i gamle dage, fremstiller fornemmelig for kirkegængerne deres svagheder som de mestrer at udtrykke med sådan en ynkelig stemme ledsaget med et så naturligt minespil så man næsten skulle tro at de i deres lade timer øvede sig i at give deres stemme, ansigt og hele legemsholdning det udtryk og vending som udfordres til at spille en tiggerrolle til fuldkommenhed. Således vil man finde undertiden tre, men altid i almindelighed på Runde Kirkegård, da denne besøges af tre menigheder, nemlig Slots-, Frue- og Trinitatismenigheder.


(Politivennen nr. 70, Løverdagen den 3die Maj 1817, s. 1094-1096)