16 juni 2015

Om Forfalskning af tyk Melk

Forleden dag sendte anmelderen sin pige for at købe nogle potter mælk fra et udsalgssted på Gammel Mønt hvor hun sædvanligvis henter samme. Ved hendes ankomst var de tønder som var sendt fra landet endnu ikke åbnet, og mælkehandlerinden bad hende derfor om at forrette et andet ærinde først og at komme igen efter et halvt kvarters forløb. Men da pigen påstod at hun skulle bruge det straks, gik hun med til at åbne tønden i hendes nærværelse og at give hende den forlangte mælk. Ved hendes hjemkomst fandt husmoderen at mælken var usædvanlig god og meget bedre end den fra samme sted plejede at være og sendte derfor pigen tilbage for at købe større mængder af den. Men mod forventning bragte pigen noget tyndt, vandet mælk der lignede det man sædvanligvis får fra det nævnte udsalgssted. 

Det er altså sandsynligt at man mens pigen gik frem og tilbage har tillavet mælken således som man plejer at unde københavnerne den. At en sådan opspædning af mælk imidlertid er et skammeligt bedrageri er der vel ingen tvivl om, i særdeleshed da man lader sig betale 14 skilling til 1 mark for potten, til hvilken pris det dog synes man kunne forlange ren, ublandet mælk. Men hvorledes kan man forskaffe beviser på og hæmme sådan forfalskning? Det var at ønske at nogen som kunne være vidende om det i et af vores blade ville give oplysning om det. En del ejere af de større landsteder som sender mælk til staden, har indført den skik at bringe samme i tillukkede vogne, hvortil kun afsenderen og udsælgeren har nøgle. Herved er man rigtig nok forvisset om at mælken ikke blandes eller forfalskes undervejs. Men kan man derved altid og i alle tilfælde være sikker på at den ikke undgår nogen forandring inden den kommer den sidste køber i hænde?

(Politivennen nr. 81, Løverdagen den 19de Juli 1817, s. 1358-1360)


Gammelmønt 19-23. Det fremgår ikke præcis af artiklen hvor mælkeudsalget foregik. (Eget foto, 2016)