16 juni 2015

Sexten Timers vedvarende Stank i Adelgade af raadne Fisk

(Indsendt)

I sidste uge var der en så betydelig mængde fisk ved Stranden at det var umuligt at dem afsat straks. Fiskerkonerne var altså nødsaget til at beholde dem i nogle dage hvorved det skete at mængden gik i forrådnelse. Men desuagtet blev de købt af udsalgskonerne og falbudt under uophørlig skrigen og råben indtil ganske sent om aftenen. For at få en ret fisk for godt køb da det ikke er muligt for den fattige at have råd til at købe kød, fandt denne vare en forfærdelig afsætning, uagtet at de var så forrådnede at man kunne lugte dem langt væk fra. 

"Fiskerkonerne var altså nødsaget til at beholde dem i nogle dage hvorved det skete at mængden gik i forrådnelse. Desuagtet blev de købt af udsalgskonerne og falbudt under uophørlig skrigen og råben indtil ganske sent om aftenen." (Fiskerkælling, Lahdes Kobbertrykkeri).

Som bevis for det vil indsenderen blot anføre følgende. da det lørdag aften begyndte at blive mørkt, sneg en fiskehandlerske der var forsynet med et betydeligt kvantum rådne rødspætter som hun forventeligt ikke turde bære hjem i sin bolig af frygt for den gyselige stank de gav fra sig, ind i en gård i Adelgade og kastede samme fra sig i porten. de forårsagede en sådan stank efter de havde ligget der i nogen tid, at den både tiltrak sig de forbigåendes opmærksomhed og tillige inficerede værelserne med den modbydeligste rådne lugt.

Da der i dette nabolag ikke mangler på gadedrenge, blev fiskene snart af disse med beredvillig hånd transporteret over til posten for at skylles af. Men da alle bestræbelser på at fratage dem stanken var forgæves, lod de dem ligge. Ganske tidlig søndag morgen lige til over middag så man dem endnu ligge de, i hvilken tid der vel en snes gange af adskillige blev postet på dem for om muligt at kunne få et måltid af dem. Men da også dette var forgæves blev de kastet i rendestenen hvor de som ventet blev liggende i ro til næste morgen da det var fejedag, dersom ikke den kære ungdom havde betjent sig af dem til at kaste på hinanden med. For om eftermiddagen da indsenderen gik ud, så han i stedet for hele fisk kun enkelte afrevne stykker og stumper af dem. Hvad er herved at gøre, min hr. Udgiver! Ved de et råd så kom med det i tide. For folk som bor i de gader hvor der både gående som siddende, såvel sommer som vinter, hele tiden indtil mørket falder på råbes og skriges med fisk til salg hvad enten denne er frisk eller gammel kan jo efter denne passage befrygtes et lignende ubehageligt optog igen.

(Politivennen nr. 81, Løverdagen den 19de Juli 1817, s. 1366-1368)