13 juni 2015

Udaad

(Indsendt)

Lørdag den 7. maj om aftenen henved kl. 5 gik en højgravid kone af stand med sine 3 børn og en anden dame til Frederiksberg. Ved den mellem underofficersvagten og stakitport der er ved den yderste barriere (der nu er så vidt udvidet at to vogne netop kan passere den jævnsides) standsede de mens en bondevogn kørte forbi. En elegant ekvipage kom i det samme farende og tvang sig ind mellem porten og bondevognen, just hvor nævnte damer stod. 


"Ved den mellem underofficersvagten og stakitport standsede de mens en bondevogn kørte forbi. En elegant ekvipage kon i det samme farende og tvang sig ind mellem porten og bondevognen, just hvor nævnte damer stod". (Vesterport på Politivennens tid. Den inderste port. Den yderste port stod bag tegneren).

Følgen af det var at der blev tilføjet den gravide moder et heftig stød på underlivet således at en stor tjæreplet fra hjulet blev efterladt på dette sted af kjolen. Den udstrakte arm som hun ville værge sit foster med blev ganske hudløs. Tillige blev begge fruentimmere og børnene kastet om og da den ulykkelige moder kom til sig selv lå det ældste barn under rækværket således at en eneste bevægelse havde styrtet det i stadsgraven. 

Da det var en holstensk vogn som anrettede denne ulykke, var det umuligt andet end at to i vognen siddende herrer må have bemærket det skete. Smukt var det i øvrigt at se med hvilken beredvillighed enhver ved denne lejlighed ydede sin hjælp, i stedet for som ofte sker at stå som ørkesløs tilskuer eller forgæves at ile efter gerningsmanden. Den mest hensigtsmæssige måde at forebygge flere sådanne scener ville sikkert være at omdanne den port. Skulle dette være for bekosteligt, da kunne derved foranstaltes et opsyn der forhindrede noget sådant. Ingen bøder synes at være for store i dette tilfælde, når man tager i betragtning hvilken skrækkelig ulykke der kunne være sket.

(Politivennen nr. 76, Løverdagen den 14de Juni 1817, s. 1285-1287)