15 august 2015

Jammerklage fra Trækfuglene, som Sommerbeboere paa Saltholmen

Fælles med menneskene, vores og vores yngels mordere, har vi en skaber til herre over os. Ligesom også mennesket blev sat over ethvert ufornuftigt kreatur. Vi misunder ham ikke dette fortrin, dette herredømme over os, og langt fra er det, at vi vil føre mindste anke over det. Men misbrugen af hans magt er det vi har dagligt og smertelige grunde at klage over. Menneske! Ved du ikke at vi ved at fortabe vores liv, endog ofte ved lemlæstelse og under de græsseligste smerter, giver dig meget og mange ting. Ikke alene til din bekvemmelighed og magelighed, men også til din kræsne gane.

For i ro at følge naturens orden udlægger og udklækker vores yngel, har vi en lige så lang som besværlig rejse hvis omfang yderst få af vores mordere kender. Til denne egn kommer vi på den for os bestemte tid, trætte og udmattede. Hærskarer af mordere forstyrrer da vores fredelige boliger her på Saltholm, lurer på os som på et rov. Og uanset om de er berettigede eller uberettigede, kunstforstandige jægere eller krybskytter, ruinerer de vores reder og vores yngel, forjager, skyder og lemlæster os, og således berøver vores unger den pleje de nødvendigt må have hvis de skal opvokse og fremmes. I år lokkede det tidlige forår vores mordere allerede i forrige måned til rovlysten, så en mængde af os ikke engang fik tid til at bygge vores fredelige boliger, men forinden måtte bøde med livet. Og besynderligt nok, at ejerne til de på øen græssende firbenede kreaturer ikke modsætter sig vores røveres udåd, da selv disse kreaturer ved de idelige skud og plaffen forvildes, forjages og fortumles, så at de ikke kan trives. 

Menneske! I hvor du er som formår at hæmme denne utidige mordlyst og som kender og følger din bestemmelse og dit forhold til os uskyldige og uskadelige væsner, se i nåde til os. Og om du kan, da sæt skranker for vores uretfærdige og ubehændige morderes skydelyst. Du må vide at vi hvert år formindskes, i stedet for at vi skulle formere, og til sidst er vi ved vores volds- og drabsmænds utidige jagtliebhaveri rent udryddet.

(Politivennen nr. 180, Løverdagen den 5de Juni 1819, s. 2898-2900)