06 august 2015

Lidt om en Skarnagerkarls Urimelighed

(Indsendt).

Indsenderen som i forrige uge kom gående gennem Dronningens Tværgade, hørte en støjende og larmende adfærd af en gaderenovationskarl og nysgerrighed forledte ham sammen med flere andre i samme henseende opholdende personer at gå over til vognen for at erfare hvad nævnte karl var så opbragt over. Det var da en stakkels lille pige på omtrent 9 til 10 år med skarn i en fjerding som han udøste sine forbandelser over, fordi hun ved al anvendt, men forgæves umage ikke havde fysiske kræfter nok til at kunne kaste skarnet op i den dertil anordnede vogn. Men endelig efter megen vægring og tryglen fik man ham overtalt til at være den stakkels pige behjælpelig, skønt han derefter atter udøste forbandelser og svarede at det ikke kom ham ved at læsse, men at det var vedkommendes egen pligt.

Indsenderen drister sig derfor til at opkaste det spørgsmål:

Om enhver gaderenovationskarl ikke ifølge anordningerne er forpligtet til at kaste skarnet op i den dertil anordnede vogn eller være behjælpelig til sammes opkastning, når det bringes til vognen i en kasse eller fjerding. Især da dette må være lettere for ham og tager mindre tid end når han med sin skovl skal tage det op fra gaden?

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2668-2669)


"En gaderenovationskarl udøste sine forbandelser over en stakkels lille pige på omtrent 9 til 10 år" (Kludekælling og skarnagerkarl "skraldemand", Lahdes Kobbertryk).