10 august 2015

Noget om Roeskilde

I anledning af de i Politivennen indrykkede tanker om Roskilde Domkirke må jeg bemærke at det gamle plankeværk som nævnes og som i flere henseender er yderst farlig for ildsvåde. Det vender ind til et med tømmer og brædder fuldt proppet stort kapel hvortil er en port ud til kirkegården. Det kunne let komme ild derfra og så var domkirken uden redning Ligeledes er fra det kongelige palæ en løngang til kirkens øverste omgang. For denne er en dør og karm af træ. Hvis der opstod ildebrand ville denne dør være til stor skade for kirken. Bedre ville det være hvis døren og karmen var af jern, samt gulvet i løngangen af sten og loftet af mur. 

"For så vidt hovedgaden angår er disse upåklagelige med undtagelse af nogle fortov der kunne behøve forbedring" (Algade i Roskilde. Dom Apothek er fra 1650 og var apotek indtil 1995. Det gule hus er Bagergården (Eget foto).

Endvidere bemærkes om Roskilde gader: For så vidt hovedgaden angår er disse upåklagelige med undtagelse af nogle fortov der kunne behøve forbedring. Men sidegaderne, fx Bredgade, et stykke af Bondetinget med øvrige stræder er ganske ufremkommelige og opfyldt med store dynger af skarn så man næsten skulle formode de var privilegerede vandhuse. Når der pålagdes hver husejer at sørge for oprydningen og dertil de indbyggere som har heste og vogne kørte med sten og sand, ville det ikke blive så bekosteligt at omlægge disse uden al licitation mv. Fortovene ved enden af Olsgaden kunne i allerhøjeste grad behøve at blive omlagt for fodgængerne.

Ligeledes findes endnu et par trapper med lange fremstående jernrækker i de store gader til megen skade for fodgængerne.


Man mærker endnu ingen foranstaltning af politiet hvad angår handel og værtshushold under gudstjenesten, muligt samme er ingen elsker af kirkegang, men derfor må det dog efterkomme sin embedspligt. Danseboder finder også meget sted i denne by til stor skade for tjenestetyende der næsten ikke kan holdes hjemme.


(Politivennen nr. 170, Løverdagen den 3die April 1819, s. 2731-2733)

Svar i Anledning af det i Politievennen No. 170 Indrykkede, angaaende Noget om Roeskilde



(Indsendt)


De bemærkninger indsenderen har gjort i og ved Domkirken i Roskilde er for den indviede vist nok af så lille betydning at den
ikke engang fortjente den simpleste tak, selv om de virkelig var nedskrevet i det gode øjemed at lede kirkens foresatte øvrighed til opmærksomhed på mangler, hvilke den ikke selv formåede at indse.

Således som Roskilde Domkirke nu befindes, er den, og vist nok efter enhvers upartiske dom, hensigtsmæssigt og sirlig opført. Og det kongelige kapel som en tilbygning til domkirken er, hvilket indsenderen i sin ivrighed har overset, ikke fuldført endnu. Og som følge deraf er der for porten af samme ind til kirken oprejst et bræddeskur som det med hensyn til sin bestemmelse er urigtigt at kalde et plankeværk. 


"Det kongelige kapel som en tilbygning til domkirken er, hvilket indsenderen i sin ivrighed har overset, er ikke fuldført endnu". (Det 1820 færdigopførte kapel kan lige anes til venstre i fotoet der i øvrigt viser kapitelhuset fra 1200-1400-tallet. Eget foto)

Farligere for ildsvåde end alle på grunden stående og i luften svævende træstole er vel dette ikke, og kun dårens øje kan blive forarget.


Om kapellet i øvrigt er fuldt proppet af tømmer og brædder, må vel forvalteren ved det kongelige palæ under hvis opsigt det står og som dertil har nøglen bedst vide.


Hvad byens gader angår, da vil det vist nok være indsenderen bekendt som den der har haft med byens økonomiske sager at gøre, indtil han til den ubetydelige post blev uskikket: At det såkaldte Bondeting i året 1817 tilligemed med Kirkegade der er en fortsættelse af den mindre landevej til Køge, blev liciteret til brolægning. Men at arbejdet af den første gades brolægning måtte udsættes fordi at den sidstnævnte gade kostede byen over 6.000 rigsbankdaler. En udgift der allerede var følelig nok for byens indbyggere at udrede. Det vil
 være meget påfaldende (udntagen indsenderen i sine kulrede perioder) at den jordfyld der i mellemtiden henligger ved siden af stengærdet i Bondetingsstrædet og som er bestemt til dermed at forhøje gaden når byens økonomiske forfatning igen tillader at begynde arbejdet, ikke skulle kunne ligge der uden at nogen fornuftig grund, og anse Bondetingets rigtig nok ubetydelige bygninger for privilegerede vandhuse. Bredgade og byens øvrige sidestræder vil man næppe kunne tjene indsenderen med at lade brolægge som et foretagende der kun meget mådeligt ville bestå med byens tarv, men vel dels belagte med chausse og muligt i sin tid aldeles afskaffede.

Det var vel ønskeligt at nogle af de trapper og jernrækværk på hovedgaderne der fra ældre tider rager ud over fortovene tilligemed de kælderhalse der ligger på samme, hvilket sidste indsenderen dog ikke har omtalt, kunne blive afskaffet til bekvemmelighed for fodgængerne og pryd for gaderne. Men dette har hidtil været uden for politiets myndighed her på stedet at virke på.


Dersom indsenderen i øvrigt tør påstå at der i Roskilde finder anden slags handel eller værtshushold sted under gudstjenesten, end der eksisterer i hovedstaden eller i enhver anden købstad hvor der gives et velordnet politivæsen, da erklæres indsenderen herved offentlig for en løgner *).


Indsenderen har også urigtigt bemærket at der i Roskilde for tjenestetyende gives skadelige danseboder, da dans dog kun finder sted ved enkelte lejligheder og med politiets specielle tilladelse. Men desuden kan tjenestepiger nok få lejlighed og have lyst til at løbe, især når de er blevet vant til at løbe med husbonden i forvejen, hvilket måske er tilfældet med indsenderens. 


Dersom indsenderen endelig absolut vil gøre sig fortjent ved at virke for det offentliges vel, hvortil det må antages at han føler at have større styrke og kraft end de hvis kald det er blevet og i særdeleshed vil opofre af sin private formue, hvorpå muligt ingen ægte livsarvinger kan gøre krav, da henledes herved venskabeligt hans opmærksomhed på Gråbrødre Kirkegård i Roskilde. Hans nærmeste hjem.

*) Uden at indvende noget imod sammenligningen mellem København og Roskilde i denne henseende og uden at blande sig i omhandlende sag, kunne udgiveren dog her ønske et mildere udtryk. Udg. anm.


(Politivennen nr. 172, Løverdagen den 17die April 1819, s. 2766-2770)

Erklæring fra Roeskilde

At det som i nr. 170 er indrykket fra Roskilde er den reneste sandhed derom kan enhver overbevises, i øvrigt indlader indsenderen deraf sig aldeles ikke med at besvare al den grovhed som i bladet nr. 172 er indført. Hans ved mange lejligheder på vedkommende højere steder fremlagte attester fra pålidelige mænd her i Roskilde vil fuldt ud kunne bevise hans forhold således som regnskabsfører som privatmand, ligesom han også har bevis på sine høje foresattes særdeles bevågenhed og yndest der ikke kan fordunkles af bagvaskeren.

(Politivennen nr. 174, Løverdagen den 1ste Maj 1819, s. 2809)


Svar i Anledning af det i Politievennen No. 170 Indrykkede Noget om Roeskilde

For så vidt der i anmeldelsen omtales: At det gamle plankeværk i domkirken i flere henseender skulle være yderst farlig for ildsvåde især fordi det vender ind til det med tømmer og brædder fuldt proppede kapel, må jeg til det offentliges beroligelse bekendtgøre: At anmelderen i så henseende har blæst alarm uden mindste grundet anledning, da det omtalte kapel hverken er eller nogensinde har været fuldt proppet med tømmer og brædder, undtagen hvis der menes de stilladser der er opslået til brug ved den endnu manglende afpudsning. Videre kan med sandhed forsikres: At så længe indsenderen heraf har kendt kapellet eller haft med et at bestille har der aldrig på nogen måde været omgået hverken med ild eller lys. Da anmelderen således ikke vil kunne påstå eller godtgøre at mindste skødesløshed har fundet sted, og ovennævnte stillads og plankeværk dog ikke kan antænde sig selv, så følger heraf at den anmeldelse kun var blind alarm.

Hvad angår døren fra det kongelige palæ ind til domkirken er der heller ingen fare. Den har stået i over hundrede år, og står der endnu. Selv i det ulykkelige tilfælde at palæet brændte ville det dog være let at redde denne dør og altså kirken med på det punkt. Især da der omkring døren i lang afstand ikke er andet end mur. Selv loftet i løngangen der fører til denne dør er muret gevølvt og ikke af træ, som anmelderen alligevel har udråbt det for. Dette er da et bevis mere for at han ikke har taget det så nøje med sandheden, hvilket dog i mange henseender rimelig kan både ønske og kræves.


(Politivennen nr. 176, Løverdagen den 15de Maj 1819, s. 2836-2838)

Redacteurens Anmærkning

De "tidligere indrykkede tanker" er muligvis dem fra 16. januar 1819. Det omtalte Frederik V's kapel var under opførelse 1774-1820 med dels C. F. Harsdorff dels C. F. Hansen som arkitekt. Så det var i april 1819 stadig under opførelse. Emnet har været diskuteret og kommenteret på Facebook, i forbindelse med en klage bl.a. over træk i kirken. Med værdifulde kommentarer af velinformerede stedkendte.

Politivennen nr. 77, lørdag den 30. oktober 1830, s. 687-695 beklager "Om Spærring af Roeskilde Domkirke paa Markedsdge" skribenten sig over at domkirken ikke som tidligere er åben på markedsdage.