06 august 2015

Uskik blandt Vognmandskarlene

Det er vist nok en stor uskik der er ligeså skadelig for det almene som for vognmandslavets interessenter selv, at de bræddevognskuske eller vognmandskarle som holder ved stranden og Nyhavn for at befragtes, så ganske er overladt til sig selv. Skønt de er underkastet takst, kan de ikke alene afpresse penge af dem som lejer deres vogne, men endog i højeste grad have lejlighed til at bedrage deres husbond. 

Således traf det sig for nogen tid siden at anmelderen havde 6 til 7 læs gods at lade køre. Og da han kendte en vognmand, søgte han naturligvis hans vogn for at lave ham få fortjenesten. Men da anmelderen dagen efter mødte ejeren og talte derom, bad denne ham at lade være for eftertiden, men derimod at henvende sig til ham selv, da karlen ellers var den der ene høstede fortjenesten, og det stod til ham at give husbonden så meget og så lidt af fortjenesten som han fandt for godt. Ja at husbonden ofte i 3 til 4 dage slet intet fik, selvom han 3 til 4 gange kunne møde karlen befragtet.

Man kan derfor ikke undes over at mange vognmandskarle atter har andre karle som kører husbondens heste og vogne, mens de selv sidder i en kælder og fortærer eller bortspiller ejerens penge.

Dette onde kunne meget let forebygges på en ligeså simpel som for ejer og lejer fordelagtig måde. Og anmelderen heraf har i sinde at gøre vognmandslavet et forslag i denne anledning, ifald han mærker at det er dem om at gøre at se denne uskik fjernet.

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2659-2660)


"Det er skadelig for det almene og for vognmandslavets interessenter selv at bræddevognskuske eller vognmandskarle så ganske er overladt til sig selv." (Vogn ved Østerport omkring 1840'erne).

Redacteurens Anmærkning

Først henimod slutningen af det 17. århundrede startede en egentlig kørsel for private, hyrevognsvæsenet. Indtil da var vognmændenes opgave primært at servicere kongen  og køre dag- og natrenovation væk fra gaderne. Kørsel af private foregik stort set ikke, de der havde råd holdt selv en vogn. På politivennens tid verserede en århundredgammel strid mellem konge, vognmænd og indbyggere. Kongen krævede at vognmændene fjernede affaldet, vognmændene klagede over at indbyggerne ikke indsamlede affaldet reglementeret og nægtede at køre det væk og indbyggerne klagede over at vognmændene ikke skaffede affaldet væk. Det er denne konflikt som der er talrige eksempler på i Politivennen. Udover vognmændene havde også "sandagerne" lov til at køre. Det var vognmænd uden for voldene som kørte sand og grus ind til byen til byggeri.

Hyrekuske var begyndt i år 1700. Og dermed også en strid mellem vognmænd og hyrekuske.