05 oktober 2015

Banker, saa skal der oplades for Eder

Garnisonskirken var som bekendt i mange år både for tyske og danske menigheder. Den havde særskilte præster og som følge deraf medlemmer af alle stænder og borgerklasser, foruden de militære. Efter at kirken for omtrent 2 år siden undergik den forandring at der kun skulle holdes dansk gudstjeneste i den, fulgte deraf at den såkaldte tyske menighed fordelte sig således at nogle fulgte deres præst hr. Görike og gik til Frederikskirke på Christianshavn, andre derimod til Skt. Petri.

Imidlertid gives der mange som endnu gerne besøger dette Guds hus for at høre de værdige danske præster. Men næppe skulle nogen falde på at tro at denne kirkes gravere som i mange år har høstet fordel af de bortflyttede, kunne være så uforskammede at de nu lader aldrende og svage mænd blive stående uden for ledige stole, uden nogensinde at tilbyde dem sæde i samme. End ikke engang dem som de personligt kender meget nøje og i mange år har nydt erkendtlighed af.

"En aldrende mand, blev nødsaget til at forlade den prædiken han så gerne havde hørt, blot fordi han ikke kunne komme til sæde i kirken, og blev med ligegyldighed overset af menighedens tjenere. Det er vel bedre at aldrende og svage mænd besætter pladserne, end at de står ledige og venter på dem der enten kommer for sent eller bliver helt væk fra gudstjenesten" (Nummererede aflåste kirkestole som krævede abonnement. Frelser Kirke. Eget foto).

At dette har været tilfældet kan bevises af mange, og det hændte søndag den 15. i denne måned. Et svagt menneske, en aldrende mand, blev nødsaget til at forlade den prædiken han så gerne havde hørt, blot fordi han ikke kunne komme til sæde i kirken, og blev med ligegyldighed overset af menighedens tjenere, der lod som de ikke kendte ham og lod ham stå.


Foruden denne mands klage er der mange som længe har villet besvære sig over berørte gravere, men som her forener deres ønsker om at de værdige gejstlige, i hvis magt det vel står at skaffe deres tilhørere bekvemmelighed, hvad enten de har abonnement på stole eller ej, og hvad enten de hører til menigheden eller ej, som gejstlig øvrighed ville pålægge menighedens tjenere at åbne stolen for dem, der er til stede 2 til 4 minutter før prædiken begynder, så at i det mindste bekendte, aldrende og svage mænd kan komme til sæde. For det er vel bedre at disse besætter pladserne, end at samme står ledige og venter på dem der enten kommer for sent eller bliver helt væk fra gudstjenesten.


En selvfølge er det at graverne ikke må tillades at trække de aldrende og svage mænd hen og lukke dem ind i stole der ligger i sådanne kroge hvor de hverken kan høre eller se præsten. Det er ligeså ubehageligt som hvis de blev stående og ventede på vedkommendes nåde.


(Politivennen nr. 277. Løverdagen den 21de April 1821, s. 4460-4462).

Redacteurens Anmærkning

En lignende klage findes i Politivennen nr. 720, lørdag den 17. Oktober 1829, s. 683: "Anmodning til Graverne ved Frue Kirke."