08 oktober 2015

Niddingsdaad paa Assistens Kirkegaard.

Ær dette fristed, vandringsmand!
Nærm dig ej did, såfremt din barm er ondskabs sæde,
Men er du god du frejdig det betræde!
Du mellem disse grave græde kan
Florian

Med vemod må den tænkende og følsomme vandrer på Assistenskirkegården højligt beklage den niddingsdåd der daglig udøves ved plyndring af gravene. Ikke alene af de skønne og dyre blomster, men også på monumenter, bænke, træplanter, visne kranse m., der røber ikke en ussel vindesyge, men den stærkeste ondskab! Hvad må den lidende ikke føle der med et beklemt hjerte dvæler ved den elskedes grav, forskønnet som et blomsterbed og som der håber på lindring i naturen ved fx at beskue rosenknoppens udspring (håbets symbol!) og må se samtlige afskåret? At vide de kraftigste forholdsregler som er taget for at beskytte de forudgangnes gravminders fred, derom er vist hos de gode kun et ønske, en stemme! Og fortjente ikke selv den mindste udåd på graven at straffes som kirkeran. For religion og natur helliger de dødes minde? En sand menneskeven som med en heldig pen ville lave udkast til et udførligt forslag til at genfinde den forstyrrede ro blandt gravene ville vist blive hørt og velsignet af fredselskere.




"På Helligåndskirkegård vil et gravminde mv snart blive anbragt. Man vil nu forinden advare mod ethvert forsøg på oftere at forstyrre denne gravs fred" (Blik over hvor den nordre kirkegård lå. Bag smedejernsgitret tilhøjre findes de eneste rester af kirkegården. Eget foto 2015).

Anmelderen har smerteligt oplevet flere af de nævnte nederdrægtighedens lønkunster, efterhånden i 7 uger udøvet på graven Litra J, nr. 71 på Helligåndskirkegård, hvor et gravminde mv snart vil blive anbragt. Man vil nu forinden advare mod ethvert forsøg på oftere at forstyrre denne gravs fred, hvorpå anvendes den strengeste opmærksomhed. En erkendtlighed af 10 rigsbankdaler udloves til den som enten bevisligt kan opgive bemeldte gravsteds nuværende eller endnu befrygtende fredsforstyrrer og som betales af anmelderen efter påvisning af dette blads udgiver.

(Politivennen nr. 288. Løverdagen den 7de Julii 1821, s. 4623-4625).

Redacteurens Anmærkning

Begravelser i den indre bys kirker blev forbudt fra 1805 og på den indre bys kirkegårde fra 1851. Selv om artiklen starter ud med Assistenskirkegården virker det som om skribenten har fået oprettet et gravsted på Helligåndskirkens kirkegård. I givet fald kan det have været i mod nord langs nuværende Valkendorfsgade hvor borgerlige, type Politivennen-skribenter foretrak at blive begravet. Kirkegården blev nedlagt 1851 og et lukket område indtil 1895. Hvorefter der blev adgang for offentligheden til den velkendte park. Kun enkelte gravsten er bevaret i et lille område langs Helligåndskirken.