21 oktober 2015

Om Transporten af Slotsvandet.

Næppe er nogen stor stad bedre forsynet med vand end København. Og denne kan altid have godt vand når render og pumperedskaber holdes i god og forsvarlig stand. Det er derfor næppe troligt at den nye entreprise med at køre om og sælge slotsvand med tiden vil kunne betale sig. Men det er egentlig heller ikke det denne tale gælder. Det er meget mere den måde hvorpå transporten af nævnte vand sker. Enhver som ser kærren hvorpå tønden hviler, beklager og ynker den stakkels hest. For tønden ligger for langt bagud så at når en del vand er tappet af samme, forårsager det slingring, hvilket igen bibringer hesten stød af stængerne på forboven. Visse stød er meget følelige når vejen på hvilken køretøjet passerer er fuld af huller. Endog i mest langsom gang ser man hvorledes hesten må slæbe for at trække køretøjet op af det mindste hul. For stængerne sidder for højt oppe så at trækket sker i alt for skæv retning. Måske ville dette afhjælpes delvis når man fra den ene stang til den anden spændte en stærk rem der gik under hestens bug. Men i det hele taget er det nødvendigt at forspandsmåden forandres før vinteren kommer, hvis hesten ikke skal spoleres fuldstændigt.

(Politivennen nr. 300. Løverdagen den 29de September 1821, s. 4831-4832).

Datidens svar på nutidens brandbil. Det er formentlig en lignede kærre der antydes til i artiklen. Forspandsmåden på denne ser ud til hverken at have stængerne for højt eller overvægt bagtil.


Svar på Bemærkningen i sidste Løverdags Politieven, angaaende Transporten af Slotsvand

I Politivennen for i lørdags finder vedkommende sig gjort opmærksom på at den måde hvorpå hesten er forspændt og trækker kærren der fører slotsvand omkring i staden i længden er skadelig for dyret, ligesom den nu allerede er byrdefuld for samme. Idet man herved aflægger sin velmente tak for den opmærksomhed der ved denne artikel i ovennævnte blad er vist indretningen, tror man dog at ingen måde at ytre sin erkendtlighed på vil være mere fuldstændig end den at bringe de foreslåede forbedringer i udførelse. I denne hensigt har man sørget for at en bred rem nu spændes under bugen på hesten, samt at stængerne er blevet beklædt med puder på de steder der berører forboven. I øvrigt har bestyreren af foretagendet næsten fra begyndelsen af været misfornøjet med ligevægten af kærren. Og i den anledning allerede for nogen tid siden henvendt sig til sammes bygmester. Så at det er hans hensigt ikke at lade det forblive ved ovennævnte ringe forbedring, men ønsker snarest mulig at gøre denne så fuldstændig som det efter omstændighederne lader sig gøre. For så vidt er man altså fuldkommen enig. 

Imidlertid indeholder ovenstående i Politivennen indførte anmeldelse en ytring der tjener til bevis på at indretningen ikke aldeles betragtes i det lys man ønskede den skulle ses, skønt enhver offentlig bekendtgørelse om det samme nøjagtigt har hentydet dertil. Ytringen er denne: at slotsvandet sælges. Hertil tager man sig den frihed at bemærke at det aldrig er faldet foretageren ind at sælge vandet. For han får det for ingenting og måtte i sandhed blues ved at lade sig betale for samme af sine medborgere selv om han fandt nogen der var så dårlig at ville købe det af ham. Men han undser sig ingenlunde ved at lade enhver der får slotsvandet kørt til udenfor sin dør, betale en passende pris for denne transport. For denne transport er naturligvis forbundet med udgifter for ham selv, hvilke rimeligvis kræver at han erstattes. Ligesom han på den anden side ikke skulle anse det som noget stort onde for sig ifald der foruden transportomkostningerne blev et udbytte tilovers for sig, som den der har bragt en indretning i gang der for den dannede klasse sikkert ikke er uvelkommen. I særdeleshed for de af stadens indbyggere der bor langt fra slottet. 

Man turde altså ved at give denne vandtransport navn af at sælge vandet tale lige så uegentlig som ifald man lejede nogen til at hente vand til sig fra kilden i den offentlige afhentningstid, og benævnte dette med at have købt vandet. At manden der fører kærren råber, sker for at melde sin ankomst udenfor huset. Men selv denne råben ønsker man at fjerne som man vil bemærke af de seneste bekendtgørelser i Adresseavisen. Og således ved i al stilhed at køre omkring og forsyne de der ønsker det med slotsvand gøre det endnu mere anskueligt for enhver at man har til hensigt ikke at sælge vandet, men blot befordre sammes transport.

(Politivennen nr. 301. Løverdagen den 6te October 1821, s. 4843-4846).


Redacteurens Anmærkning

Slotsvandet er højst sandsynligt vandet fra den såkaldte Absalons Brønd som stadig kan ses under Christiansborg. Vandet fra denne brønd havde i århundreder et stort ry for dets godhed og velsmag. Callisen Bind 1, side 348-349 har en beskrivelse af Stotsgårdens kildevand. Det lader til at slotsvandet har været i høj kurs. Han skriver bl.a.

Udseendet af dette Vand er klart, Lugten og Smagen reen og kiølende. Thermometret, som stod paa 17 Grader efter Reaumur, faldt ved Nedsænkning (som skeede ved Posten) til 11.
Og senere efter en gennemgang af andre vandforsyningsformer konkluderer han:
Naar Springvandet og Pumpevandet er reent, har det noget fortrin for Slotsvandet, som dog indeholder noget gips og flere faste dele. I øvrigt er det ikke usandsynligt, at mange finere materier undgaae vore nærværende chemiske Prøvemidler
17 grader Reaumur svarer til ca. 21 grader Celsius, og 11 grader Reaumur til ca. 14 grader Celsius. Under afsnittene om springvandet og pumpevandet skriver Callisen at det ofte er urent. Så slotsvandet synes altså at have været en mere sikker forsyning af rent vand. Andre beskrives som væmmelige, ildelugtende og afskyelige.

Den geologiske forklaring er formentlig at brøndens vand var grundvand der ikke var forurenet af diverse organiske materialer, eller med andre ord dyriske affaldsstoffer. nedsivning fra latringruber, rendestene osv., således som det var tilfældet med brøndene i den tættere befolkede del af byen.  

I 1812 var der sketen vigtig begivenhed i Københavns vandforsyning. Samtlige daværende konkurrerende vandkompanier var blevet ophævet og i stedet overdraget til Commission for Vandvæsenet og finansieringen skete via skatter. Søernes overfladevand kom dels fra regnvandet i disse søer, dels fra to tilløb: Harrestrup Å-Damhussøen-Grøndals Å-Peblingesøen og Gentofte Sø/Utterslev Mose-Emdrup Sø-Lersøen-Ladegårdsåen-Peblingesøen.