06 oktober 2015

Spørgsmaale et vist Livrenteselskab angaaende.

1. Når et livrenteselskab er i den stilling at det aldeles ikke opfylder noget af den forventning og de løfter der har bevæget medlemmerne til at indtræde i det samme, eller med andre ord: når det hverken formår at uddele livrente til dem som kan tilkomme samme, eller understøtte noget medlem med lån, kan da et sådant selskab ikke anses som fallerende, og bør et sådant selskabs administration handle hårdt med en debitor der før har skaffet selskabet betydelig interesse og skille ham ved hus og hjem samt levevej, ot for at selskabets betjente kan få deres vist nok at for højt fastsatte løn?

2. Kan et sådant selskabs kasserer - det efter hans instruks er forbunden til at vejlede de indre kyndige direktører og repræsentanter, ikke uden videre lov og dom afskediges, når han anses skyldig i at have forelagt administrationen sådanne forslag der øjensynlig sigter til selskabets tab og skade og blot have hans egen mulige interesse til formål?

3. Er det i overensstemmelse med ret og rimelighed at en kasserer nægter et medlem afskrift af en administrationsbeslutning hvorpå medlemmets timelige vel for størstedelen beror, især da medlemmet, tillige med hans konsulent, har været nærværende i administrationsforsamlingen og begge tillige med direktionen og repræsentanterne har underskrevet beslutningen, eller har man uret når man i sådant tilfælde tror at vedkommende ikke har rent brød i deres pose?


4) Hvad har et talrigt selskabs medlemmer at gøre når den valgte direktion ikke kan eller vil modsatte sig de lønnede embedsmænds egenrådige foretagender? -


(Politivennen, Nr. 279, Løverdagen den 5te Mai 1821, s. 4497-4499)

(Til denne artikelrække hører også en artikel i nr. 281 som desværre mangler i Københavns Bibliotekers samling.)

Spørgsmaale.

1) Kan man kalde et individ som er direktør for et selskab, en direktion hvad enten en repræsentant eksisterer eller ikke? Og kan en sådan person uden at gøre sig latterlig anvende ordet: Vi på sit eget jeg? Man udbeder sig en kyndig mands tanker om det.

2) Hvorledes kan det være at uagtet i Sankt Annæ Gade, Torvegade og ud for Tugthuset på Christianshavn ganske nylig er sket udbedring i stenbroen, der endnu ikke tænkes på Dronningensgade (det stykke nemlig hvorom der 3 gange i dette blad har været gjort bøn forgæves). Må ikke stedernes ejere såvel i denne som i den lige så dårlige Prindsensgade betale den betydelig svære brolægningsskat i samme forhold som andre gaders gård- og husejere, og bør der ikke sørges for at den ulykke forebygges som let kan finde sted for dem som skal passere disse forhutlede gader, hvor hverken fortove eller rendestene findes, når de mørke og skumle vinteraftner kommer. Man havde ikke formodet andet end at denne ting, der dog henhører ti orden, almindelig nytte og ulykkers afværgelse, jo ville blevet taget hensyn til.
 

(Politivennen, Nr. 283, Lløverdagen den 2den Junii 1821, s. 4562-4564)

Redacteurens Anmærkning

Artiklerne er medbragt fordi de affødte en dom:

Ifølge den 30te § i Forordningen af 27 September 1799 om Trykkefrihedens Grændser, bekjendtgjøres herved Domslutningen af den i den Kongelige Lands Over- samt Hof- og Stadsret den 18 i denne Maaned, udi Sagen: Kapitain ved det borgerlige Artillerie K. Kristensen, kontra Kasserer ved det borgerlige Laane- og Livrente-Selskab for begge Kjøn Johannes Schiøiz, afsagte Dom, ved hvilken er kjendt for Ret:

    De af Kontracitanten, Kasserer ved det borgerlige Laane- og Livrente-Selskab for begge Kjøn Johannes Schiøtz om Citanten, kapitain ved det borgerlige Artillerie, K. Kristensen, i de under nærværende Sag, omhandlede den 23. Juli forrige Aar, fremlagt trykte Epistler, brugte, samt de af denne om hiin i Bladet Politievennen No. 279, 281 og 283, samt Skrivter: Et Evangelium til Skrædermester og Kasserer Schiøtz's Epistel, fremførte fornærmelige Udladelse, bør, forsaavidt Parterne, i Følge det Foregaaende, herfor kunne gjøres ansvarlige, døde og magtesløse at være og ikke komme nogen af dem til Skade paa Ære, gode Navn og Rygte i nogen Maade, og bør for deres i denne Henseende udviste Forhold bøde, Citanten halvtredsinstyve Rigsbanksaler Sølv, og Kontracitanten fiirsinstyve Rigsbankdaler Sølv, til Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse.
    Processens Omkostninger ophæves.
    At efterkommes inden femten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven"

Justitskontoiret i den Kongelige Lands- Over samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn den 25 Novbr. 1822.
Leuning