25 oktober 2015

Uorden og Svinerie i Slangerup.

Da det kun er kort siden at den uskik som længe fandt sted i Slangerup med at gøre torvet til oplagsplads for tømmer, brænde og alskens ting og underminere vejen ved at grave sand, hurtig ved den høje øvrigheds foranstaltning blev hævet, til stor glæde for indbyggerne, og det blot efter en eneste anmeldelse i dette blad, så tager en ven af god orden og renlighed sig igen den frihed at gøre de ansvarlige på samme vej opmærksom på en anden uorden som hersker i denne by til stor forargelse for alle og megen ulejlighed for mange. 

I det såkaldte Præstestræde nemlig findes et grueligt svineri som forårsages derved at en vis købmand og brændevinsbrænder har sine udhuse der ud til, altså også sin mødding. Derfra flyver nu bestandig en mængde skarn ud på gaden som ikke bortføres og da vandet heller intet afløb har fordi rendestenen ikke holdes åben, så står det der bestandigt som en vælling og udbreder en utålelig stank til stor misnøje for naboerne og alle dem som skulle passere strædet. Og da dette stræde nødvendigt må passeres af skolebørnene og mange kirkegængere, så kan dette svineri så meget mindre undskyldes eller længere tåles. Heller ikke kan der i skolen som desværre er beliggende i dette sande Skidenstræde lukkes et vindue op, hvor fornødent end dette er for lærernes og børnenes helbred. 

Præstestræde er det nuværende Kannikestræde nord for Slangerup Kirke. Billedet viser Færgestræde i Helsingør som nok kommer tættere på datidens Præstestræde i Slangerup end nutidens hyggelige Kannikestræde. 

At ejeren er blevet erindret om sin pligt i denne henseende, skønt det ikke behøvedes, er vist, men det lader ikke til at denne mand har synderlig agtelse for sig selv, mindre for sine medborgere. Man skulle næsten tro at han måtte være berøvet i det mindste 2 af sine sanser, eftersom han kan være så ligegyldig med at luften omkring ham forpestes, eller også må han være blevet så indviet i dette griseri at det kendte ordsprog kan anvendes på ham: Vanen er den anden natur

(Politivennen nr. 305. Løverdagen den 3die November 1821, s. 4903-4905).

Redacteurens Anmærkning

H. C. Andersen beskrev Slangerup i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1826 et "Fragment af en Reise fra Roeskilde til Helsingøer" på denne måde:
Hvor længtes jeg ikke efter at se Slangerup, den store Kingos fødeby. "Spute nicht, Schwager Kronion!" råbte jeg til vores kusk, og endelig viste Slangerup Kirketårn sig bag de grønne bakker; rask gik det, og endelig, jeg kom, jeg så, jeg fandt - et ravnekrog. Jeg ventede mig en pæn lille by, og så en ussel landsby; vi kunne ikke engang på Postgården få en trappestige til at stige ned, men damerne måtte balancere på en stoleryg, beskuede af byens ungdom, der lå i maleriske grupper rundt om i de forfaldne grøfter og stirrede ud i den vide verden. På en hæslig kiste af vogn, der ved sin støden bragte hjertet til at danse solo, rullede vi bort fra det drøvelige Slangerup ....