20 november 2015

Et spørgsmaal herpaa udbedes Svar af en erkyndig Jurist.

Af et par ægtefolk får konen for flere år siden gentagne gange det indfald at ville skilles fra manden. Og indgav af den grund for flere år tilbage ansøgning om det. Manden som fandt hendes grunde uantagelige, modsatte sig naturligvis. Men ved kneb får denne kone hans samtykke til at hæve hele hans månedlige faste gage under foregivende af at ville anvende disse penge såvel til hans som hendes og børnenes underholdning og fremtids gavn. 

Kort derefter behager hun helt at ophøre med at opfylde forannævnte løfte, skønt manden selv betaler huslejen som ikke er ubetydelig. Ved denne hendes dårlige opførsel forenet med bevislig voldsom adfærd mod manden, hvorved børnene er givet et dårligt og umoralsk eksempel, ansøger han nu selv skilsmisse. Nu erklærer hun at hun intet har imod manden. Men senere ansøger hun atter selv om skilsmisse og kun på helt uantagelige grunde. 

Denne kone har nu den tro at det vel kunne udvirkes ved et magtsprog. Man spørger derfor: Findes der vel i den danske stat nogen anden vej til at få dette ægteskab ophævet end efter at have været hos præsten og siden for Magistraten og da igennem det kongelige danske kancelli at få sammes tilladelse til det?

(Politivennen nr. 343. Løverdagen den 27de Julii 1822, s. 5556-5557).

(Politivennen nr. 341, den 13. juli og nr. 342 den 20 juli mangler i Københavns Bibliotekers samling)

 

Redacteurens Anmærkning

På Politivennens tid var man begyndt at stille spørgsmålstegn ved kirkens syn på ægteskabet. I stedet for at se ægteskabet som en forpligtelse og ordning indstiftet af Gud, begyndte man at hævde folks ret til et lykkeligt liv og reguleret af verdslige love. Skilsmissesager begyndte at dukke op, dog ikke i så massivt omfang som i dag, men af størrelsesordenen cirka 100 om året. 

En lignende artikel, "Spørgsmaale." handler om rettigheder og pligter ved separation mht børn ud fra et eksempel, Politivennen nr. 769, lørdag den 25. september 1830, s. 614-617