30 november 2015

Forvarsel til Hr. Stadsmusikant Frost.

Traktør Pedersen på Nørrebro gav mandag aften den 9. december 1822 en aftenkoncert med tilhørende bal, til hvilken 4, skriver fire, musikantsvende var til stede for at levere den fornødne musik til ballet. Musikken fandt vedkommende baldeltager ganske tålelig på nogen kort tid, indtil hen ad midnat da den ved samme moment fik mere tilfælles med kattemusik, end med virkelig instrumentalmusik. For vedkommende musici fandt fornøjelse i at synge og bræge til musikken så at ofte ikke kun lyden af et instrument lod sig høre, og som oftest var det bratschen alene, muligvis for at bevirke en bedre og skønner effekt. Indsenderen  bad sammen med flere andre disse musikanter om at lade sådanne narrestreger være, men forgæves. En blandt disse genier - en tyk spækket herre som ret ved sin tykke mave indbildte sig at bebude et højere væsen - forårsagede til dels den største uorden, og vedblev således at fortsætte dette afskyelige brægen en lang tid, indtil indsenderen tillige med flere på den hånligste bebrejdede dem denne usømmelige opførsel.

Ærede hr. Frost! Forinden disse subjekter af lapse, især den tykke, hvis navn er indsenderen ubekendt, da det ellers fortjente at opgives offentligt, sendes oftere til noget bal, er det højst nødvendigt at deres velædelhed giver dem en god og behørig irettesættelse, ikke for andres, men alene for de herrers egen skyld, for at de kan undgå de ubehageligheder de let kunne pådrage sig ved sådan lejlighed.

(Politivennen nr. 364. Løverdagen den 21de December 1822, s. 5907-5909).


Redacteurens Anmærkning

Stadsmusikanten havde privilegium, dvs. monopol på at levere musik sammen med sine svende. Dette begyndte først at forsvinde fra midten af 1830'erne og med Tivolis fremkomst forsvandt det helt. Se endvidere anmærkningen til nr. 662.