01 november 2015

Hvad taaler man ikke for Stadsens Skyld.

Denne sætning anvendes i almindelighed på kvindekønnet. Skønt den sandelig med lige så megen ret kan tydes på mænd, i særdeleshed mandslingerne, hvorom Østergade dagligt bærer vidne. Dog er det ikke disse tingester som talen er om her, men om aldrende mænd der for etikettens skyld sætter sundhed og liv på spil. For det er vist nok alle læger enige om: at i vores klima, i særdeleshed om vinteren, er forskellen mellem at gå med støvler og bukser og med sko og strømper for den der er vant til disse så betydelig at den endog for en stærk konstitution kan have de farligste følger. Dog ser man selv fornuftige gamle mænd hylde denne skik, hvor etiketten formentlig forlanger den, som om en sådan opofrelse opvejedes af herligheden de bliver delagtige i. 

"For det er vist nok alle læger enige om: at i vores klima, i særdeleshed om vinteren, er forskellen mellem at gå med støvler og bukser og med sko og strømper for den der er vant til disse så betydelig at den endog for en stærk konstitution kan have de farligste følger." (Forrest en lavererangerende bryggerkarl med pantalons, bukser og støvler, bagest den mere fornemme med strømper og sko).

Kunne militære anses for stands- og statsmæssigt pyntede med støvler på, må det samme vel gælde for de civile. Tilmed er et par nette støvler formentlig i alle henseender lige så smukke som et par gule silkestrømper, rødladne sko og gamle spænder med hvilke de nu tror sig herligt prydet og kort efter ligger med næsen i vejret. Så længe intet lovbud befaler sko og strømper under livsstraf, gjorde vist nok den aldrende som sjældent eller aldrig går med dem, bedst i at lade den stads fare, og overlade den til junkerne for hvem den kan være passende.

(Politivennen nr. 314. Løverdagen den 5te Januar 1822, s. 5046-5047).