23 november 2015

Ønske til Politiet.

Det var at ønske at det ærede politi som ved så mange lejligheder udviser nidkærhed i dets embedspligters opfyldelse, ville henvende sin opmærksomhed på den mængde lirespillere, og øvrige her i København omstrejfende musikanter, sangere og skrålere som næsten daglig løber omkring med deres instrumenter osv. og bestormer hus og gårde med deres musik, sang og skrål, ved at besidde uforskammethed nok til, uden enten værtens eller de bosiddendes tilladelse at gå ind ad de åbenstående porte eller gadedøre trænger sig ud i gårdrummet og der, ledsaget af visekællinger og de dem følgende fæle matroser med øvrige selskab af gadedrenge og dagdrivere at opføre en skingrende og skrålende fæl musik, der må bringe det mindst musikalske individ til at hyle, for ikke at tale om at skurke, tyve og andre fæle mennesker herved gives anledning til at komme skarevis ind i huse og gårde for der at udforske lejligheden og beregne sit snit.

At dette er uorden, ja endog en byrdefuld og skadelig uskik, er let at indse af det anførte, og det er derfor man gør sig så meget sikrere håb om at se ønsket om denne uordens ophævelse opfyldt.

(Politivennen nr. 346. Løverdagen den 17de August 1822, s. 5606-5607).

I Anledning af det i Politievennen No. 346 Fremsatte om Lirespillere etc.

Uden at nægte at man jo ikke kan andet end billige den i Politivennen nr. 346 fremførte anke over de her i staden omstrejfende lirespillere og øvrige musikanter, sangere osv., så kan jeg (uagtet jeg aldeles ikke finder ovennævnte indrykkede anvendelig på mig) dog ikke undlade herved at erklære at de instrumenter som jeg grundet på allerhøjeste tilladelse lader høre ikke er af den beskaffenhed at kan sættes i ligning med de omvandrende gamle forslidte lirer (hvilke sidste unægteligt ofte både spilles og følges af ukultiverede og rå mennesker), men er udmærket gode renstemte spillepositiver for nylig anskaffet fra Schwartzwald. Jeg er temmelig vis på alles bifald og tør lade høre dem hvor det skal være. Ligesom jeg også herved tør forsikre det ærede publikum at der fra min side når og hvor jeg lader mine positiver høre, aldeles ingen uorden er sket eller skal ske, hverken ved gadedrenge, dagdrivere, visekællinger eller andre. Hvorimod jeg tillige må gøre opmærksom på at jeg har hørt at adskillige lirespillere skal have udgivet sig for mig. Men for disse handlinger kan jeg jo slet ikke svare. Den mig allernådigst meddelte bevilling udviser hvem jeg er.

J. E. Gigengack.


(Politivennen nr. 347. Løverdagen den 24de August 1822, s. 5620-5621).


Redacteurens Anmærkning

En lignende klage findes i Politivennen nr. 621, 24. november 1827, s. 741-742: "Bøn angående Lirendreierne"