10 november 2015

Uordener

De 8 til 9 lemme på den nyanlagte slamkiste i Esplanaden er ikke forsynet med hængsler og lås som de burde være. For nu kan man lukke lemmene op blot ved at tage i jernringen og sikkert ville disse lemme således stjæles, da tyvene intet skåner. Og man kan også tænke sig at drenge af kådhed ville afkaste lemmene for at få de spadserende i mørke til at falde i kisten.

(Politivennen nr. 328. Løverdagen den 13de April 1822, s. 5266).

Svar angaaende Lemmene paa Slamkisten i Esplanaden

I anledning af det i Politivennen nr. 328 anførte angående 8 til 9 lemme på den nye slamkiste i Esplanaden ved Toldboden må man gøre anmelderen opmærksom på at enhver af de 18 lemme - ikke 8 til 9 - hvormed slamkisten er bedækket, er af sådan størrelse og vægt at drenge ikke kan lege med dem. Og frygten for at de kunne stjæles falder vel bort når anmelderen betænker at slamkisten er anlagt tæt bag vagten, og at en skildvagt er posteret nogle få skridt derfra.

Toldbodvej eller Esplanaden på Politivennens tid. Brokkensbod er det lavtliggende hus med det store tag i venstre side (se omtale længere nede).  

Mener anmelderen derimod ikke slamkistens lemme, men de som er anbragt over nedgangsåbningerne på akvædukten, burde han i så fald ikke alene have forklaret sig tydeligere, men også nøjere have undersøgt tingen inden han førte anke derover. For de over de nye akvædukt anbragte lemme er alle befæstede med jernkæder. Men for at disse ikke skal være de spadserende til hinder, er de anbragt underneden på lemmene i stedet for på den almindelige måde over dem. Det kan anmelderen dog vel ikke have noget imod.

(Politivennen nr. 330. Løverdagen den 13de April 1822, s. 5288-5289). 

(I Politivennen nr. 333 er et svar. Nummeret mangler desværre i Københavns Bibliotekers samling, men et svar i 335 antyder måske indholdet af indlægget). 

Fornøden Berigtigelse af Gjensvaret i Politieevennen No. 333, angaaende Lemmene paa Slamkisten i Esplanaden ved Toldboden.


Det ses let at anmelderen er løbet sur i sine i Politivennen nr. 333 indrykkede "Bemærkninger som gensvar på det i Politivennen nr. 330 indrykkede om Lemmene paa Slamkisten i Esplanaden". Indsenderen ville derfor ikke have indladt sig videre i denne sag, hvis ikke anmelderens bemærkning: "at først i forrige uge er denne forsigtighed - kæders anbringelse nemlig - blevet udført på en del af lemmene, om ikke på dem alle, og det tidlig om morgenen inden kl. 5 til 8" gjorde en nærmere oplysning i den anledning fornøden.


I Politivennen nr. 328, side 5266 hedder det: "De 8 til 9 lemme på den nye anlagte slamkiste i Esplanaden er ikke forsynet med hængsler og lås som burde være, da de formentlig let kunne stjæles, afkastes osv. Man troede det derfor ikke upassende at gøre anmelderen opmærksom på at der ikke var grundet frygt for at lemmene på den nye slamkiste skulle kunne stjæles, og at de på den nye akvædukt var ved nedenunder lemmene anbragte kæder således befæstede at anmelderen også i henseende til disse lemme kunne være rolig. 


I anmelderens bemærkninger hedder det derimod nu at talen var aldeles ikke om slamkistens lemme, og at han ikke kan indse hvorledes man er falden på at henvise meningen til disse lemme, da slamkisten efter anmelderens formening ikke ligger i Esplanaden. Man må tilstå at denne sidste er en fin bemærkning. Og havde man blot tænkt på det, kunne man rimeligvis have spurgt anmelderen hvor den af ham i Politivennen nr. 328 påankede "nyanlagte slamkiste i Esplanaden" er beliggende?


Anmelderen siger godt nok i bemærkningerne at tallet - 8 til 9 - var imod hans vidende urigtigt blevet anført, da han mente 22 lemme som hverken er forsynet med lås eller hængsler. Men det er dog sandelig ikke så ganske let at fatte anmelderen mening, når han således med tydelige ord og tal skriver et og mener et andet.

Anmelderen siger videre: "Forfatteren påstod i Politivennen nr. 330 - altså for 14 dage siden - at der under alle lemmene var anbragt kæder". Dette er aldeles ikke påstået, og anmelderens bemærkning indeholder således en åbenbar usandhed. I svaret står: "De over den nye akvædukt anbragte lemme er alle befæstede med jernkæder" - og dette er bevisligt sandt.


At der på de lemme som i afvigte vinter blev anbragt over den gamle akvædukt som går under Esplanaden fra enden af Bredgade til nærheden af Brokkensbod, hvor den i forrige år anlagte nye akvædukt begynder, er i forrige uge, som det hedder anbragte kæder, ligesom allerede i forrige år var sket på den nye akvædukts lemme, kan gerne være, og må vel også forholde sig således, siden anmelderen er så nøje underrettet derom at han endog ved hvad klokkeslæt på dagen arbejdet er blevet udført. Hvilket i øvrigt syntes at være en ganske ligegyldig omstændighed og vedkommer overalt ikke denne sag eller indsenderen heraf, da talen er alene om lemmene på den nye og ikke den gamle akvædukt. Indsenderen formener imidlertid at vedkommende som har foranstaltet lemme på den gamle akvædukt, har vist nok meget velbetænkt valgt morgenstunden til kædernes anbringelse på disse lemme fordi arbejderne på denne tid var mindre generede af de spadserende og disse mindre af det foretagne arbejde.


Hvad anmelderens foreslåede låse angår, da anses disse aldeles uhensigtsmæssige, for de ville sandsynlig i få uger efter deres anbringelse være således oprustede at de og følgelig heller ikke lemmene hverken kunne lukke op eller i. På stadens øvrige mangfoldige lemme på akvædukterne og på de såkaldte stenkister i gaderne osv. er i almindelighed ingen låse.


Siden man nu engang har indladt sig såvidt anmelderen vil man endelig også svare på hans spørgsmål: Hvorfor ringene er slået plat på lemmene og ikke blevet nedhugget i træet?" fordi nemlig når ringene er nedhuggede i træet, samles sand og urenlighed i fordybningerne i hvilke ringene skulle ligge, som har til følge at ringene ikke fuldkommen kan ligge ned, men antage lettelig en skrå stilling, og kunne således måske blive de spadserende til nogen ulejlighed, hvorimod de nu da ringene ligger plat på lemmene ganske vist ikke undtagen i indbildningen kan forårsage mindste fare.


(Politivennen nr. 335. Løverdagen den 1ste Juni 1822, s. 5370-5371).

Redacteurens Anmærkning

Man kan undre sig over at skribenten bruger navnet Esplanaden, for først fra 1900-tallet blev dette brugt om den daværende Toldbodvej.

Brokkensbod var en berygtet sømandsknejpe. Jyllandsposten har en artikel om den. Heri fremgår at Brokkensbod lå i kvarteret Lumskebugten på venstre side af Toldbodvej for enden af den nuværende Esplanaden. Den var opkaldt efter hoftjener Jens Sørensen Brock som 1699 fik privilegium til udskænkning af dansk øl og brændevin. Gennem næsten 100 år var værtshuset i familien Brocks eje, og det blev kendt over alle de syv have. Områdets brogede samling af bygninger, blev i folkemunde kaldt for Lumskebugten. 

En scene i værtshuset Brokkensbod. Christian Andreas Schleisner, 1847. Statens Museum for Kunst. 

Brokkensbod var en ganske lav bygning halvt under gadehøjde med et vældigt højt tag, der ligesom pressede bygningen til jorden. Men under dette tag var der liv og glade dage. Selv midt på dagen var der dunkelt i lokalet, som altid var stopfyldt med højrøstede kunder. Møblementet var yderst tilfældigt sammenbragt og ren stilforvirring. Alle bordene var uens og mere eller mindre vakkelvorne. Gæsterne sad på gamle kasser, tønder, skamler og tilfældigt sammenbragte stole. Der var en ram lugt i lokalet af tobak, petroleum fra lamperne, fugtigt tøj, tovværk og gammelt øl. Væggene var bare og gulvet lerstampet. Det blevet nedrevet i 1854, og kun restaurant Lumskebugten minder om områdets forhistorie.