23 november 2015

Vogt Ild og Lys!

Selv om hr. skræddermester Mørcks hus i Store Kongensgade nr. 264 hvor ilden udbrød den 11. i denne måned om aftenen kl. kvart i elleve, muligvis er så godt forsikret at selv om nævnte bygning brændte, så kan han holde sig skadesløs, så er det dog højst urigtigt at han pr interesse propper så mange mennesker ind i sit hus.

Personalet af lejere og fremlejere skal være 300 og mere mere, hvoraf de fleste bor i usle små huller, ja endog på det øverste loft hvor i taget er anbragt lemme for at skaffe disse fattige lys og luft. Opstår ildsvåde ved nattetid i disse 3 gamle bindingsværksbygninger, ville vist den størstedel af disse ulykkelige familier blive indebrændt, især hvis ilden kom nedefra. Naboer og genboer var måske udsat for lignende fare, da ikke alene brændevinsbrænderne Mørcks og Eigårds hølofter støder op til nævnte bygninger, men endog et pakhus i Akademigade hvori skal være et betydeligt varelager.


Man venter at skræddermester Mørck i fremtiden vil holde et strengere tilsyn med sine mange husbeboere. Hvilket han skylder enhver såvel i som udenfor nabolaget.


(Politivennen nr. 347. Løverdagen den 24de August 1822, s. 5630-5631).

Bemærkning til Indsenderen af: Vogt Ild og Lys, i Politievennen No. 347.

Dersom indsenderen af det i Politivennen nr. 347 for i år under overskriften: Vogt Ild og Lys, indrykkede stykke om mig og min ejendom samt iboende hus nr. 264 i Store Kongensgade, havde indskrænket sig til en sandfærdig og rigtig fremstilling af mit hus' beskaffenhed, såvel som af den der udi herskende orden og renlighed, skulle jeg aldeles ikke have noget imod at han viste sit skribenttalent ved at meddele publikum disse omstændigheder. Men når indsenderen tillader sig i den over mit hus gjorte beskrivelse af underholde med fuldkommen urigtige foregivender er det min pligt at sætte sagen i sit rette lys, fordi at de forvanskninger som indsenderen i stykket har tilladt sig ikke skulle kaste en skygge på mig eller give et urigtigt begreb om husets beskaffenhed. 

Iblandt en mængde urigtige foregivender hvoraf indsenderen har benyttet sig, vil jeg blot bemærke de vigtigste. Disse er: Personalet af lejere og fremlejere som indsenderen kalder dem, er ikke som han fortæller 300 og derover. De udgør ikke engang for værende tid et højere antal end 58 familier bestående af tohundrede og nogle og tredive personer, spæde børn iberegnet. Den misundelse og det avind som udmærker det her omhandlede stykke er i mine øjne alt for øjnefaldende til at jeg skulle give mig den umage at analysere et produkt som hverken hædrer forfatterens hjerte eller forstand. Jeg mener at have vist det opmærksomhed nok her at anføre som en bevislig sandhed at lejernes og families personale kun udgør det summariske beløb af cirka 230. 

Lige så urigtigt fortæller indsenderen at disse i mit hus boende familier bor i usle små huller. Uden at værdige ham nogen beskrivelse over mit hus' beskaffenhed hvorom jeg ikke skylder ham nogen forklaring, vil jeg dog da denne sag nu er forelagt publikum, til dets oplysning melde at af de familier som bor i mit hus, har nogle og 30 hver deres eget køkken, med stue og kammer. En del familier har endnu større og flere lejligheder og 12 familier har fælles køkken med videre. 5 forskellige opgange er i hele huset, alle med behørig bredde. 

Enkelte lejere som enten slet ingen eller højst har 1 til 2 børn, bortlejer nogle af de værelser de har fået overladt og som de ikke behøver, til andre. Og gennem den fra disse indtagne personer oppebærende godtgørelse eller indkomst formindsker de udgiften, eller erhverver et bidrag til den til mig erlæggende lejes beløb. Det er vel ikke nogen utilladelig handling og kan i det mindste ikke tilregnes mig, som i lejekontrakterne har forbudt den, og kun i enkelte tilfælde samtykket samme.

Husets beskaffenhed til gaden falder enhver forbigående i øjnene. Til  højre side inde i gården er en grundmuret bygning 15 fag lang med grundmuret gavl til enden. Og til venstre side er 5 fag bindingsværk. og altså ikke som anmelderen siger 3 bindingsværkshuse. Imellem side- og baghuset er en betydelig afstand, ligesom også gårdspladsen i det hele er temmelig rummelig. Baghuset er opført af grundmur på de til for- og baggården vendende sider. Baggården har en bredde af cirka 5 alen og længden er nogle og tyve alen. I samme findes en udkørsel og to udganger.


Således er mit hus' indretning af den beskaffenhed at det yder den samme sikkerhed i tilfælde af ildebrand som ethvert andet hus af samme slags. Og såvel naboerne som husets beboere har i den henseende en tryghed lig den disse i andre huse kunne gøre regning på. På gangene som fører ud til gaden, såvel som på trappen og husets fortov må ingen af husets beboere opholde sig, da lejekontrakterne udtrykkelig forbyder sådant. Til gaden er den 4. udgang af huset.


Om de antagende beboeres ulastelig opførsel fordrer jeg bevis fra den vært hvorfra de kommer, forinden jeg forunder dem bopæl i mit hus. Indsenderens erindring om at jeg for fremtiden skulle have et strengere tilsyn med de hos mig boende familier end hidtil, er alt for arrogant og ufortjent til at jeg derom vil udlade mig. Så meget desto mindre som jeg altid har og vist nok uden hans påmindelse som jeg foragter, fremtidigt vil anvende alt hvad der ligger inden for min virkekreds for forsåvidt det står til mig at forebygge enhver anledning til ildebrand i dette hus. En ulykke jeg lige så meget som naboerne ønsker at undgå.


Indsenderens ytring om husets forsikringssum hæver enhver tvivl om hans tænkemåde. Når de forbedringer som husets bygninger af mig er givet, samt bygningernes vigtighed og vidtløftighed tages i betragtning, vil den sum hvorfor dette hus er forsikret, vist ikke findes at overstige disse bygningers værdi. Den urenlighed og uorden som for 15 til 18 år siden måske var herskende i dette hus er afskaffet siden jeg blev ejer af det, og det kan i henseende til renlighed og orden hos husets beboere fuldkommen sammenlignes med ethvert andet hus hvori mange familier har bopæl.

(Politivennen nr. 349. Løverdagen den 7de September 1822, s. 5651-5656).

Redaktørens Anmærkning

Svar findes i Politivennen nr. 351 som ikke findes i Københavns Bibliotekers samling, og Mørcks svar på dette i Politivennen 5743-5747. Sidste indlæg bringer ikke noget ny, det er  mest en udladning af skældsord. Så interesserede overlades til at læse indlægget i originalen.

Store Kongensgade 264 blev sammenlagt med 165 i 1845 og skiftede i 1856 nummer til Store Kongensgade 100. Bygningen fra Politivennens tid eksisterer ikke længere.

Huset er omtalt i forbindelse med koleraepidemien i 1853, hvor huset blev evakueret. Her findes også en kort beskrivelse af huset på daværende tidspunkt:

Huset No 264 & 265 i Store Kongensgade (kaldet Løven); dette Huus bestaar af Forhuus, tvende Sidehuse, 1 Mellembygning og 1 Bagbygning, hvori der ei boer mindre en 66 Familier, foruden Pakleilighed til Høkeren.