15 december 2015

En langtudtrukken Liigbegængelse.

Mandag den 2. juni skulle et lig begraves fra Almindeligt Hospital. Ligvognen, ligbærerne og følget mødte til det bestemte klokkeslæt som var elleve, til hvilken tid præsten også var anmodet om at komme for at kaste jord på liget. Man ventede længe forgæves på præsten. Og kusken som var beordret kl. halv et at afhente et andet lig, ville tilligemed ligbærerne forlade hospitalet. Men bevæget ved den fattige enkes tårer, lod de dem sig dog overtale til at vente lidt endnu. Endelig kom præsten klokken halv et. Og liget blev da kørt bort. 

Dette lange ophold havde til følge at kusken som skulle afhente et andet lig kl. halv et, først kunne komme tilbage for at befordre det klokken halv tre. Denne tidsspilde for kusken, hvis husbond kun får 3 mark for et ligs befordring med 1 rigsbankdaler ligvognen samt for ligbærerne og sørgefølget ved begge ligene, forårsagedes altså alene af en eneste mands uefterrettelighed. Man kan derfor ikke undlade herved at anmode hr. paster Gude om for fremtiden ved at være lidt mere præcis at forebygge sådant ophold der ikke alene kan have ubehagelige følger for dem som har andre uopsættelige forretninger, men endog forvolde tab for vognenes ejere eller for den afdødes familie, ifald godtgørelse for ufornødent ophold skulle fordres.


Skovbye.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6293-6294).


Almindeligt Hospital, 1860. H. G. F. Holm


Svar paa det i Politievennen No. 388 Indførte om en langtudtrukken Liigbegængelse.

Jeg har meget beklaget at jeg mandag den 2. juni overvældet af forretninger var så uheldig at forglemme jordpåkastelsen på det Almindelige Hospital kl. 11 på grund af det ophold som derved blev forvoldt. Jeg skyndte mig ud på hospitalet så snart jeg blev mindet om det ved buddet. Og var buddet kommet tidligere, ville opholdet også have været kortere. Tillige undskyldte jeg for de tilstedeværende mit uforsætligt sene fremmøde, og måtte rimelig ventet at man i betragtning af at det er menneskeligt at glemme, og at lignende uheld kan tilstøde enhver embeds- og forretningsmand, ikke ville have krænket mig så bittert. Da dette nu dog er sket, fortrøster jeg mig til at den bedre del af publikum føler med mig under en så ukærlig behandling. Hvad angår vognenes ejere kunne de have fordret erstatning af mig, om noget tab ved opholdet var dem tilføjet. Og hvis dette kræves er jeg vel villig som pligtig til at give dem. Men man er aldeles ubeføjet til offentligt at irettesætte og formane mig. Heller ikke kan sådan tale ramme en embedsmand der af sine foresatte og sine medborgere er kendt for i en lang række af år på det nøjagtigste at have varetaget sine mage og højst forskellige forretninger.

C.R. H. Gude

Præst ved det Almindelige Hospital

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6298-6300).


Redacteurens Anmærkning

Der kan være tale om to kirkegårde som Det Almindelige Hospital havde på daværende tidspunkt. Som beskrevet i "Almindeligt Hospital i Kjøbenhavn, dets Indretning og Forfatning, Pengevaesen, Legater, Historie ec: kortelig beskrevet" af Johann Christian Wilhelm Wendt, 1833:
En Kirkegård for Hospitalet ligger strax uden for Østerport paa højre Haand af Alleen. 1770 den 19 Julii blev Pladsen indviet til Kirkegaard ved en Tale over Johannes V. 28. af Hospitalets da værende Præst hr. M. Wolquarz. Den anden kirkegaard for fattigvæsenet ligger uden for Nørreport.