03 december 2015

Gammelt og Nyt.

Når man betragter gamle tårnurskiver der i længere end 20 til 30 år har trodset elementers påvirkning, og sammenligner disse med de nye på Nicolaj vagttårn, synes det virkelig påfaldende at disse i et så kort tidsrum har forandret sig så betydeligt. I særdeleshed synes mellempartierne på en af disse skiver at have megen lighed med den i farve så ubestandige kamæleon. For først var det en kort tid blåt, siden violet og nu ligner det næsten helt den ubestandige kalkfarve med hvilken den hele ellers skønne bygning er overstrøget. Man bør imidlertid nære det håb at den kunstforstandige maler ved sin muligvis dybe indsigt i den tekniske kemi har sørget for at dette parti med den oplivende vårs komme atter genvinder sin oprindelige blå farve. Og i dette tilfælde har dette tillige den fordel at vi ved sammes anskuelse mindes om hvad jøden så sandt siger i Heibergs indtog: "Hvor skæbnen er omskiftelig".


" På Nicolaj vagttårns urskive synes mellempartierne på en af disse skiver at have megen lighed med det i farve så ubestandige kamæleon. For først var det en kort tid blåt, siden violet og nu ligner det næsten ganske den ubestandige kalkfarve med hvilken den hele ellers skønne bygning er overstrøget. (Kun tårnet stod der på Politivennens tid. Dengang tilsyneladende overkalket. Hvor kirkebygningen nu er, var der slagterboder. Eget foto, 2015)

Man vil slet intet sige om guldet på tal og visere. For dette ædle metal tildeles desværre enhver kun meget sparsomt i disse tider. Og hvorfor skulle så just den gamle helgens urskiver nyde større forrettigheder i dette kapitel.

(Politivennen nr. 371. Løverdagen den 8de Februari 1823, s. 6010-6011).