08 december 2015

Kirsebærgangen

Blandt de mange beviser på vores gode regerings humanitet og opmærksomhed for Københavns indbyggeres bekvemmelighed og fornøjelser er det nok også et at den har åbnet adgangen til faussebraien, eller som den almindeligvis kaldes, Kirsebærgangen. Mod en såre ubetydelig kendelse til guvernementets skriver kan anstændige og honette familier få afgangskort ifølge hvilke de kan spadsere i disse behagelige gange der om sommeren yder skygge og frisk luft. Og hvor man formedelst den høje vold endog er dækket for vindens påvirkning fra flere sider. 

"Anstændige og honette familier kan få afgangskort ifølge hvilke de kan spadsere i disse behagelige gange der om sommeren yder skygge og frisk luft. Og hvor man formedelst den høje vold endog er dækket for vindens påvirkning fra flere sider" (Vesterport Ravelin. Kirsebærgangen forløb på ydersiden af volden til venstre ud af billedet, men nogenlunde i samme terræn som det man kan se til højre).

Men ethvert gode kan misbruges og gøres mindre behageligt for andre. Sådan går det også her. Anmelderen har på sine spadsereture ofte set at såvel drenge som voksne personer har besteget kronen af volden og ladet sig glide ned derfra ned i gangen og siden igen listet sig op på samme. Skildvagterne som er posteret på volden, står langt fra hinanden og kan ofte ikke blive opmærksom på dette. Og selv om de observerede det, ville de dog ikke være i stand til at forhindre det. Dog når det blev ved en uskyldig spadseren eller et roligt ophold her, kunne man vel ikke have så meget imod at sådanne uberettigede personer søgte at tilliste sig adgangen. Men ofte støder man på en flok drenge der foretager optøjer som ikke er behagelige for anstændige personer at være vidne til. Og ofte ser man på en vis årstid den til faussebraien vendende dossering af volden belagt med børn, hvoraf endog en del er meget velklædte, som plyndrer violer der sammesteds vist ikke vokser eller er fredet for sådanne høstfolk.

Så gerne anmelderen så sådanne uordener fjernet, så lidt ønsker han vagt, politi eller patruljer på stræder, der besøges af folk for motion eller fornøjelses skyld. For sådant har for den anstændige og tænkende mand dog altid noget ubehageligt ved sig. Men da det falder ham ind om det ikke kan være muligt, at mange af de personer som man træffer der, for at skaffe sig adgang ikke benytter sig af tegn, der er forfaldne og af ejeren bortkastede, så tror han at burde gøre de ansvarlige opmærksom på om det ikke kunne være gavnligt at guvernementsskriveren som dog på vedkommende vegne udsteder tegn, blev beordret til en eller flere gange dagligt at gennemvandre gangene her. Og hvis han stødte på mistænkelige personer, da at afkræve disse deres tegn til eftersyn. Herved ville man efter kort tidsforløb være sikker på at der ingen kom ind gennem de ordentlige veje som ikke havde det rigtige tegn. Og enhver anden som blev fundet uden sådant, burde bortvises eller indbringes i vagten.


(Politivennen nr. 381. Løverdagen den 19de April 1823, s. 6174-6176).

Redacteurens Anmærkning

Mens Filosofgangen lå inden for volden, forløb Kirsebærgangen på den anden side, ydersiden af volden som en snoet promenade udenfor Vestervold fra Langebro til Vesterport. Nogenlunde der hvor i dag H. A. Andersens Boulevard og Tivoli ligger. Skribentens formaninger var forgæves. Fra Georg Brandes' erindringer har vi følgende beskrivelse formentlig fra 1850'erne (forkortet):

Kirsebærgangen og Voldskrænterne (var) Skuepladsen for voldsomme Lege med Kammeraterne. En Dag er uforglemmelig for mig. Jeg havde sammen med mange andre Drenge været indbudt til at møde hos en Klassekamerat i hans Forældres Hjem. Efter at have faaet lidt Smørrebrød var den hele, omtrent tiaarige Flok bleven dirigeret hen i Kirsebærgangen for at lege Røvere og Soldater. Dér blev det en Aftale, at idag betragtedes Intet som forbudt; Legen skulde gaa op og ned ad Voldskrænten, omfatte alle Skjulesteder paa Volden som i Kirsebærgangen, uden Hensyn til nogen Opsynsmand ...  Udrustede med disse vidunderlige Vaaben (dolke) foer vi som Dæmoner med vilde Skrig op og ned ad Volden, rullede i sammenflettede Menneskeknuder, myrdende hinanden skaanselløst, ned ad Grønsværet, ind under Buske, ud paa Gangstien, tidt stærkt udsatte for at falde i Stadsgraven. Det var herligere end herligt; vi var udenfor Virkeligheden, helt inde i Drømmeland.