19 december 2015

Om den stærke Gadekjørsel fornemmelig af Natvognene.

Det er ikke så sjældent, tværtimod næsten daglig at man hører klager over den skammelige uskik en del kørende begår ved efter behag at jage i trav eller galop gennem hovedstadens gader. Ved denne fordømmelige kørsel forårsager de den grueligste fortvivlelse og skræk såvel blandt voksne mennesker som især hos børn der en gang imellem har ondt ved at passere uskadt. Og det er ubegribeligt, ja næsten at anse for et under, at så mange mennesker dog slipper helskindede fra denne Jehus fart. Det er uden tvivl ethvert menneskes højeste ønske at beholde hele lemmer og tillige at kunne undgå ethvert af de mange tilfælde der ofte i et øjeblik kan gøre det mest friske og lykkeligste menneske til det elendigste og ulykkeligste. Og der kan ikke tænkes noget mere hjerteskærende end at se et menneske trådt ned af heste, sammenkørt under en vogn eller at lemlæstes på den allerskrækkeligste måde og derved berøves liv og helbred. Man fatter ikke til hvad nytte en sådan forhastet kørsel i de folkerige gader er. For hvad enten en arbejdsvogn eller en stadskarosse kommer 5 eller 10 minutter senere eller tidligere til sin bestemmelse er altid ligegyldigt, men følgerne af en sådan jagen og faren er derimod let at indse. 

Så vidt indsenderen ved eksisterer jo endnu den lov som forbyder at køre stærkere end i luntetrav. Og det er altså højst beklageligt at denne ellers så vise lov overholdes så lidt af så mange, uagtet der fra vores årvågne politis side vist er gjort og endnu daglig gøres alt for dens overholdelse. For det er bekendt at enhver som vil påtage sig den ulejlighed at anholde sådanne flyvekuske og bringe dem på politikammeret, vil endog sammesteds kunne få en belønning for sin udviste opmærksomhed. Desuagtet hører eller ser man sjældent eller aldrig nogen der således pågribes for ulovlig kørsel. Men det var dog meget at ønske at en eller anden flyvekusk blot for at statuere et eksempel måtte blive anholdt og stoppet i farten, enten af politiet eller af andre for derefter at straffes således at lysten til en sådan utidig og forhastet kørsel dog engang måtte forgå dem. 

Hvad her er anført om alt for stærk kørsel af vogne om dagen, gælder således ligeledes om natvognene, når disse efter kl. 11 ruller frem på gaderne med så mageløs rumlen og buldren, ligesom en fjern torden. Husene især de som efter den store ildebrand og senest efter bombardementet er opført på køb, er færdige at styrte sammen over hovederne på beboerne. Hvilken skadelig indflydelse en sådan skrækkelig tummel af natvognene kan have på nervesvage mennesker, syge barselskoner og børn, især når disse ligger i værelser ud til gaden, er let at begrive. For ikke at tale om den langt utåleligere stank der forårsages af sådanne vogne som kører stærk end om de kørte noget mere i mag.

(Politivennen nr. 395. Løverdagen den 26te Julii 1823, s. 6387-6390).

Travlhed med hestevogne ved Accisebod



Mere om stærk Kørsel paa Gaderne.

Højtærede hr. udgiver! Det var at ønske at De ville afholde Dem fra i Deres ugeblad at tale imod overtrædelse af lov og anordninger. For derved opirrer De kun gemytterne og den gode hensigt forfejles. Næppe var deres Anke i Politivennen nr. 395 dateret 26. forrige måned (vedrørende for stærk kørsel på Københavns gader) kommet til almindelig kundskab, før den straks irriterede. Man bemærkede nemlig dagen efter, søndag den 27. juni om middagen kl. 1 at en såkaldt wiener- eller offenbackervogn med 4 forspændte sorte heste kom flyvende fra Amagertorv gennem Vimmelskaftet. Kuskens uophørlige smælden forkyndte vel den ikke stokdøve at der var heste i nærheden. Men det havde været umuligt for en svag olding eller for små børn at retirere fra midten af gaden ind på fortorvet. Faren øgedes endnu mere derved at en vogn kom kørende fra Nygade og efter lov og vedtægt holdt af til højre. Men da kusken på den firespændte vogn holdt til samme side uden at lade ytre andet mæle end sin knaldepisk, måtte kusken på den fra Nygade kommende vogn for at undgå at blive kørt over, holde tværs af til venstre og havde på et hår nær væltet.

"Søndag den 27. juni om middagen kl. 1 kom en såkaldt wiener- eller offenbackervogn med 4 forspændte sorte heste flyvende fra Amagertorv gennem Vimmelskaftet" (Amagertorv set fra Vimmelskaftet år 2015. Eget foto).

Nu holdt helten på bukken tæt ved rendestenen uden for gården nr. 135 i Vimmelskaftet. Her havde det været pligt for de tilstedeværende at assistere politiet som det er fysisk umuligt at kunne være allestedsnærværende, og enten anholde den kåde kusk eller i det mindste at få hans husbonds navn og bopæl opgivet. Men heri blev man også forhindret. For kusken vedblev hvad enten det skete af pur trodsighed eller af frygt for den velfortjente revselse, det skal være usagt, at hugge ud og smælde med pisken så det var umuligt at nogen fodgænger som havde sine øjne kære, kunne opholde sig på fortorvet på venstre side af vognen, og heller ikke komme vognen nær på højre side i en afstand af flere alen. Ja man kunne let falde på den tanke at enden af Vimmelskaftet var autoriseret tumleplads for kåde bæster.

Skulle hr. udgiveren imidlertid anse det umagen værd at kende ejermanden til førnævnte velforede heste der tilsyneladende uskyldigt blev tyranniseret af deres fører, så ville butikshandleren i den midterste kælder under nævnte gård kunne give fornøden oplysning herom da han i flere minutter talte med den dame der sad i vognen. 

(Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6427-6430)

Redacteurens Anmærkning

Vimmelskaftet 135/Badstuestræde 135 blev i 1859 til Badstuestræde 2/Vimmelskaftet 47 og i 2008 til Badstuestræde 2/Vimmelskaftet 47. Huset er fra 1800-1801, opført for Friedrich Tutein (1757-1853). Arkitekten var Johan Martin Quist (1755-1818). (Ifølge Indenfor Voldene).

Hasarderet stærk kørsel berøres jævnligt i Politivennnen. Fx "Om utilbørlig Kjøren og Riden paa Gaderne." i Politivennen nr. 1076, lørdag den 13. august 1836, side 528-529.