05 december 2015

Svar paa Spørgsmaalet angaaende Liigbærernes Indtrader.

I politivennen nr. 376 er der blevet klaget over at man i København må betale mere til ligbærerkassen når ligene bæres bort af venner end når det sker af ligbærerne selv. Dette grunder sig på følgende bestemmelse i plakaten af 5. februar 1793 §3: "Når nogen af venskab vil bære den afdøde bort, da skal sådant vel være tilladt. Men i dette tilfælde skal der betales til regenten eller dens ligkasse en kendelse af 30 rigsbankdaler, såfremt den afdøde har været en person af de første klasser i rangen og af 18 rigsbankdaler dersom han har været i en af de 4 sidste klasser eller uden for rangen". Det er altså i vilkårligt, heller ikke til fordel for ligbærerne, men for regenten at den ovennævnte afgift bliver indkrævet. 

Grunden til denne bestemmelse har sandsynligvis været at man vil lægge hindringer i vejen for en skik der lige så ofte er en følge af forfængelighed som af agtelse for den afdøde, og som hvis den blev hyppig, kunne virke således på den almindelige mening at det blev anset for en slags skam at blive båret til graven af de ordentlige ligbærere.

(Politivennen nr. 377. Løverdagen den 22de Marts 1823, s. 6105-6106).

Redacteurens Anmærkning

Ligbærerlaug kendes tilbage til 1625. Ligbæring blev et kommunalt ærinde i 1859, og fra 1861 kunne man bestille ligbæring, kørsel og gravsted her. En nærmere beskrivelse af hvordan ligbærervæsnet - i hvert fald studenternes - foregik findes på Rundetårns hjemmeside