03 januar 2016

Bidrag til et Skilderi af Indretningerne i Kjøbenhavns Raad- og Dom-huses Arrestbygning

(Forsat fra nr. 428)

Fordi den yderst dårlige brolægning har huller i, er gården også altid skiden, endog uden hensyn til de i den gående høns og ænder. Denne gårdens urenlighed, og som følge heraf dårlige luft, befordres desuden på flere måder, der endnu mere forøger dens uegnethed som spadsereplads. Således kastes alt fejeskarn og andet i et køkken faldende urenlighed ud i den fra både arresterne og arrestforvarerens værelser og køkken, vel også fra gangene, og opdynges i en krog lige ved gårdens lokum. For en skarnkistes anskaffelse var nok for bekostelig. 

Hertil kommer lokummets anlæg, så at sige midt i gården, og dertil på en så svinsk måde der inficerer luften så det ikke er til at tro hvis ikke der var syn for sag. For fra lokummet går en derved anbragt rende der afleder det overflødige ekskrement- og urinvand i den derved værende rendesten, hvorved just også ligger føromtalte mødding. Og da nu rendestenen på grund af gårdens dårlige brolægning ingen hurtig afledning har, men sammes skønne ingredienser oftest bliver stående i flere dage, så er det afskyeligste svineri så begribeligt som den sunde luft der kan være i en sådan gård til at røre sig i ubegribelig. Og just til denne vellugtende rendesten falder arrestanternes spadseregang, som de endda selv gør endnu mere ubehagelig ved i føromtalte rendesten for enden af spadseregangen at urinere. For på en kumme eller et stentrug til dette brug er ikke tænkt.

Dertil kommer endelig at hver tredje eller fjerde uge hjemsøges man af de såkaldte natvogne der bortførte urenligheden fra ikke alene arrestgårdens men også den derved liggende malefikantgårds latriner, og i et især mildt vejr efterlader en stank der gør arrestgården i det mindste for en dag ubrugelig. Ganske anderledes og langt mere helbredets undergang forebyggende som sund luft befordrende er derimod latrinerne anlagt og indrettet i de engelske både varetægts- og straffehuse. På en afsides plads er disse latriner opført og dog så at fangerne ved deres afbenyttelse ikke kan undgå bevogtningens fornødne opsyn. Dette tages der overalt i disse arresthuses indretninger et hensyn af de engelske arkitekter som vores danske tømrer- og murermester ikke kender. Især er indretningen i de af dem opfundne latriner så fortræffelig at den også nu er optaget i en stor del engelske private bygninger da den forebygger al stank som ellers er så sædvanlig i husene. Og da jeg er overbevist om at intet forpester luften mere i store stæder end husenes latriner ved deres svinagtige anlæg og indretninger, hvad især gælder om København i hvis gårde lokummet og vandposten ofte står lige ved siden af hinanden, så vil Politivennens læsere vist sige mig tak for, at jeg her for dem beskriver disse de nye engelske som oprindelig blev opfundet for fangehusene, men siden også er indrettet i de fleste private huses latriner.


Der er nemlig under sædet indmuret en potte af porcelæn, sten jern eller anden passende metal i form som en omvendt kegle der i bunden er åben og forenet med to rør, nemlig et der går noget til siden, og til et vandreservoir, og et andet der stiger lodret nedad, enten til en nogle alen under jordens overflade muret og bedækket skarnkiste, eller også når fængslet er anlagt i forbindelse med et ligeledes i jorden nedgravet og i behørig hældning løbende videre rør. Ved siden af sædet er anbragt et stempel, sædvanligvis af jern, som ved at hæves i vejret, åbner to klapper af hvilken den ene ligger for vandrørets nederste del, den anden derimod for det nedstigende rørs øverste ende. Vand strømmer derpå med en vis fart ind i potten, glatgør både dens og det nedadgående rørs indvendige flade, og nedskyller ekskrementerne enten i skarnkisten eller i røret underjorden, fra hvilket de siden udtømmes i det forbiløbende vand. I private huse er stemplet, ligesom her er beskrevet, anbragt ved siden af sædet, men i fængsler hvor modvilje ofte kunne foranledige at stemplet ikke hævedes hver gang privaten blev benyttet, har man i selve privatdøren eller i låget over sædet anbragt en sådan skjult mekanisme at klapperne åbnes og tillukkes med døren eller låget. 

Til at formindske svineriet i Københavns stadsarresthuses arrestgård ville det også have været meget gavnligt om i den var anlagt springvand i stedet for en post, da flere med hensyn til det hele dog kun ubetydelige omkostninger burde i en sådan bygning ikke komme i betragtning. Men på den især for en arrestant fornødne sunde luft og renlighed har bygmesteren slet ikke tænkt, da han bestemte og indrettede gården til spadsereplads. End må også i denne gård bemærkes hvad ikke lidt forøger dens som spadsereplads både urenlighed og ubehagelighed der endog spores i et par af selve gældsarresterne. Til gården har nemlig flere kælderarrester deres vinduer og udsigt. 

Skønt gården kun er justitsens eller hof-og stadsrettens, så da i vort arresthuses opførelse og indretning er taget ligeså lidt hensyn til fangernes klassifikation også i bevogtningen som til sund luft og renlighed, tilhører disse kælderarrester dels politiet, dels justitsen. For sidste kælderarrester er af den nylig afdøde arrestforvarer sørget at fangerne ikke kan lukke deres vinduer op når de vil, da en skodde udenfor er anbragt, og denne skodde er altid for om natten. I politiets arrestkældre kan fangerne derimod nat og dag efter behag åbne deres vinduer hvoraf følger flere uordener og deriblandt også den at fangerne stiger om natten op i vinduet og urinerer ud af det i gården. Dette svineri er især utåleligt for hvem der fastende og tidlig om morgenen skal ned i gården, ved hvis trappe just er en sådan politiets kælderarrest. Nu tænker man sig også at nogle, især et par, disse kælderarrester er lige under gældsarresterne, og at disse kælderarrester ofte er fyldt med 5 til 6, måske flere fanger. Hvilken stank må der da ikke opstå i gældsarrestantens værelse når det behager fangerne at lukke vinduet op for deres lige under gældsarrestens værende kælderarrest. 

For ikke at tale om at disse urolige kælderbeboere ofte forstyrrer natteroen for den lige ovenfor siddende gældsarrestant. Ja fra føromtalte politiarrest der just er i kælderen under den i anden etageværende kirke, høres ofte dels sang, dels klammeri fra det åbne vindue midt under kirketjenesten. Mens jeg er i denne gård, må jeg også omtale den for gården til gaden Hestemøllestræde opførte lave mur der ingenlunde svarer til et fangehuses hensigt. Synderlig afstikkende er også denne arrestgårdens lave mur mod den af hr. bygmester Quist lige overfor på den anden side af Hestemøllestræde opførte skønne og høje mur for stadens materialgård. Rygtet fortæller at hr. Quist just skal have opført sin mur så højt fordi han da gjorde vedkommende opmærksomme på den lave mur for et fangehuses gård, svaredes ham, grunden ikke kunne tåle en højere og sværere mur. Dog for at sikre denne lave mur har man oven på den side som vender ind til gården, anbragt spidste kortere og længere jernpikke. Men kunne de sikre fra gården at springe over muren, så burde ligedan pikke været anbragt ud til gaden, dels for endnu mere at vanskeliggøre flugten over muren, dels for at gøre det vanskeligt for nogen fra byen at hjælpe en flygtende fange i at komme over muren. 

Menneskemylder i Slutterigade gennem Råd- og Domhuset omkring 1800. (Før og Nu 1917).
 
Sidste er så meget mere at frygt som kommunikation mellem fangerne og folk uden for arresthuset ikke er ugørligt. Ja man vel derpå har haft eksempel fra også just før omtalte politiarrest i kirkelængens kælder. Dette fangehul, oftest fyldt med grove tyve, er just lige for arrestgårdens mur, lige overfor hvilken i nogen skråning ligger en høj 4 etages bygning, hvis beboere ikke altid skal være de dydigste. Københavns udlærte tyve har bragt det så vidt i deres kunst at de mellem sig har et fingersprog hvori fra dette fangehul let korresponderes med beboerne i det skråt over for liggende hus, især med dem på fjerde etage, hvilket også just for nogle år siden skal have været tilfældet, som den nu afdøde arrestforvarer Stendsler har fortalt mig. Men som denne mand virkelig skal i sine helbreds dage have været på sin post, så var han forsigtig. Kælderarresten er politiets, og han ville ifølge erfaring ikke blande sig i hvad politiets arrestforvarer vedkommer.

Imidlertid er også det en følge af arrestbygningens slette indretning, at arrester i dem således er anlagte, så den underbetjent, bevogtningen nærmest påhviler, ikke med sådanne fra sine værelser fjern beliggende arrester kan have fornøden tilsyn. En uorden der udsætter den almene sikkerhed er ikke mulig i de engelske arresthuse hvor arkitekturen har forstået så snildt at indrette alt i disse bygninger så fangefogeden eller arrestforvareren fra en standpunkt kan overse det hele og altid bemærke enhver arresthusets beboer fri eller fanger. Ifølge fangernes klassifikation som også nøje påses i de engelske arresthuse, kunne heller ikke en sådan sammenblanding af arrester under forskellige bevogtning, som den der er i Københavns arresthus, finde sted. 

Men jeg tror at have anført nok for at læseren kan overbevise sig om at der i Københavns råd-og domhus' arrestbygnings opførelse og indretning ikke er taget den højst nødvendige, ja ofte ingen, hensyn til enten den almene sikkerhed eller fangernes klassifikation, eller deres helbreds og livs opretholdelse. Kun derfor endnu den bemærkning at fra arrestgården går en port lige ud til en offentlig gade, Hestemøllestræde, hvilken udgang ikke heller synes så passende indrettes med den almene sikkerhed. Måske kunne endog denne port lette en fanges flugt, hvorfor jeg vel kunne anføre indlysende grunde.

"Der findes ikke over 6 der i almindelighed kan kaldes for tålelige, især med hensyn til den øvrige indretning. Disse 6 er de tre på første gang på første etage, og de tre på tredje gang i anden etage, alle til gården, hvortil da også alene burde fra en arrest kunne haves udsigt." (Arrestbygningen set fra Nytorv. Eget foto, 2016)

Hvad angår selve arresterne, så findes der ikke over 6 der i almindelighed kan kaldes for tålelige, især med hensyn til den øvrige indretning. Disse 6 er de tre på første gang på første etage, og de tre på tredje gang i anden etage, alle til gården, hvortil da også alene burde fra en arrest kunne haves udsigt. Desuden gives der i kirkelængen fire i sig selv gode arrester på første etage eller anden gang, men hvori om vinteren er det betydelige savn af kakkelovne formedelst mangel på skorsten i denne længe, hvortil opgives den meget utilfredsstillende grund at en skorsten hers kulle gå op gennem kirken som derved vansiredes. Men foruden at en bygmester af geni og med arkitektonisk studium vel ville vide at opføre en skorsten, så den ikke vansirede kirken, så tør jeg spørge: hvad skal en offentlig kirke til i et fangehus, i særdeles i et varetægts, og dertil i et som Københavns råds- og domhuses, hvor lokalet ikke er større end at det hele behøvedes til bygningens hovedbestemmelse som arrest- eller fangehus? Sådanne kirker findes ikke i de engelske fangehuse, men blot kapeller til hvis kirketjeneste ingen har adgang undtagen fangehusets personale. En offentlig kirke i et sådant hus, hvortil enhver har adgang er også ganske i strid med det fængselshus' bestemmelse, ja i varetægtsarresthusene endog med hensigten af en kirkes indretning i det. 

En fejl i Københavns råd- og domhus' arresthusbygning er det også at på første etage er for højt til loftet. I de andre to især tredje etage, eller i det københavnske sprog anden sal, for lavt. Ildebranden er altid kostbar, men dobbelt for arrestanten der skal købe den i lod og kvintin. For kunne arrestanten endog selv anskaffe sig eller få af en ven en halv favn brænde eller et læs tørv så mangler ganske plads til at lægge denne brændsel. Man var om vinteren derfor vel tjent med at der i nederste etages arrester var lavere til loftet, især med de i arresterne anbragte usle kakkelovne. 

På anden etages arrester til gaden sidder vinduerne så højt at arrestanten ikke kan se ud af det uden at stå op på den bænk. I fængslerne på anden sal eller på tredje etage burde så meget mindre være lavt til loftet, som der oftere er fire og flere malefikanter i et sådant fængsel, hvis dør i et døgn kun åbnes to eller højst tre gange. Uforsvarligt er det også at i et arresthus så nyt som hovedstadens råd- og domhus er anlagt de fæle kælderfængsler hvis farlighed lægerne længe før Hovard og snart lige fra medicinalpolitiets opkomst har gjort opmærksom på. Og dog bruges disse kælderarrester til at afsone med vand og brød i så fangen der for at udstå denne straf ofte må forlade et bedre fængsel, straffes altså hårdere end lovgiverens bestemmelse kan være.

(Slutningen følger i næste nummer.)


(Politivennen nr. 429. Løverdagen den 20de Marts 1824, s. 6937-6949)

(Artiklen fortsætter ikke)

Politivennen nr. 428. Løverdagen den 13de Marts 1824, s. 6911-6926 mangler