16 januar 2016

Alt for meget Halm paa Halmtorvet.

Indsenderen ved ikke om det er nødvendigt og sømmeligt at en mængde skiden halm og fejeskarn næsten altid skal ligge strøet over et strøg af Halmtorvet for at dette altid må svare til navnet. Men vist er det at et sådant svineri ikke er passende i en hovedstad hvor fremmede passerer igennem og må være vidne til sådant. Således faldt indsenderen heraf i forundring over at der i begge pinsedagene lå en forskrækkelig mængde halm og fejeskarn på et strøg af det såkaldte Halmtorv, nemlig lige fra Vesterports vagt langs med volden og op imod Sankt. Peders Stræde. Det er troligt at sådant svineri må være ubehageligt at se, især på højhellige dage og det på steder hvor mange passerer. Og det ville derfor ikke være af vejen om vedkommende blev holdt til lidt mere renlighed.

(Politivennen nr. 441. Løverdagen den 12te Juni 1824, s. 8029)

"Der lå en forskrækkelig mængde halm og fejeskarn på et strøg af det såkaldte Halmtorv, nemlig lige fra Vesterports vagt langs med volden og op imod Sankt. Peders Stræde." Vesterports vagt ses til højre for Vesterport, og Sankt Peders Stræde løber til i horisonten til højre. Eckersberg.