19 januar 2016

Et Ønske i Anledning af Ilden i Vandrendernes Underlag.

Tirsdag eftermiddag mellem 5 og 6 gik indsenderen ud af Nørreport, og da han passerede broen, blev han midt på samme hvor ferskvandsrenderne ligger, opmærksom på at underlaget hvorpå springvandsrenderne hviler, brændte med en temmelig stærkt lueild. Han ilede straks hen og meldte det til ravelinsvagten og bad folkene der at sørge for at få en vandspand og dernæst at tage både, som lå i graven tæt ved broen og vagten, for at få ilden slukket, da det ellers var umuligt for stakaten at komme over til stedet hvor det brændte. Han formodede da at nøglen til nævnte båd som er under vagtens opsyn, måtte ligge i vagten for i tilfælde at enten et fortvivlet menneske sprang i statsgraven eller et andet ulykkeligt tilfælde indtraf, der da straks kunne fås redning. Men erfarede nu at denne båd var fastgjort til en pæl, som stod nedgravet i jorden med en tyk kæde gennem krampen, så det var ikke at tænke på her at få båden til afbenyttelse. Han løb altså ind til Nørreportsvagten og fortalte den der vagthavende officer hvad der var på færde, og hvor nødvendigt det var at få båden brækket løs. Officeren der var af samme mening som indsenderen, svarede at man på hans ansvar gerne kunne lade båden brække løs. 

"Han løb altså ind til Nørreportsvagten og fortalte den der vagthavende officer hvad der var på færde, og hvor nødvendigt det var at få båden brækket løs." (Nørreport til venstre, og ravelinen til højre.)

Mens alt dette foregik var en spækhøkers som hvis forældre bor i Kristen Bernikows Gade, en munter og rask gut, krøbet igennem mellem renderne under stakaterne, og forsøgte med en spand som blev nedfiret til ham med et tov, på denne måde at slukke ilden, hvilket også lykkedes ham. Ved at anmelde dette undlader man ikke at fremsætte det ønske at nøglen til båden måtte henligge i vagten for i påkommende tilfælde derfra at kunne fås.

(Politivennen nr. 449. Løverdagen den 7deAugust 1824, s. 9062-9064)


Noget om Ilden i Vandrenderne.

I Politivennen nr. 449 fra lørdag den 7. i denne måde, s. 9062 er anført "Ønske i Anledning af IIden i Vandrendernes Underlag udenfor Nørreport". Ved at læse dette interessante lille stykke er der hos nogen af bladets læsere opvakt den største forundring over muligheden at nævnte underlag kunne være udsat for at antændes så at samme brændte med en temmelig stærk lue, hvilket har været set fra midten af broen ved Nørreport.

Læseren synes at gøre sig det begreb at det må have været underlaget af de trævandrender som fører vandet til byen og som man ser ligge tværs over fæstningsgravene. Men kan ingenlunde fatte noget begreb om hvorledes ild, tilfældigt eller af vanvare, kunne antændes der. Skulle der være muligt at sådant kunne finde sted uden ved ondskabsfuld antændelse? Man ønsker sig herover en oplysende forklaring.

I sandhed, dersom det var muligt at disse render kunne være blevet brændte således at de med et derved havde fået et uventet afløb, som en tid blev ubemærket, måtte sådant haft højst betydelige følger, var det endog kun på et sted eller ved nogle af renderne. Sagen fortjener derfor uden tvivl opmærksomhed.

(Politivennen nr. 452. Løverdagen den 28de August 1824, s. 9104-9105)