17 januar 2016

Schøne Rariteten.

Det synes underligt at øvrigheden der ellers på alle måder søger at hindre bedrageri, som så at sige tillader det offentligt at ske. Det mener indsenderen er tilfældet når det tillades ejeren af det menageri i Jægerborg Dyrehave som på sine plakater bekendtgør at der forevises krokodiller. For var det endog små krokodilleunger, kunne jo sådant anmærkes, da man ved krokodiller i almindelighed forstår voksne. Ja han har endog for at skuffe endnu mere på plakaterne ladet aftrykke en sådan der sluger et menneske, og storpralende opfordrer han publikum til at se og overbevise sig. 

Enten lyver nu alle naturhistorier og rejsebeskrivelser, eller også er det langtfra ikke krokodiller. Det er 2 firben af omtrent 1 alens længde, der matte og usle lader sig dreje rundt om en barnefinger. Næsten ligeså forholder det sig med det øvrige menageri bestående af en halv snes almindeligt kendte dyr. Det er utåleligt at se de så velmæskede og galant udstafferede fruentimmere sidde ved indgangen med guldure, kæder, ringe etc, hvilket synes at tyde på hvor mange der ved deres pral er franarret deres penge. Men det er heller ikke underligt at de kan maje sig sådan ud da de tager 2 og 4 mark for pladsen og hvor mange ønsker ikke a se dyr som krokodiller.

"Det tillades ejeren af det menageri i Jægerborg Dyrehave som på sine plakater bekendtgør at krokodiller forevises der." (Dyrehavsbakken i følge H. G. F. Holm omkring 1840).

Mest galt synes imidlertid den impertinente uforskammethed at være hvormed foreviseren behandler det skuffede publikum der på en eller anden måske måske ufrivilligt ytrer sin misfornøjelse. For det forbliver ikke ved mundtlige grovheder. Sidste søndag tog en af dem sig således den frihed at kaste en håndfuld vand i ansigtet og over klæderne på en elegant klædt herre fordi han ytrede at de mere lignede firben end krokodiller. Man undrer sig over at sådant tåles i en stat hvor politiet ellers søger at hæmme alle uordener. Rygtet siger at det ikke tillades menagerier hvori er vilde dyr at komme ind i landet, for at ikke disse muligt skulle bryde ud og og gøre skade. Og så nyttigt og behageligt det end kan være at se disse in originali, må man finde sig i det. Men man tror da også at det samme politi der forbyder dette, snarere burde forbyde charlatanerier som det nævnte, der hverken nytter eller fornøjer, men skuffer og ærgrer samt trækker penge af landet.


(Politivennen nr. 445. Løverdagen den 10de Julii 1824, s. 8086-8088)