16 februar 2016

Bøn om Nattero i lille Kongensgade.

Ejeren af nr. 69 i lille Kongensgade som har udlejet alle sine værelser til de såkaldte logerende fruentimmer, ville vist fortjene tak af gadens beboere ved at fratage disse væsener gadedørsnøglen, da den hyppige gadesværm som almindeligvis vedvarer til morgenstunden, derved ville forebygges. Sværmen begynder egentlig når spillet i danseknejperne ophører. Og går det her som skrevet står: hvor ådslet ligger, forsamler ørnene sig. 

Der forløber næsten ingen nat uden optøjer. For disse fruentimmer spadserer op og ned ad gaden og liebhaberne geråder da gerne i klammeri. For nogen tid siden blev et mandfolk såret i næsen af et knivstik. Vægteren sysler gerne i den anden ende af gaden og når han endelig på anskrig kommer til, forøger han kun ståhejen ved med sin hårde stemme at larme og bande. Og siden i en monolog med tydelig røst at fortælle hvilken plage han må udstå på denne post. Muligvis ville ejeren ved at fratage dem nøglen tabe noget i sin leje. Men dette tab ville næppe blive føleligt for ham, da han efter sigende skal være i besiddelse af en indbringende næringsvej og desuden en mand af udmærket industri. Anmelderen der forøvrigt ikke kender ejeren, og flere med ham, nærer det håb at han vil være så human at realisere det her fremsatte rimelige ønske.

(Politivennen nr. 498. Løverdagen den 16de Juli 1825, s. 9862-9864)



"Ejeren som hverken bor i huset eller i København, har lejet hele huset bort til en mand som ifølge lejekontrakten er berettiget til at benytte huset som han bedst vil og kan." (Lille Kongensgade 69 er i dag nr. 12, og er det blå hus som ligger bagest i billedet efter stilladset mellem det rødpudsede og murstenshuset. På den anden side ligger Magasin. Eget foto, 2015).


Svar paa: "Bøn om Nattero i lille Kongensgade".

Den som vil føre anke over noget i offentlige blade, bør ikke sige usandhed. Hvilket er tilfældet med anmelderen i Politivennen nr. 498. Han siger at ejeren af huset nr. 69 i Lille Kongensgade har lejet alle sine værelser ud til de såkaldte logerende fruentimmer. Men det forholder sig ikke således. For ejeren som hverken bor i huset eller i København, har lejet hele huset bort til en mand som ifølge lejekontrakten er berettiget til at benytte huset som han bedst vil og kan. Og at denne mand som har en stor familie og sidder for svære udgifter, udlejer sine værelser til hvem der betaler ham bedste uden hensyn til hvad køn, vil nok ingen fornuftigt tænkende miskende. Og denne mand er det nu som træder frem for at tage til genmæle mod de øvrige af anmelderen i Politivennen anførte usandheder som på visse steder tillige viser højeste grad af ondskab.

Anmelderen vil efter udgiveren af Politivennens sigende ikke være sit navn eller bopæl bekendt *), uagtet han har anført gaden, mit husnummer mm, hvoraf enhver tydeligt kan se hvem den mand er som han søger at gøre suspekt. Og hans udtryk imod de logerende fruentimmer som han kalder væsener og ådsler, viser tydeligt at han må være en hader af det smukke køn og giver mig begrundet formodning til at tro at han må være en elsker af det modsatte køn, og da jeg ikke ved eller kan få at vide hans navn eller karakter, vil jeg indtil videre benævne ham Fruentimmerhaderen.

Denne hr. Fruentimmerhader siger at jeg fortjener tak af gadens beboere ved at fratage de logerende fruentimmer gadedørsnøglen. Han fremtræder altså som offentlig kommissionær for hele gadens beboere. Og på en måde vil han have man skal tro at disse har anmodet ham om den anførte bøn om nattero i lille Kongensgade. Men så vidt mig er bekendt er de fleste af gadens beboere fornuftige mænd som vist ikke har givet ham denne kommission.

Hr. Fruentimmerhaderen anfører videre at den hyppige gadesværm begynder på den tid dansestederne ophører og vedvarer almindeligvis til morgenstunden, og der forløber næsten ingen nat uden optrin. Dette er usandhed. For flere uger og måneder kan hengå hvor der ikke sker klammerioptrin og sjældent efter kl. 12. Og da lille Kongensgade er midtpunktet i byen hvor alle nationers søfolk har deres fart igennem, dels til dansestederne, dels til de små huse i Holmensgade, så vil ingen undres over at klammerioptrin undertiden kan forefalde uden de logrende fruentimmers dertil givne anledning.

Hr. Fruentimmerhaderen anfører videre ved det at de logerende fruentimmer spadserer op og ned af gaden, geråder liebhaberne gerne i klammeri og at en mand for nogen tid siden er blevet såret i næsen af et knivstik. Atter usandhed. For den person som fik et lille sår i næsen, bestod blot deri at han i slagsmål med to personer fik et neglerift ved det ene næsebor som kan hænde i ethvert slagsmål.

At der ofte spadserer logerende fruentimmer i lille Kongensgade, vil hr. Fruentimmerhaderen vel ikke kunne modsige, og derfor bør ikke alt skrives på de logerendes regning som bor i nr. 69.

(Sluttes i næste nr.)

*) Jeg har aldrig kunnet tillade mig en ytring som den anførte. hvorimod jeg efter pligt nægtede at opgive forfatterens navn for en mand der for mig som her for publikum erklærede at være lejer og ikke ejer af huset nr. 69 i lille Kongensgade.

Udg.

(Politivennen nr. 501. Løverdagen den 6te August 1825, s. 9915-9918)


Svar paa: "Bøn om Nattero i lille Kongensgade."

(Slutning se forrige nummer)

Hr. Fruentimmerhaderen har også lyst at ride på vægteren. Og han søger at gøre denne latterlig ved at anmærke at han sysler i den anden ende af gaden. Og når han endelig kommer, forøger han ståhejen med sin hårde stemme og siden i en monolog med lydelig røst fortæller hvilken plage han må udstå på sin post. I denne anledning bemærkes at vægteren som har sin post fra Kongens Nytorv til Halmstræde, og i Halmstræde, Integade samt det halve af kirkegangen ved slagterboderne, umuligt til alle tider kan være til stede når klammeri sker i den anden ende af gaden. Især da han mest opholder sig i nærheden af Holmensgade hvor de fleste optrin i almindelighed forfalder. Men ved mindste lyd iler han straks til det sted hvor det nødvendiggøres og søger at holde så god orden som der står i nogen vægters magt at udføre.

Af fruentimmerhaderens udladninger om vægterens moral skulle man næsten tro at det er hans mening at denne skal lemlæste mennesker. Men da dette nok strider mod hans foresattes vilje, handler han meget rigtigt ikke at slå eller arrestere uden højst nødvendiggøres. For når vægteren skal arrestere nogen, går der gerne en times tid inden han kommer tilbage, og i den tid kunne mange slemme optrin forefalde, så meget mere da vægterne i de tilstødende gader må assistere med arrestationen.

"Vægteren kan umuligt til alle tider være til stede når klammeri sker i den anden ende af gaden. Men ved mindste lyd iler han straks til det sted hvor det nødvendiggøres og søger at holde så god orden som der står i nogen vægters magt at udføre". (En vægter forviser et logerende fruentimmer. Lahde kobberstik).

Hr. fruentimmerhaderen anmærker også at jeg muligvis ville tabe noget i min leje ved at fratage de logerende gadedørsnøglen og dette tab mener han ikke ville blive føleligt da jeg efter sigende skal være i besiddelse af en indbringende næringsvej. Rigtignok har jeg borgerbrev som værtshusholder. Og uagtet jeg ikke har flasker og glas i vinduerne, driver denne næringsvej. Men hvorvidt den er indbringende vil næppe denne herre kunne bestemme. 

Hr. Fruentimmerhaderens lærde udtryk lyder til slut således: at jeg desuden er en mand af udmærket industri, men erklærer i øvrigt ikke at kende mig. Jeg bringes derved til at tro at han har ladet sig noget fortælle af andre. For hvorledes kan den der ikke kender en mand, bedømme hans handlinger. Eller også må jeg antage at han lader sig bruge af andre som redskab til offentligt at fremsætte ting for at lede opmærksomheden på en eller anden genstand. Jeg erklærer i den anledning at den som uden hjemmel og uden at være sit navn bekendt fremsætter ubeviselige *) usandheder i et offentligt blad er en nidding.

Efter således at have besvaret de af hr. Fruentimmerhaderen i Politivennen nr. 498 gjorte anmærkningen, lader jeg ham herved vide at jeg ikke kan bønhøre hans bøn, nemlig at fratage de logerende gadedørsnøglen. Og skulle fruentimmerhaderens nerver være så svækkede at han ikke kan tåle den gadeståhej som muligvis kan forefalde i lille Kongensgade, vil jeg give ham det gode råd: at være så human at flytte til en anden gade.

*) Forfatteren vil erindre sig at hvad der er ubevist ikke altid er ubeviseligt.
Udgiveren.

(Politivennen nr. 502. Løverdagen den 13de August 1825, s. 9929-9932)


Redacteurens Anmærkning

Lille Kongensgade 69 blev i 1856 sammenlagt med nr. 68 og fra 1859 kom adressen til at hedde Lille Kongensgade 12. Huset er opført år 1800, og ligger der altså endnu, se foto ovenfor.