12 februar 2016

Den nye Badeanstalt ved Langebro.

Den badeanstalt som i den senere tid er anlagt ved Langebro, hører vist nok til en af de mest almennyttige og højst velgørende indretninger for menneskets sundhed. Et væsentligt gode som vores hovedstad hidtil har savnet, og som publikum altid vil vide at takke administrationen for, da indretningen ikke alene er proper og smagfuld, men tillige i alle henseender nyttig og hensigtsmæssigt. Hvad der vil forbedre nævnte badeanstalt endnu mere, er de mindre badehuse som nu er henlagt på selve strømmen, hvoraf det ene allerede er færdigt. Med hensyn til såvel deres elegante og bekvemme indretning som især til beliggenheden er de langt mere fortrinlige end de gamle badehuse der ligger på strømmen. Det på grund af at strømmen skærer tværs gennem det nye hus som er lagt ved badeanstalten hvorved altså der altid er klart og rent vand. Derimod løber eller skærer strømmen langs igennem de gamle badehuse, hvilket har til følge at al urenhed løber fra det ene hus og ind idet andet, hvilket vist nok må være meget ubehageligt for de badegæster der nødes til at søge de midterste lukafer når de fra en af enderne er besatte.

Ejeren af disse gamle eller næsten påny opbyggede badehuse vil derfor vist gøre sig publikum meget taknemmeligt hvis han snarest muligt foranstaltede nævnte hus som nu på ny er opbygget, måtte lægges i samme retning som det gamle. Ved denne forandring blev vundet at strømmen kom til at løbe tværs gennem huset og det blev forebygget at den ene badegæst ikke vaskede sig i den andens urenlighed. Også fra sædelighedens og velanstændighedens side betragtet håber man at høje ansvarlige søger at formå ejeren af nævnte badehuse til jo før jo hellere at gøre denne forandring, for derved at kunne befri de mange, såvel af mand- som især af kvindekønnet - der enten på en spadseretur eller af nødvendighed må passere Langebro - for et meget væmmeligt skue af de mange nøgne mennesker der når vejret tillader det, dagligt præsenterer sig samme steds, da disse, når huset blev vendt, kunne springe ud mod pælerækkerne.


(Politivennen nr. 495. Løverdagen den 2den Juli 1825, s. 9800-9902)

Rysensteen Badeanstalt. Maleri formodentlig fra 1830'erne. I forgrunden badehusene og de separate afdelinger for mænd og kvinder. Se Redacteurens Anmærkning herunder. I baggrunden til højre Vor Frue Kirkes tårn og til venstre for det vist nok Sankt Petri kirkes tårn. Kreditering: Københavns Museum.

Redacteurens Anmærkning

I Statistisk-Topograpfisk Beskrivelse af Hoved-og Residensstaden Kjøbenhavn, 1839, står følgende: 

§ 24 Søbade-Anstalten
Vestlig for Langebro, er anlagt i Ryssensteens Bastion, paa Vejen til Tømmerpladsene, af en actieforening i Aaret 1824. Bygningen, med en liden Hauge, indeholder 13 Badeværelser med kolde og varme Bade, 6 for Herrer og 7 for Damer; Desuden Aftrædelsesværelser, et Restaurationsværelse, saavelsom Værelser for de Badegjæster, som i længere Tid benytte Badet. Man finder her alle de Beqvemmeligheder, hvorpaa Badegjæster kunne gjøre billig Fordring. Damernes Badeværelser og et Selskabsværelse er ganske adskilte fra Herrernes, som have egne Indgange. Spadseregangen under Volden og langs Stadsgraven, er forbeholdt Badegjæsterne. Paa Strandbredden, ved Badehuset, ere andre kolde Søbade anlagte paa Strømmen.

Rysensteens Bastion eksisterer ikke længere. Den lå i firkanten H. C. Andersens Boulevard-Christiansborggade-Vester Voldgade-Christians Brygge. Dengang lå badeanstalten syd for den daværende Langebro (i dag ville den have ligget nord for). Hvis man kigger på kortet fra 1815, er tømmerpladserne og Langebro tydeligt afmærket så lokaliseringen af søbadeanstalten skulle være nogenlunde præcis omkring Christiansborggade: Tømmerpladserne lå syd for Tivoli og Glyptoteket på Hovedbanegårdens og Politigårdens grunde.

 Om tidligere anstalter, se Redacteurens Anmærkning til indslaget "Om Badehuse".

Bemærk at datoen er forkert, det bør være den 25. juni 1825, således som det også rettes i nr. 496.