04 februar 2016

Klage over Brød paa Frederiksværk.

Hr. Udgiver!

Jeg har ofte været i København og altid fået godt og velbagt brød. Og dog har jeg flere gange hørt at man klagede over nogle af de københavnske bagere. Men de som klager over det københavnske brød, skulle komme til Frederiksværk. Så ville de få at se dårligt brød, hvorom de nu intet begreb kan gøre sig. Jeg sender dem herved noget som her skal passere for et franskbrød. Det er sandt at det har skikkelse og størrelse som et københavnsk franskbrød til 2 rigsbankdaler. Men om en sådan klat sort, halvbagt dej fortjener at beæres med dette navn, overlades til Dem og enhver der hos Dem vil tage det i øjesyn at bedømme. 


Man må virkelig forbavses og forundres over at der gives mennesker som forvandler vores gode sjællandske mel til sådanne ufordøjelige klumper hvoraf man kan spise sig sygdomme på halsen. Og da vi nu kun har en eneste bager her på stedet, så har vi virkelig årsag til at spørge: Hvor køber vi brød i ørkenen? Rugbrødet er vel her ikke så dårligt. Men her findes også mennesker der ikke kan tåle det fordi de nyligt er ramt af en sygdom eller på grund af svag mave, men må spise hvedebrød. Disse er i sandhed at beklage, for sådant hvedebrød som fås her, er aldeles uspiseligt og usundt. Og det er ikke altid muligt for for at sende bud til Frederiksborg eller Frederikssund efter brød for et par skilling. Jeg beder Dem derfor at besvare eller i Deres blad rejse det spørgsmål om en priviligeret bager der ikke leverer forsvarligt og spiseligt brød, ikke bør fortabe sit privilegium, eller dog i det mindste dele det med en anden der vil og kan levere godt brød?

(Politivennen nr. 488. Løverdagen den 7de Mai 1825, s. 9673-9675)

"De som klager over det københavnske brød, skulle komme til Frederiksværk. Vi har nu kun en eneste bager her på stedet". (Kanal ved Frederiksværk, Thorald Brendstrup, 1853. Statens Museum for Kunst). 

Et Brev til Udgiveren fra Frederiksverk.

Bageren i Frederiksværk har i den senere tid nogle gange været genstand for deres blad. Og næppe nogen af værkets beboere vil nægte hr. Th. Englisch grund til sin anke. Da kun få udenfor værket imidlertid kender bageren, og derved let kunne få et andet begreb om manden end han fortjener, så anser jeg det for min pligt at meddele nogle oplysninger.

For 30 år siden forpagtede Fatzler, dengang mestersvend hos bager Hamborg på Vesterbro, bageriet på Frederiksværk. Og fra den tid har manden uden forskud og understøttelse ført sin bedrift ordentligt, betalt sine afgifter i rette tid og holdt sine bygninger i forsvarlig stand. Han har ikke alene nøjagtigt holdt sine forpligtelser ved at svare enhver sit, men endog vist megen goddædighed og understøttet trængende.


I denne lange tid har han haft mange familiesorger. Mistet to koner, alle sine børn, især en søn som skulle understøtte hans alderdom og i det hele ladet 12 lig føre ud af sit hus. Han lider af et smertefuldt tilfælde som i den alder ikke kan helbredes, og hindrer ham i at tage del i noget arbejde, og forstyrrer hans sindsro da han som udlænding så at sige er ene og fremmed her i landet. Således har alder, kummer og svaghed sat i denne før meget driftige og duelige mand ud af stand til at have det forrige tilsyn med sin næringsvej. Og han må beklages af dem som kender hans retskaffenhed. I 30 år har han forestået militærbagningen her på stedet, uden at jeg kender nogen anke ført over ham


Frederiksværk den 1. august 1825.
Tscherning, inspektør.


(Politivennen nr. 503. Løverdagen den 20de August 1825, s. 9942-9943)

Fornødne Ord til Stadens Bagerlaug.

For nogen tid siden klagede to mænd i Skilderiet og Politivennen med rette over den behandling stadens indbyggere så ofte må tåle af bagerne. Men det gik som det ved sådanne lejligheder plejer: Da det gjaldt, rørte ikke en finger sig for at understøtte de påtalende og alting går derfor i den gamle slendrian. Indsenderen købte i nogen tid rug- og hvedebrød hos 2 bagere, begge i en gade, og fandt i starten brødet temmelig godt. Men siden blev det dag for dag dårligere. og til sidst så jammerligt at man måtte opsøge en bager langt fra sin bopæl, nemlig i Store Fiolstræde op mod volden hvor indsenderen nu får fortræffeligt brød. Men spørgsmålet er: Hvor længe vil det vare? For indsenderen har kendt folk som fra simple fattige fribagere og kagehandlere boende i kældre, har svunget sig op til ejere af bagergårde og som nu lever på en fornem fod og har Offenbachervogn, kusk osv. men nu leverer ligeså dårlige varer som før udmærket gode mens de boede i kælderen. 

Man har for nyligt i Politivennen set at en klage fra Frederiksværk over dårligt brød har båret frugt. Det samme bør man håbe om en stad som har en så oplyst og virksom magistrat. Indsenderen tror ligesom alle fornuftige at når laugstvang ikke engang stifter den nytte at en stor stads indbyggere får et af de uundværlige næringsmidler for en efter sædvarernes priser billige betaling og af sådan beskaffenhed at de er sunde, nærende og behagelige, da bør sådanne indretninger ophæves som unyttige og skadelige. Dette er så klart og indlysende at enhver kan begrive det. Det behøver altså intet videre bevis. 

Når denne næringsvej er fri, vil den aldrig mangle deltagere som kan købe ind i rette tid. Såvel fra staden selv som fra landet vil der være brød at få i mængde. Det følger altså af sig selv at den der vil sælge må levere gode varer for rimelig pris. Bondens brød er i almindelighed langt at foretrække for købstadsmandens. Hvad her er sagt om bagerne,  gælder til dels også om slagterne. Er det ikke urimeligt at man her i staden skal betale godt kød med næsten det tredobbelte af hvad det koster i Jyllands købstæder?

P. Olsen.

(Politivennen nr. 504. Løverdagen den 27de August 1825, s. 9959-9961)