21 februar 2016

Spørgsmaale angaaende en Liigbegængelse.

Undertegnede der måtte friste den hårde skæbne at blive berøvet et seks år gammelt barn ved døden, henvendte sig angående jordpåkastelse til sognepræsten for Helligånds menighed, hr. dr. Kofod af hvem han blev underrettet om at det tilfaldt menighedens residerende kapellan hr. Bull at besørge jordpåkastelsen. På grund af det henvendte han sig til hr. pastor Bull der lovede at være til stede den efterfølgende 19. august om morgenen kl. 9 for at forrette jordpåkastelsen. 

Ligfølget indfandt sig til det bestemte klokkeslæt. Men præsten udeblev. Efter at have ventet tre kvarter sendte undertegnede sin søn til præsten for at minde ham om sit løfte, men han blev affærdiget med det svar at præsten endnu ikke var kommet fra landet. Et lignende svar fik han da han kl. kvart i elleve blev sendt i samme ærinde. Undertegnede der var vidende om, at barnet ikke kunne blive begravet med mindre man med en seddel fra præsten kunne godtgøre at jordpåkastelsen var forrettet, besluttede selv at henvende sig til ham, men måtte lade sig nøje med et svar lig det hans søn to gange forud havde fået. 

Anmelderen der således var sat i forlegenhed, især da ligfølget ikke ville vente længere, besluttede sig til selv at forrette jordpåkastelsen og at begive sig til kirkegården, og denne hans beslutning blev iværksat. Kort efter at ligfølget havde forladt sørgehuset kl. var da kvart i tolv, blev undertegnedes kone ved en af hr. Bulls konfirmandinder tilstillet en seddel, hvilket hun hurtigst muligt lod sende ud på kirkegården, da hun vidste at barnet uden en sådan blev leveret graveren ikke kunne blive jordet, og denne dobbelt tragiske sene fik således en ende. 

Efter at have fremsat følgende faktiske omstændigheder tillader man sig at spørge:


  1. Kan en præst efter eget forgodtbefindende unddrage sig fra at kaste jord på en afdød?
  2. Kan man attestere hvad man ikke ved?

København den 7. september 1825.


G. Dahl
Skræddermester.


(Politivennen nr. 506. Løverdagen den 10de September 1825, s. 9996-9998)

Begravelse fra hjemmet. P. Klæstrup.

Svar paa det i sidste Numer indrykkede Stykke: "Spørgsmaale angaaende en Liigbegængelse".

Den 10. forrige måned bestilte skræddermester G. Dahl i Peder Madsens Gang nr. 305 jordpåkastelse på sit afdøde barn. Samme dags formiddag var der allerede forlangt jordpåkastelse på Helligånds Assistenskirkegård over et barn fra Frederiksberg. Jeg begav mig derud til den bestemte tid, men måtte vente på liget i henved 1 1/4 time. Den lange vej til fods i den trykkende hede forsinkede mig, og tiden til den sidste jordpåkastelse var allerede for længst forløbet, da jeg ankom til byen. 

Ved min hjemkomst fandt jeg mit hus i en sørgelig tilstand, da min ældste datter som var faldet på galden, var blevet kørt syg hjem og lå halv bevidstløs til sengs. I denne forfatning kunne jeg, da min øvrige familie var fraværende, ikke forlade mit hus, og sendte derfor en af mine konfirmander hen til den ordinerede kateket ved Helligåndskirke, hr. Sommerfeldt med anmodning om at han ville besørge jordpåkastelsen, og lod som jeg ved sådan anmodning plejer, en seddel følge med pålydende:

"Jordpåkastelsen er forrettet af Sommerfeldt."
Peder Madens gang nr. 305.


I stedet for at gå til hr. Sommerfeldt gik buddet ved en fejltagelse hen til sørgehuset. Jeg havde ikke den ringeste anelse om at der heri var indløbet nogen fejltagelse før jeg i den sidste politivennen læser skrædder Dahls spørgsmål i denne anledning. Det er vitterligt både for Gud og menneskene at jeg i de sidste år har haft sorger og bekymringer i mængde. Skræddermester Dahl har ved sin bekendtgørelse på en vis måde formeret dem. Men han mente det vel ikke så ilde, og jeg tilgiver ham og vil glemme hvad der er sket.


København den 24. september 1825
Bull 


(Politivennen nr. 507. Løverdagen den 17de September 1825, s. 10014-10016)