23 marts 2016

Angaaende Kjøbenhavns Vandvæsen.

Indsenderen af dette har i en række af år interesseret sig for vandvæsenet som et af hovedstadens allervigtigste anliggender. Og dertil har han så nøje som hans stilling og evne har tilladt ham, søgt at gøre sig bekendt med det, såvel som med de foranstaltninger der fra bestyrelsens side er blevet iværksat og udført til samme forbedring. Han har med fornøjelse læst det i nærværende blads nr. 559 og 560 indrykkede velmente stykke: "Bøn om mere sparsommelighed med vandet".

Han er fuldkommen enig med forfatteren i det at en mindre ødselhed med vand end den der i almindelighed finder sted her i staden, var ønskelig. Især på de tider af året da man enten aldeles intet eller kun lidt tilløb kan få til de søer som vandvæsnet disponerer over. Og han tvivler heller ikke om at mængden af stadens gård- og husejere med velvilje vil henvende tilbørlig opmærksomhed på denne vigtige sag.


I de sidste 15 år har mange somre været særdeles tørre. Og nogle vintre har kun givet lidt sne. Det er naturligt at vandet i almindelighed under sådanne omstændigheder må være aftaget, og klager over vandmangel i mange egne af landet har også været temmelig almindelige i adskillige af disse somre. Men hyppigst har disse dog så vidt indsenderen har kunnet bringe i erfaring været i denne da næsten alle brønde, gadekær og mindre beholdningssteder var udtørrede.


At hovedstaden imidlertid ikke har følt til dette onde, afgiver vist nok bevis for at bestyrelsen må have truffet hensigtsrigtige foranstaltninger, og at stadens vandbeholdninger der i tørre somre næsten intet tilløb kan have, må være blevet større end før.


Skønt anmelderen ikke er i stand til at anføre alle de arbejder som i løbet af nævnte tidsrum er udført til hovedstadens vandvæsens forbedring, vil han dog nævne følgende som tilstrækkelige til at godtgøre rigtigheden af denne ytring. Peblinge- og Sortedamssøen tillige med den dertil hørende kommunikationså er blevet således opdæmmet at disse søer nu kan holde 24 tommer højere vand end før. Lersøen der udgør ca. 100 tønder land, og indtil år 1815 blot var mose og eng, hvor intet vandforråd kunne opbevares, er ved nogen udgravning, men især ved opdossering blevet indrettet til en ordentlig sø, hvoraf vandet gennem en grundsluse kan indledes i de to søer. Damhussøen blev i årene 1816 og 1817 udgravet og renset på hele strækningen fra Damhuset til Ålekistehuset. Og det mudder som samler sig på dette dybe sted af søen, er siden efter blevet bortført i stor mængde. Hvilket også er tilfældet på nærværende tid.


At man ved disse foranstaltninger har skaffet hovedstaden en disponibel vandbeholdning der langt overstiger det dobbelt af den som man før havde, er lige så vist som det må anses for afgjort at uden disse forbedringer måtte også København have følt savn af vand i de sidste tørre somre.


(Politivennen nr. 562. Løverdagen den 7de October 1826, s. 657-660)

"Damhussøen blev i årene 1816 og 1817 udgravet og renset på hele strækningen fra Damhuset til Ålekistehuset." (Ca. 30 år senere end denne artikel blev Damhussøens dæmning forhøjet og belagt med sten, samt en rende, Kildeløbet gravet helt ud til Ballerup langs Harrestrup Å for at føre grundvand ind til søen).