10 marts 2016

En slem feil ved Moerskabstheatret paa Vesterbro.

Så behagelig en nydelse dette teater end yder af sin slags, er fornøjelsen dog forbundet med en slem ubehagelighed. Den nemlig at man for en dyrt betalt billet skal stå. Og næppe få noget at se for sine penge. Dette har flere gange været tilfældet med indsenderen af dette.

Forrige sommer overværede jeg for eksempel en forestilling på første plads ved hvilken jeg stående og det endda yderst generet så at sige måtte stjæle mig til at se noget af forestillingen.


Dog var jeg langt fra den eneste som var i denne situation. Mange velklædte damer og herrer led samme skæbne som indsenderen. Ja damerne endog i en værre grad, da en mandsperson dog nogenlunde kan lempe sig efter omstændighederne i et sådant tilfælde. For nu om muligt at hjælpe de damer der havde den hårde skæbne at måtte stå bag ved de øvrige siddende til en siddeplads, henvendte jeg mig til madame Kuhn og håbede at kunne få et par stole til hjælp for øjeblikket. Men fik her til min store forundring blot det svar: "Man måtte se at komme tidligere for at få en siddeplads!


Jeg overlader det til enhver at betænke hvorvidt dette svar var fyldestgørende. Imidlertid måtte mange stå og kummerligt luske sig til at se noget af det rare de havde betalt deres penge for og som de desårsag havde ventet nogenlunde i mag at kunne se på første plads. 


Et lignende tilfælde passerede torsdag den 20. juli. Indsenderen var bestemt inde på teatret 3 kvarter før forestillingens begyndelse. Pladsen til 4 mark var så fuldt pakket med mennesker at flere snese personer måtte stå, såvel damer som herrer, af hvilke kun få med megen besvær fik lidt eller intet at se af indianerens kunststykker for deres penge.


Man beder derfor direktionen for Morskabsteatret om behageligst at foranstalte den indretning at enhver på 1. plads nogenledes bekvemt kan få forestillingen at se. Dette mener indsenderen kunne ske når der ikke blev udgivet flere billetter end der er siddepladser.


(Politivennen nr. 552. Løverdagen den 29de Juli 1826, s. 483-485)


P. Klæstrup: Morskabstheatret. 

Redacteurens Anmærkning

Der må være tale om Vesterbro Morskabstheatret, Pricernes tredje teater på Vesterbro med plads til omkring 700. Det lå på Vesterbrogade over for Skydebanen 1817-45. Hanne Kuhn døde i øvrigt 15. august 1826, altså knap en måned efter artiklen blev skrevet. Morskabstheatret blev efterhånden udkonkurreret af bl.a. Tivoli. Det lukkede 1844 og revet ned året efter.

Morskabsteatret spillede en stor rolle for musikken da pantomimer krævede musik.

Det første Morskabsteater (1802-1808) blev grundlagt på Vesterbrogade overfor Skydebanen af James Price (1761-1805) i 1802 og blev kaldt Det danske National-Sommertheater. Det andet hed Hanne Kuhns Sommerteater (1812-1816), opkaldt efter Prices enke Hanne Tott, gift med Franz Joseph Kuhn.

"Uorden ved Vesterbroes Sommertheater" Politivennen nr. 978, lørdag den 27. september 1834, s. 674-676 handler om billethajers salg af flere billetter end der er plads til. en lignende klage findes i Politivennen nr. 1034, lørdag den 24. oktober 1835, s. 709-710: "Til Hr. Pettoletti.". En længere redegørelse for farerne ved at Pettoletti har taget bopæl i teatret findes i artikel "Nogle Bemærkninger med Hensyn til Vesterbroes Theatre i Ildebrandstilfælde." Politivennen nr. 1125, lørdag den 22. juli 1837. Side 454-459.

Artiklen "Theatret i Kannikestræde." i Politivennen nr. 1457, fredag den 1. december 1843. side 763-765 omtalte teatrets flytning til Kannikestræde.