22 marts 2016

En uforskammet Portbetjent i Ringsted.

Anmelderen af dette kom næstforrige uge henimod aften fra Sorø til Ringsted og holdt som sædvanligt stille ved accissebommen. Da det varede meget længe inden nogen kom til syne, bad han med de ord "Vil De ikke være så god" betjenten om at komme ud. Men havde næppe fremsagt disse ord før der inde fra stuen i den mest uforskammede kommandotone blev svaret: Nej! Vil De straks komme ned af vognen! Da anmelderen herpå gensvarede et kort: "Nej, det bliver der ikke noget af", vedblev stemmen indenfor på den mest uforskammede og truende måde at befale: Vil de straks øjeblikkeligt stige ned af vognen, eller jeg skal vise Dem noget andet, osv. Hvorpå atter blot fulgt et kort nej. 


"Anmelderen heraf kom næstforrige uge henimod aften fra Sorø til Ringsted og holdt som sædvanligt stille ved accissebommen". (Ringsted 1753 set fra SV. Så vejen er formentlig den fra Sorø. J. J. Bruun. Statens Museum for Kunst)

Nu trådte en temmelig korpulent person endelig i største embedsiver frem med sit jernscepter i hånden og adspurgte skændende anmelderen om han ikke kunne se at han sad i kongelige efterretninger osv. (hvilket rigtig nok var fuldstændig vanskelig at se fra vognen), spurgte hvad der var på vognen, og stak overalt hen med sit spyd. Da der nu intet konsumptionspligtigt fandtes, blev manden velsagtens ud til bens over det og dømte af egen magt og myndighed anmelderen til at sætte en mark i pant for nogle viktualier der ikke er konsumptionspligtige (hvoraf heller ingen konsumption svares her i byen) og atter at lade ham indlæse denne mark ved byens anden bom, hvis betjent syntes meget underligt om dette deposition

Under sedlen stod Behmann. Og anmelderen erfarede i Ringsted at samme person oftere skal have chikaneret gennemrejsende. Denne monsieur Behmann har således dels ved en uforskammet frækhed handlet mod toldforordningen af 1797 dens § 83, dels også ved en latterlig, men ussel chikane har overskredet sin kompetence (for uvidenhed var det vel ikke, skønt anmelderen gjorde ham opmærksom på at disse sager ikke var konsumptionspligtige, hvortil han dog dristigt svarede, jo de var og nu skulle der løses en passerseddel). Derfor har anmelderen der ikke holder af at føre vidtløftige klager, valgt denne til offentligt at bekendtgøre det forefaldne for således om muligt at bidrage til at sådanne ubehageligheder på det sted i fremtiden kan undgås.

(Politivennen nr. 561. Løverdagen den 30te September 1826, s. 655-656)

Svar fra Portbetjenten i Ringsted.

I anledning af et i Politivennen nr. 561 indrykket stykke med overskrift: "En uforskammet portbetjent i Ringsted" kan jeg ikke undlade at melde: at der aftenen den 8. september kl. 7 ankom en vogn til min post i denne bys Vesterport. Og den som kørte samme råbte: "Vil De komme ud!". Ikke som anmelderen har udtrykt sig "Vil De ikke være så god!". Hvorpå jeg da jeg just i samme øjeblik havde en afskrivning i Møllebogen, bad nævnte herre (hvem det var ved jeg ikke) "Vær så god at stige af vognen, og træd indenfor for at forklare hvad De har i Deres vogn!". Hvilket jeg på grund af forordning af 1. februar 1797 dens § 204, troede mig berettiget til. At jeg efter at anmelderen havde bevaret min anmodning om at komme ind med et nej skulle have på den mest uforskammede og truende måde befalet: "Vil De straks øjeblikkeligt stige ud af vognen, eller jeg skal lære Dem noget andet", erklærer jeg for en usandhed. Hvilket jeg kan modbevise med møllerkusken som forinden var ankommet og som fik afskrevet i møllebogen.

Ligesom det efter anmelderens opgivende var helt vanskeligt at se fra vognen om jeg sad  kongelige forretninger, lige så lidt var det vel også fra samme at bedømme om et sådant medførte sandhed eller ikke. Og da det er bevisligt at jeg i samme øjeblik som anmelderen ankom, havde kongelige forretninger at iagttage, som ingen opsættelse tålte, var det vel ikke så stort et under at jeg ekspederede disse forinden jeg varetog at oplukke en rejsende der kun ved et råb fra sin vogn havde anmeldt sig. At jeg kom ud i største embedsiver med mit jernscepter (urigtig benævnelse) og spurgte hvad der var på vognen, samt med bemeldte jernscepter undersøgte samme, er noget som anmelderen har gjort mig en ære ved at omtale. For havde jeg blindt hen og uden at undersøge vognen ladet ham køre forbi, kunne han måske have været ligeså tilbøjelig til at anmelde dette for på den måde at søge min skade som han i nævnte Politivennen har forsøgt. 


Hvad angår at jeg har ladet nævnte herre deponere 16 skilling for sit syltetøj, så vil jeg vel erkende at dette fra min side er en fejl. Men denne tror jeg at være en af de tilgivelige da toldforordningen nævner både multebær og tyttebær, syltede eller ikke nævnes ikke. Ved gennemlæsningen af anmeldelsen vil man behageligst erfare at anmelderen ikke har overholdt toldforordningens § 204. For at holde udenfor porten og fra vognen råbe "kom ud" anser jeg ikke for nogen melding. Hvilket vist nok heller aldrig har været lovgiverens hensigt, at skulle antages for sådan.

Anmelderens uforskammede udtryk imod mig vil jeg tilgive. Dels da han ikke er navngiven, og dels fordi han formentlig er ukyndig om tjenesten ved konsumptionsvæsenent.


Behmann


(Politivennen nr. 568. Løverdagen den 18de November 1826, s. 756-759)

Til Portbetjenten i Ringsted.

Den påfaldende uoverensstemmelse mellem anmelderens klage over den ringstedske portbetjents uartigheder og dennes erklæring desangående nødsager anmelderen til at erklære at han med to vidner (for der var to personer på vognen foruden ham) kan bevise sandheden det der er fremført mod samme portbetjent, skønt sidstnævnte gør sig til af i ledtog med møllerkusken at ville bevise at anmelderen skulle have været ikke blot den angribende, men endog den fornærmende. Og dernæst at anmelderen aldeles ikke trænger til portbetjentens tilgivelse for de udtryk der er brugt mod ham i Politivennen, allermindst på grund af at han ikke kender anmelderen da han jo, hvis han tror sig til den grad forurettet, at han trøster sig til at sagsøge denne, kan få at vide hvem han har at bestille med, og desuden nok ved at her til lands alle personer er lige for retten. Personen overhovedet aldeles intet gør til sagen.

(Politivennen nr. 573. Løverdagen den 23de december 1826, s. 846-847)


Redacteurens Anmærkning

Bommanden i Ringsted kritiseres for at have opholdt en rejsende i 3 kvarter i Politivennen nr. 1018, lørdag den 4. juli 1835, s. 439-440): "Slemt Ophold paa Reiser ved Nattetid."