30 marts 2016

Forespørgsel i Anledning af en ligesaa smagfuld, som usædvanlig, Illuminationsmaade.

Da to aldrende folk for nogen tid siden holdt bryllup, havde samtlige beboere i det hus hvor bruden boede, illumineret deres værelser som vendte mod gaden, med undtagelse af beboerne i gårdens første sals etage.

At dette parti i huset desuagtet ikke var uvirksomt ved denne højtidelige lejlighed, finder man det passende at offentliggøre. Dels for at gøre en ende på de mange mere end besynderlige rygter der på grund af det er sat i omløb, og dels for om muligt at blive underrettet om betydningen af de foranstaltninger der var truffet som man tør antage blot for at forskønne denne for brudeparret så festlige dag.

Hvad der altså manglede til gaden, fandtes til gården. I nævnte beboers kontorvinduer der vender ud til gården, var anbragt en stage med brændende lys i hvert vindue. I køkkenet så man i et vindue en gammel jydepotte og i et andet en gammel natpotte, begge fyldt med sand, i hvilket der var anbragt et brændende lys. I et tredje vindue fandtes en stendunk, og i et fjerde vindue en flaske hvori der ligeledes fandtes brændende lys. Endvidere fandt man i et af vinduerne placeret en dukke der forestillede et mandligt væsen med en hvis nathue på hovedet og derhos hængte to sammenbundne ris ombundet med røde silkebånd.

At denne ligeså smagfulde som særegne illuminationsmåde tiltrak sig gårdens og hele nabolagets opmærksomhed vil man let kunne forestille sig. Men næppe lader det sig tænke med hvilken begærlighed folk fra alle byens hjørner og kanter strømmede til for at være øjenvidner til dette så festlige skuespil. Kort sagt, gården var propfuld af den sammenstimlede, hele tiden tiltagende menneskemasse der lige så lidt kunne se sig mæt på den usædvanlige illumination som finde ud af hvilken sindrig betydning samme måtte have.

Skønt man nu med sand erkendtlighed og taknemmelighed påskønner de uegennyttige opofrelser og anstrengelser hvormed denne beboer bidrog til at forøge den glæde som dagens begivenhed gav anledning til, så må man dog åbenhjertigt tilstå at man ikke, al gransken uagtet, er i stand til at udfinde betydningen af denne, om man så må udtrykke sig, bagvendte illumination, eller af de ved samme fremstillede sindbilleder. Man tillader sig derved ærbødigst at gøre forespørgsel i så henseende og tør man af dette ægtepars bekendte humanitet forvente oplysning på denne så vidunderlige og vanskelige gåde.

Spørgsmålet bliver altså: Hvad betyder en illumination til gården, hvortil man foruden lys og stager, bruger en gammel jydepotte og en ditto natpotte, en stendunk og en flaske, samt to sammenbundne, med røde silkebånd ombundne ris, og en dukke med en vis nathue på hovedet?

(Politivennen nr. 572. Løverdagen den 16de december 1826, s. 833-836)