18 marts 2016

Om Drengeopløb paa Gaderne

Herr Udgiver!

Da erfaring hr vist at Deres blad har stiftet megen nytte, så tager indsenderen sig den frihed at fremsætte følgende: 

Enhver retsindet kan vist ikke uden rimelig harme se de mange optøjer som begås af københavnske gadedrenge, samt høre den spektakel disse forårsager ved deres hvinen og skrigen. Men de udøver i særdeleshed deres uvæsen mod beskænkede mennesker. Der går sjældent en dag forbi duen at der sker sådanne uordener med fulde folk, idet disse omringes af en mængde drenge som ved deres vedvarende drillerier i den grad opægger de beskænkede til vrede at det gøres vanskeligere at bringe dem til deres hjem. Ja det sker ikke sjældent at de som vil hjælpe et sådant menneske selv udsætter sig for ubehageligheder. Som eksempel herpå tjener følgende:

Onsdag den 2. i denne måned lå en beskænket kone på fortorvet i Lille Grønnegade omringet af en mængde drenge som ved deres sædvanlige drillerier og hurra-skrig samlede en endnu større hob. En person som kom til, ynkedes over konen og anså det for sin pligt at få hende bragt til sit hjem, hvortil 2 personer der såvel som flere fornuftige folk højlydt ytrede deres mishag også straks var rede til at hjælpe. Da han nu så konen i gode hænder, og ville begive sig bort, vendte de omkringstående drenges harme sig mod ham formodentlig fordi han anmodede dem om at gå deres vej og lade konen i fred, og således forspildte dem den glæde at forhåne en gammel kone, så at han selv blev forfulgt til sin bopæl af denne pøbels hvinende og larmende skrig, udsat for deres mishandling. 

"Onsdag den 2. i denne måned lå en beskænket kone på fortorvet i Lille Grønnegade omringet af en mængde drenge som ved deres sædvanlige drillerier og hurra-skrig samlede en endnu større hob." (Grønnegade nr. 20, formentlig fra omkring år 1900. Der er cafe og billiard i nabobygningen. Fra Grandjean: Stamtavler over to kjøbenhavnske familier Jæger og Knudsen, 1913).

Man kan vist ikke nægte at vores virksomme politi gør alt for at vedligeholde ro og orden. Men da det er umuligt at de kan være til stede ved enhver lejlighed, og da det dog vel bør være enhver god undersåts pligt at bidrage sit til ordens tilvejebringelse når ikke politiet er til stede, så tillader anmelderen sig hermed at fremsætte følgende forslag. Det nemlig at det blev beboerne i et vist antal huse på begge sider af det sted hvor spektakel og opløb fandt sted , pålagt at indfinde sig ved enhver sådan lejlighed for at adsplitte pøbelhoben og således at tilvejebringe orden og ro. For at disse beboere kunne legitimere sig som berettigede til at standse opløbet kunne de få et tegn som de i så tilfælde burde anbringe på et sådant sted at det kunne ses af enhver.

På denne måde ville stadens beboere uden nogen synderlig lejlighed understøtte politiet i dets mangeartede forskellige og byrdefulde forretninger, samt i det hele taget afværge de for tiden så hyppige opløb af pøbelen.

(Politivennen nr. 557. Løverdagen den 2den September 1826, s. 587-590)