På en af de vogne der sælger sand i gaderne, findes en udråber hvis lungers kraft vist nok er en stor del af stadens indbyggere bekendt. Hans evige uafladelige råb: "Sand, sand, Sa-hand!" lyder langt borte som det frygtelige brandråb, og jo nærmere man kommer jo skarpere trænger tonerne ind i øret og truer med at sprænge trommehinden. Ser man nu oven i købet kandidaten, da tror man at han har mavepine eller lignende. For han gebærder sig så frygteligt og gaber dertil så højt at hans mund ser ud som en lille spyttebakke.
På vognen er ligeledes en dreng. Når denne blander sin spæde skrigende stemme med udråberens Stentorrøst, da opstår en sand helvedeskoncert der i de gader hvor sandet finder købere, uafladeligt fortsættes et helt kvarter ad gangen. Tænker man sig hvad gamle svage folk og syge til dagligt i halve timer og kvartervis må udstå af denne skrålhals, og overvejer man dernæst at hans afskyelige skrigen ikke lokker købere til vognen, men snarere holder dem i ærbødig afstand for at spare ørerne for pinen, så kan man vist nok ikke andet end ønske at det må pålægges krabaten at moderere sit råb.
(Politivennen nr. 592. Løverdagen den 5te Mai 1827, s. 271-272).
Artikel blev fulgt op i Politivennen nr. 595. Løverdagen den 26de Mai 1827, s. 328-331.
Et eksempel på en annonce for sand kunne læses i Adresseavisen den 22. oktober 1822...."
På vognen er ligeledes en dreng. Når denne blander sin spæde skrigende stemme med udråberens Stentorrøst, da opstår en sand helvedeskoncert der i de gader hvor sandet finder købere, uafladeligt fortsættes et helt kvarter ad gangen. Tænker man sig hvad gamle svage folk og syge til dagligt i halve timer og kvartervis må udstå af denne skrålhals, og overvejer man dernæst at hans afskyelige skrigen ikke lokker købere til vognen, men snarere holder dem i ærbødig afstand for at spare ørerne for pinen, så kan man vist nok ikke andet end ønske at det må pålægges krabaten at moderere sit råb.
(Politivennen nr. 592. Løverdagen den 5te Mai 1827, s. 271-272).
Redacteurens Anmærkning
Der er tale om gulvsand, fint, lyst sand, der på Politivennens tid brugtes til at strø på gulvet. Brugen af det må have været ret udbredt og mængden af det enormt, for i en artikel i Politivennen fra 5. april 1823 klager en skribent over at loftet ganske enkelt brasede sammen under vægten af det og var ved at slå ham ihjel.Artikel blev fulgt op i Politivennen nr. 595. Løverdagen den 26de Mai 1827, s. 328-331.
Et eksempel på en annonce for sand kunne læses i Adresseavisen den 22. oktober 1822...."
Hvo, som ønsker sig god, hvid Gulvsand, frit tilkjørt, i store Læs, mod Erlæggelse af 4 Rbd. pr. Læs, ville behageligst aflægge en Seddel, med Husets Nr., i Adelgaden Nr. 211, første Sal. Tillige bemærkes for Udsælgende, at blot ved at holde Priis med de omkjørende Vogne, haves en Fordeel af 1 Rbd. pr. Læs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar