07 april 2016

En tragi-comisk mosaisk Liigbegjængelse.

Motto: "Og de sønderrev ikke deres klæder som tegn på bedrøvelse, men de slog hverandre blå og blodige"

Fredag den 30. marts da anmelderen ad Nørrebro vandrede til hovedstaden, blev hans opmærksomhed fængslet ved at betragte den jødiske ligvogn der som sædvanligt fulgtes af en mængde mosaiske lazaroner.


Næppe var ligvognen og det hæderlige følge passeret forbi indsenderen der befandt sig inden for ravelinen, før han til sin største forundring så den bagerste karet omringet af en flok mosaister som med magt ville bemægtige sig vognen, og for at opnå dette øjemed slå deres trosbrødre som befandt sig i samme, på flugt.


Disse plan var imidlertid lettere sagt end gjort. For i kareten befandt sig en Samson hvis mod og styrke ingen troløs Dalila havde kunnet formindske eller tilintetgøre. Han forstod sagen uret og bibragte en mosaist der krøb op i kareten, et så vældigt slag i ansigtet at dette blev blodigt, hvorefter de overøste hinanden med de mest opbyggelige, kaudervælske skældsord. Den samlede mængde truede med stokkeprygl, indtil Nørreports ravelinsvagt der ikke med det gode var i stand til at få de stridende og stridbare parter skilt ad, førte personerne til vagten.


Indsenderen der altid er rede til at betragte alt fra det mildeste synspunkt, tvivler ikke på at det oven beskrevne tragikomiske optrin alene var foranlediget af den dybe sorg og bedrøvelse der så rimeligt beherskede ligfølget ved tanken om deres nu for altid tabte trosbroder. Dog kan han ikke tilbageholde det ønske at vedkommende for fremtiden vil lade det være sig magtpåliggende at beherske deres lidenskaber så meget som muligt og i det mindste at undgå opløb på alfarvej og de deraf nødvendigt flydende arrestationer, foruden andre mindre betydelige ulejligheder som uindviede personers vrange omdømme med mere.


(Politivennen nr. 588. Løverdagen den 7de April 1827, s. 215-217).