10 april 2016

Erindringer i Anledning af Natterenovationen.

Morgenstund har guld i mund, siger et godt gammelt ordsprog. Men vi arme københavnere må bekende at den tillige har sk... i munden. Indsenderen - en ægte morgenmand - ville med mange flere være de ansvarlige særdeles meget taknemmelige hvis det kunne indrettes således at de såkaldte natrenovationsvogne ikke blev gjort til dag- eller morgenvogne, hvorved de som har sans for sommermorgenernes skønhed, så meget hindres i fra et åbent vindue eller ved en spadseretur på gaden at nyde den opgående sols oplivende stråler og morgenluftens blide indvirkning. Indsenderen blev allerede for nogle dage siden forulejliget af stanken fra et tvillingebroderskab af disse nødvendige nattevandrere. Opfyldte med deres giftuddunstende indhold stod de uden for et hus færdige til at kunne kortkøres. Men forblev dog i ro i næsten et kvarter, mens kuskene fik en - vist nok højst nødvendig - morgensnaps hos en spækhøker. Dog solen var endnu ikke oppe, skønt det allerede var ganske lyst. Han fandt sig altså i rimelighed, lukkede sit vindue og satte sig hen for at begynde sit sædvanlige dagsværk. 

"Han fandt sig altså i rimelighed, lukkede sit vindue og satte sig hen for at begynde sit sædvanlige dagsværk." (Ikke udsigten fra skribentens vindue, men fra Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue, ca. 1825. Statens Museum for Kunst.)

Men i dag (den 25. maj) stod solen allerede højt på himlen, dens stråler påmindede enhver natmand om at hans forretning burde være til ende. Ikke desto mindre stod atter to af førnævnte staldbrødre på gaden, og kuskene var endnu i fuldt arbejde med at læsse, hvorved en spækhøker som kom fra bageren med en kurv fuld af brød, på et hængende hår nær havde fået en ladning ovenpå samme. Et sådant forhold er dog ubestridt uforsvarligt. 
Natten må være så kort som den være vil, så er den dog i sandhed lang nok for at forretninger af omskrevne slags kunne fuldføres fra kl. 11 til halv tre. Fra 11? sådan spørger sikkert harmfuldt enhver aftenelsker og selskabsbroder. Ja sådan spørger vel endog en stor mængde af disse klasser og stænder for hvilke vi dybt bukker os. Henregner du, enfoldige indsider kl. 11 om natten og kl. 3 til morgenstunden? Ved du da ikke at vi ikke kender nogen nat før kl. 11 og ingen dag før kl. 9 til 10. I dybeste underdanighed svares: Ingen som vender op og ned på naturens orden, har her det mindste at sige. Han være hvem han vil. Og den som ikke har mere sans for lysets morgen end for mørkets nat, bør her tie og finde sig i at tage sin næse fangen under lugtens lydighed.

Men selv de anordninger som angår sundhedens vedligeholdelse i store stæder, hjemler indsenderens fordring. Dersom den giftige stank som natrenovationsvognene især om sommeren afgiver er skadelig for sundheden, hvilket ingen tør nægte, så er det upåtvivleligt at jo længere hen imod morgenstiden sådan udkørsel besørges, desto skadeligere er dens uundgåelige virkninger. Der behøves vel intet andet bevis for den
påstand at denne stank er på sit højeste mål just til den tid da borgersamfundets nyttigste medlemmer begynder at færdes på gaderne, end det som afgives, når man ved denne årstid går over Knippelsbro fra kl. 5 til 8 eller 9 om formiddagen.

Ved samme lejlighed og foranlediget af de for øjet synlige klatter og den urenlighed som især bemærkes der hver morgen, gør indsenderen de ansvarlige opmærksomme på nødvendigheden af at renovationsvognene holdes tilbørligt tætte i bunden og på siderne samt indvendigt begede. For at det som spildes kommer mere fra bunden af vognen end fra dens øverste kant, ses tydeligt af den regelmæssige orden hvori klatterne følger hjulsporene.


(Politivennen nr. 596. Løverdagen den 2den Juni 1827, s. 339-343).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar