17 april 2016

Et Par Ord om Boghøkeres og Bogschakreres Handel med Skoledrenge.

Motto: "Ve den fra hvem forargelsen kommer"

For nogen tid siden skete det at en skoleelev havde mistet en af sine skolebøger. Han bad sin far om at give sig en sådan igen i stedet for den bortkomne, som han dog forsikrede ikke at have tabt eller bortkommet ved uagtsomhed. Faderen måtte da bekvemme sig til det og lod drengen forhøre sig hos en af vores boghøkere om et brugt eksemplar. Og til drengens store forundring er den bog man der vil sælge ham - hans egen bortkomne bog. Faderen meldte skolebestyrelsen det forefaldne. Men var godmodig nok til at købe sin egen bog af boghøkeren uden at ville røre mere op i sagen. Lad den i Guds navn også være død, men nu til sagen.

Hvorledes forebygger man at disse bogsjakrere ikke køber skoledrenges egne eller skolekammeraters bøger? At uhyre misbrug finder sted ved denne handel behøves ikke at gøre indlysende ved det foregående. Man vil langt fra heller ikke her sætte enhver som handler med brugte bøger i samme parallel. Men det var dog tænkeligt at skolebørn af en sådan smuk person kunne blive overtalt til at sælge deres skolebøger og indbilde deres forældre at de havde tabt disse. Loven kan ikke ramme en sådan klintens djævelske sædemand da bevis mangler. Men man beder forældre og foresatte at våge over at denne industrigren ikke griber om sig. Især ville det være et fortræffeligt middel når børnene ikke fik for mange lommepenge og derved blev vant til slik og ødselhed.

(Politivennen nr. 608. Løverdagen den 25de August 1827, s. 533-535).