18 april 2016

Lumpen Behandling

"Loven er ærlig, men holden besværlig" lyder det gamle ordsprog. Og det må indsenderen af disse linjer desværre tilstå. Ikke desto mindre vil han dog offentliggøre en handling, muligvis ikke den eneste af sin slags, og ved intet mere passende sted end gennem dette blad at underrette publikum om hvorledes en temmelig alderstegen mands handlemåde mod undertegnede har været.

For noget over 3 år siden blev jeg ansat som ekstramand i de kongelige stalde. Efter i nogen tid at have været der, kommer sukkermøller Jens Høy som er i tjeneste hos S. T. hr. grosserer Christensen på Christianshavn, til mig og lover mig at han når jeg ville tage til ham, vil han lære mig at koge og hjælpe mig til enten efter hans død eller i tilfælde af alderdomssvaghed at afløse ham som sukkermester. Et sådant tilbud var ikke at foragte. Jeg forlod min tjeneste og tog til 1. november 1824 til ham. Imidlertid lærte jeg hvad der behøvedes for at forestå et sukkerraffinaderi. Men pludselig opsiger han mig, og jeg er nu med familie brødløs.

Som lægmand har jeg altid undset mig for at fremkomme med noget der publiceres offentligt. Men her forekommer det mig at være min pligt da jeg førhen har været i besiddelse af Jens Høys fortrolighed og er nu uden nogen som helst fra min side dertil given anledning hovedkulds afskediget.

Min æresfølelse er ved denne lejlighed blevet krænket. Og derfor må jeg spørge: Hvad er årsagen, hr. Høy til min afskedigelse fra hr. Christensens sukkerraffinaderi og har jeg ikke til rette tid været påpasselig i mine pligters udførelse? Har jeg nogen tid forsømt hvad der er blevet mig pålagt? Og endelig kan hr. Høy tillige med mine forhenværende medarbejdere i sukkerraffinaderiet beskylde mig for at have været hengiven til drik, dovenskab etc.? Når de 2 første spørgsmål besvares bekræftende og det sidste benægtende, da grib Dem, hr. Høy i Deres egen barm og tænk over hvor lumpent De har behandlet mig. En gråhærdet 69 årig olding burde ikke i sine med hensyn til alderen sidste levedage opføre sig således at han ikke uplettet vil forlade det jordiske, og måske ved en lille højst ubetydelig, kvindelig person lade sig forføres til en handling der er og altid vil blev ham bebrejdet som uværdig.

København den 22. august, 1827
Peder Pedersen Farsbølle

(Politivennen nr. 608. Løverdagen den 25de August 1827, s. 540-542).

Brogade 1 set fra Knippelsbro. Nedrevet 1906. På huset i baggrunden står der så vidt jeg kan se Charlys Sukker Vinhandel. Niels Ludvig Mariboes billedsamling. Københavns Museum.

Redacteurens Anmærkning

En sukkermester var og er en person, der forestår (sukkerkogningen i) et sukkerkogeri, en sukkerfabrik. Kraks Vejviser angiver for året 1827 J. F. Høy, sukkermester. Christianshavns Brogade 17. Her må han have boet i lang tid, for Folketallet den 1. februar 1840 oplyser om en Jens Høy: Brogade (Langebrogade, ved Knippelsbro), gården nr. 17, anden Sal. Fødselsår 1759 (på tællingens tidspunkt altså 81 år, og på artiklens tidspunkt ca. 69 år). Enkemand. Sukkermester. Husstanden bestod af husjomfru Flemine Meyer (1789) og tjenestepige Christiane Sørensen. (1813). Begge ugifte. 

Brogade blev nedlagt 1938 og lå mellem nuværende Torvegade og Asiatisk Plads (der hvor udenrigsministeriet ligger). Tilsyneladende har skribenten været hos sukkermester Jens Høy 1824-27, hvorefter han er blevet fyret pga druk og dovenskab. Men han mener åbenbart at Jens Høy er blevet forledt af en kvinde til at gøre det.