23 april 2016

Noget om Chocolade.

(Fremsat i følgende brev til undertegnede)

Ikke så få unge mænd især af den studerende klasse ville ønske de nu så meget brugte drikke kaffe og te som fortærer ånd og kraft, ombyttet med den sunde og styrkende chokolade. Men da man ikke selv kan tillave samme og en pris afpasset til flere hundrede procents fortjeneste ikke passer til tærepenge tilmålt efter tarveligheds målestok, så var det at ønske at en dansk mand af de bedste chokoladefabrikanter som er her, ville åbne et udsalg af chokolade hvor enhver kunne drikke sin kop for en pris i overensstemmelse med rimelighed. Han ville derved vinde manges tak og formodentlig tillige gavne sig selv. Hvis hr. chokoladefabrikant Kehlet hvis fabrikat er almindelig velkendt, ville (som gammel student) vise sine yngre kolleger denne forekommenhed, da blev hensigten med det fremsatte ønske just derved i særdeleshed opnået.

København den 16. september 1827
Studiosi


"Om hr. chokoladefabrikant Kehlet hvis fabrikat er almindelig vel bekendt, ville (som gammel student) vise sine yngre kolleger denne forekommenhed, da blev hensigten med det fremsatte ønske just derved i særdeleshed opnået". (Kehlet havde i 1825 åbnet et konditori med udskænkning af chokolade i den lysegrønne bygning til venstre for midten). 

Svar:

Havde den herre Studiosi ytret dette ønske et par måneder før, ville det have været mig mere kærkomment da jeg derved bedre havde set mig i stand til at få et lokale, ikke for langt fra de studerendes gade. Et udsalg af chokolade skal imidlertid om nogle dage blive åbnet og prisen skal blive upåklagelig. Tiden og stedet skal nærmere blive bekendtgjort. Jeg er meget forbundet for den mig viste tiltro som jeg efter evne vil stræbe at fortjene.

København den 25. oktober 1827
Ærbødigst
R. T. Kehlet.

(Politivennen nr. 618 Løverdagen den 3die November 1827, s. 685-686).


Christian Kehlets gravsted på Holmens Kirkegård. (Eget foto, 2015)

Enhver er Tyv i sin Næring.

Dette ordsprog synes kun lidt at stemme med nutidens kultur, og man må derfor bringe i forslag i dets sted at betjene sig af et andet, nemlig dette: "Enhver søger sin fordel". Vel kan der siges at man kan søge fordel på en ulovlig måde, men da den tillige også kan søges på en lovlig måde, så er det sidste dog i det mindste mindre stødende end det første, når det anvendes på eller bruges om personer der ved enhver lejlighed er om sig. Det er bekendt nok at der gives mange sådanne, og man vil her fremsætte et par eksempler.

I Politivennen nr. 618 lod hr. Kehlet bekendtgøre at han ifølge en ham tilhændekommen skrivelse var til sinds at åbne et udsalg af chokolade til billig pris. Næppe havde man bemærket at denne handel lykkedes ham særdeles vel, før en anden lod bekendtgøre i Adresseavisen at han på Vesterbro åbnede et lignende udsalg. 

I Politivennen nr. 623 var indført et stykke med titlen: "Ægte jydske Theevandsknægte". Det kan næppe betvivles at indsenderen med dette havde til hensigt at gøre sig lystig over over den måde hvorpå hr. Kehlet bebudede sit udsalg. Men desuagtet så man dog 2 dage efter ikke ringere end 3 avertissementer i avisen i hvilke man underrettes om at man på 3 forskellige steder kunne få de såkaldte ægte jyske tevandsknægte der tillige anprises som en sund, styrkende, nærende og oplivende drik, ret som om der hørte kunst til at blande en snaps cognac eller rum i en kop tevand.

I Handelstidenden nr. 50 for dette år findes en afbildning af og beskrivelse over en kaffebrændingsmaskine, hvori bønnerne under brændingen mister de vandagtige og syrlige dele så at kaffen bliver mere aromatisk velsmagende og desuden vinder i drøjelse.

I bladet Dagen nr. 287 anmeldtes at hr. urtekræmmer Bøtger på hjørnet af Borgergade og Dronningens Tværgade havde anskaffet en sådan maskine, samt at bønner brændt i samme hos ham udsolgtes i større og minde kvantiteter. Straks derpå så man anmeldt i Adresseavisen af kaffebønner brændt i denne ewanske maskine solgtes hos hr. urtekræmmer Arntzen i Lavendelstræde nr. 91.

Anmelderen, en ven af alle nyttige indretninger, henvendte sig til hr. Bøtger for at tage maskinen i øjesyn. Hvilket blev ham tilladt med største beredvillighed. Men da han i samme øjemed henvendte sig til sidstnævnte sted, fik han til svar at man ikke havde maskinen der i huset. Og da han desuagtet ytrede ønske om at anstille en sammenligning mellem begge maskiner, blev det ham betydet at man ikke havde lejlighed til at forevise den, og at så mange var fremkommet med en lignende anmodning.

Da man nu ikke kan indse grunden til denne hemmelighedsfulde nægtelse og det så meget mindre som en udførlig afbildning og beskrivelse over maskinen som ovenfor sagt er offentligt bekendtgjort gennem Handelstidende, så tillader man sig at give hr. Arntzen det råd at lade sin maskine besigtiges af 2 kyndige og bekendte mænd samt offentligt at bekendtgøre disses mening om samme, da de mange som forgæves har ønsket at se samme, ellers let kunne falde på den tanke at en sådan maskine ikke var i hans værge, men at den kun eksisterer i det af ham i avisen indrykkede avertissement.

(Politivennen nr. 624 Løverdagen den  15de December 1827, s. 816-820).


Annonce i Adresseavisen, 18. december 1822 for Kehlets Chokoladeudsalg på hjørnet af St. Jørgensgade og Store Kirkestræde fra fabrikken Rosenlund på Værnedamsvej.


Redacteurens Anmærkning

Der hentydes til Christian Kehlet som havde opført en chokoladefabrik. Det er broderen R. T. Kehlet som svarede i ovennævnte indslag og som ofte nævnes som grundlægger af fabrikken i 1813. Han havde et konditori med café på hjørnet af Gothersgade og Store Grønnegade, nuværende Gothersgade 19. Her kunne man få billig chokolade (6-8 skilling mod konkurrenternes 16-20 skilling). 

Politivennens tid kendte man kun til den varme, søde kakaodrik. Først året efter, i 1828 fandt hollænderen Conrad van Houten på at affedte kakao i en skruepresse, og biproduktet, kakaosmør, gjorde det muligt at fremstille chokolade i fast form. Den første plade chokolade blev fremstillet af englænderen Joseph Fry i 1847. I løbet af 1800-t. blev kakaomasse industrielt fremstillet i Danmark, mens den finere chokoladeforarbejdning til konfekt, dessertchokolade og sæsonartikler som påskeæg ofte blev foretaget af mindre, selvstændige sukkerbagere eller konditorer. (Den Store Danske).

Herefter blev en række kendte chokoladefabrikker grundlagt: Deichmann (1831), Brd. Cloetta (1862), Galle & Jessen (1872) og Anthon Berg (1884). Kehlet samarbejdede med Brødrene Cloëtta A/S, indtil Kehlet blev opslugt af Cloëtta. Og begge blev i 1960 købt af finske "Dumle" Fazer-koncern.

Hr. urtekræmmer Bøtger på hjørnet af Borgergade (181) og Dronningens Tværgade er omtalt i Kraks Vejviser for 1828, som J. F. Bøttger. Fra 1859-1945 hed den Borgergade 47/Dronningens Tværgade 33. Den blev så nedlagt og udlagt som gade.

Se også "Kehlets Kaffehuus.", Politivennen nr. 1230, lørdag den 27. juli 1839, side 473-476) samt anmeldelserne af dette i artiklerne "C. Kehlets Kaffehuus." i Politivennen nr. 1453, fredag den 3. november 1843, side 699-702 og "C. Kehlets Aftenunderholdninger." i Politivennen nr. 1455, fredag den 17. november 1843, side 732-734).

Lavendelstræde 91 er nutidens nr. 19. Huset lå der hvor Sankt Clemenshus ligger i dag ved Råshuspladsen.