Det held som dampskibene Caledonia og Prinsesse Wilhelmine altid fuldendte deres rejser til deres bestemmelsessteder, fremkaldte ønsket om at en lignende fart måtte komme istand mellem Århus og København. En hr. L. Oppert begyndte derfor denne fart med dampskibet Jydland. Men dels var dette skib ikke indrettet således at det kunne svare til hensigten, dels var også entreprenørens utidige sparsommelighed skyld i at de med samme skib foretagne rejser løb uheldigt af, så at denne befordringsmåde til Jylland og København snart ophørte.
Med glæde modtog man derfor den efterretning at hr. kaptajn Christensen i England havde købt et dampskib som han ville fortsætte farten mellem Århus og København. Den mængde passagerer der tegnede sig for at tage med samme, vidnede nok så meget om hvor stor tillid man havde til entreprenøren, samt hvor meget man yndede denne befordringsmåde frem for den sædvanlige. Anmelderen heraf er heller ikke vidende om at dette skib har haft synderlige uheld på dets rejser og det var ham derfor desto mere påfaldende i Aalborg Stiftstidende nr. 154 at læse følgende.
"Dette dampskib må sikkert ligesom også dets værdige forgænger Jylland, alias Dandy være løbet af stabelen under de mest uheldbringende konstellationer og ondskabsfulde planeter og det har til fulde vist sig at det var intet godt tegn at det just begyndte sine jyllandsfarter under krebsens tegn. Det har således jævnligt været forfulgt af de uheldigste tilskikkelser af en ublid skæbne. Såsom snart at få modvind og derfor måttet overligge under Hesselø indtil vinden løjede så meget af at det med kuldebesparelse kunne fortsætte rejsen. Snart går klistringen af et damprør og de medrejsende bliver halvkogte i køjerne. Snart er der anden skade på maskineriet som der skal tid til at få skiftet. Nu er Helgenæs så uartig at det ikke vil gå af vejen. Men den slemmeste rejse der endnu er gjort, var den fra Århus til Købehavn i forrige uge. Efter en i Århus Avis indført "tilforladelig" beretning afgik Dania fra Århus om tirsdag formiddag kl. 10. Alt gik overmåde vel, til om aftenen kl. 11, da skibet ved uforsigtighed af skipperen som antog Sjællands kyst for Sveriges (hvilket da var en allerhelvedes bommert og synes moxen utrolig, men efterretningen er jo tilforladelig) kom på grund på en sandrevle i Hornbækbugten omtrent to bøsseskud fra land. Om søvnen også nu har sat sig på Anders Styrmands næse ligesom i Peder Paars' tid, melder beretningen intet. De fik virksom hjælp af en del fiskere fra Hornbæk - hvori den bestod siges ikke - men måtte blive stående på grunden og oppebie vandets stigen som først begyndte onsdag aften kl. 8. Og efter at alt vægtige såsom kufferter (formodentlig fyldt med specier) etc. var i for vejen bragt udenbords i både, lykkedes det at bringe Dania flot klokken 9, hvilket kostede kaptajn Christensen 150 rigsbankdaler til fiskerne. Disse må herefter at dømme være meget lidt drevne i t hjælpe strandede skibe til rette, for havde det været på Læsø, hvor man bedre kender rummelen, da havde man ikke talt om mindre end dobbelt så mange pund sterling i overensstemmelse med priskuranten på bjærgeløn af 11. marts 1827. Torsdag morgen kl. 3 afgik Dania derfra og de rejsende fulgte med. kl. 8 formiddag ankrede imellem Hven og Rungsted på Sjælland fordi en luftpumpe i maskineriet var kommet i ulave - atter fortræd - Til at hjælpe på det måtte smeden i Vedbæk besøges, og det var en lykke at man kunne finde en sådan artist undervejs i sin vånde, men det gik her som det så ofte går: Når nøden er størst, er hjælpen nærmest. Ved denne kunstners bistand blev skaden restaureret. Men denne restauration medtog næsten 11 timer. Kl. henimod 7 om aftenen afgik det derfra og kl. 10 ankrede det på Københavns Red. Kaptajn Christensen overtog selv kommandoen fr det øjeblik skibet strandede. (Dette burde han mere rigtigt have gjort før det strandede, for at betro så mange menneskers liv i en skippers hænder som i Hornbækbugten kan antage Sjællands kyst for Sveriges, er temmelig vel meget). Skibet har ingen skade taget og afgik i lørdags kl. 2 til Fredericia, ligeledes under ejerens egen kommando"
Ved at anføre ovenstående er det anmelderens ønske at skibets ejer, hr. kaptajn Christensen i et offentligt svar ville erklære om det anførte er i overensstemmelse med sandheden, eller muligvis kun et foster af den misundelse som gerne plejer at følge ethvert nyt og gavnligt foretagende når dette støder an mod andres interesse.
(Politivennen nr. 617 Løverdagen den 27de October 1827, s. 680-684).
I Politivennen nr. 822, lørdag den 8. oktober 1831, s. 687-690 i artiklen "Dampskibet Dania", s. 687-690 berettes om en mislykkes rejse til Fyn og Jylland fra København. En af konklusionerne i artiklen "Noget om Befordringsvæsenet i Danmark", nr. 895 den 23. februar 1833 er: "Fri os for dampskibet Dania! Heller Prindsesse Wilhelmiine som jo nu er til salg." Dette gendrives dog af rederiet i artiklen "Bekendtgjørelse fra Dampskibet Danias Rhederi", nr. 896, lørdag den 2. marts 1833, s. 154-155. Hvorefter den oprindelige skribent, maskinmester John Wright, Toldbodgade nr. 46, svarer rederiet i artiklen "Til Dampskibet Danias Rhederie.", nr. 898, 16. marts, s. 196-198.
Med glæde modtog man derfor den efterretning at hr. kaptajn Christensen i England havde købt et dampskib som han ville fortsætte farten mellem Århus og København. Den mængde passagerer der tegnede sig for at tage med samme, vidnede nok så meget om hvor stor tillid man havde til entreprenøren, samt hvor meget man yndede denne befordringsmåde frem for den sædvanlige. Anmelderen heraf er heller ikke vidende om at dette skib har haft synderlige uheld på dets rejser og det var ham derfor desto mere påfaldende i Aalborg Stiftstidende nr. 154 at læse følgende.
"Dampskibet Dania"
"Dette dampskib må sikkert ligesom også dets værdige forgænger Jylland, alias Dandy være løbet af stabelen under de mest uheldbringende konstellationer og ondskabsfulde planeter og det har til fulde vist sig at det var intet godt tegn at det just begyndte sine jyllandsfarter under krebsens tegn. Det har således jævnligt været forfulgt af de uheldigste tilskikkelser af en ublid skæbne. Såsom snart at få modvind og derfor måttet overligge under Hesselø indtil vinden løjede så meget af at det med kuldebesparelse kunne fortsætte rejsen. Snart går klistringen af et damprør og de medrejsende bliver halvkogte i køjerne. Snart er der anden skade på maskineriet som der skal tid til at få skiftet. Nu er Helgenæs så uartig at det ikke vil gå af vejen. Men den slemmeste rejse der endnu er gjort, var den fra Århus til Købehavn i forrige uge. Efter en i Århus Avis indført "tilforladelig" beretning afgik Dania fra Århus om tirsdag formiddag kl. 10. Alt gik overmåde vel, til om aftenen kl. 11, da skibet ved uforsigtighed af skipperen som antog Sjællands kyst for Sveriges (hvilket da var en allerhelvedes bommert og synes moxen utrolig, men efterretningen er jo tilforladelig) kom på grund på en sandrevle i Hornbækbugten omtrent to bøsseskud fra land. Om søvnen også nu har sat sig på Anders Styrmands næse ligesom i Peder Paars' tid, melder beretningen intet. De fik virksom hjælp af en del fiskere fra Hornbæk - hvori den bestod siges ikke - men måtte blive stående på grunden og oppebie vandets stigen som først begyndte onsdag aften kl. 8. Og efter at alt vægtige såsom kufferter (formodentlig fyldt med specier) etc. var i for vejen bragt udenbords i både, lykkedes det at bringe Dania flot klokken 9, hvilket kostede kaptajn Christensen 150 rigsbankdaler til fiskerne. Disse må herefter at dømme være meget lidt drevne i t hjælpe strandede skibe til rette, for havde det været på Læsø, hvor man bedre kender rummelen, da havde man ikke talt om mindre end dobbelt så mange pund sterling i overensstemmelse med priskuranten på bjærgeløn af 11. marts 1827. Torsdag morgen kl. 3 afgik Dania derfra og de rejsende fulgte med. kl. 8 formiddag ankrede imellem Hven og Rungsted på Sjælland fordi en luftpumpe i maskineriet var kommet i ulave - atter fortræd - Til at hjælpe på det måtte smeden i Vedbæk besøges, og det var en lykke at man kunne finde en sådan artist undervejs i sin vånde, men det gik her som det så ofte går: Når nøden er størst, er hjælpen nærmest. Ved denne kunstners bistand blev skaden restaureret. Men denne restauration medtog næsten 11 timer. Kl. henimod 7 om aftenen afgik det derfra og kl. 10 ankrede det på Københavns Red. Kaptajn Christensen overtog selv kommandoen fr det øjeblik skibet strandede. (Dette burde han mere rigtigt have gjort før det strandede, for at betro så mange menneskers liv i en skippers hænder som i Hornbækbugten kan antage Sjællands kyst for Sveriges, er temmelig vel meget). Skibet har ingen skade taget og afgik i lørdags kl. 2 til Fredericia, ligeledes under ejerens egen kommando"
Ved at anføre ovenstående er det anmelderens ønske at skibets ejer, hr. kaptajn Christensen i et offentligt svar ville erklære om det anførte er i overensstemmelse med sandheden, eller muligvis kun et foster af den misundelse som gerne plejer at følge ethvert nyt og gavnligt foretagende når dette støder an mod andres interesse.
(Politivennen nr. 617 Løverdagen den 27de October 1827, s. 680-684).
Redacteurens Anmærkning
Det 31 meter lange hjuldampskib Dania blev bygget 1823 i Leith, England. Det kom til Danmark i 1827. Skibet blev ophugget i 1841. Kraks Vejviser fra 1830 oplyser følgende:3) imellem Kiøbenhavn og Jylland.
Dania afgaaer (fra 1 Mai til ultimo September) hver Mandag Middag Kl. 1 præcise fra Kiøbenhavn til Aarhuus og Fredericia, (undtagen Mandagen den 5 Juli, 3 August og 7 September, formedelst anden Bestemmelse disse 3de Gange) den anløber Striib og medtager Passagerer til alle 3de Steder saavelsom til Helsingør; og afgaaer fra Fredericia hver Torsdag Morgen Kl. 6, anløber Striib, og fra Aarhuus Kl. 6 samme Dags Aften til Kiøbenhavn (undtagen Torsdagen d. 9 Juli, 6 August og 10 September) og vil sædvanlig ankomme Fredag Middag.
De Reisende indskrives paa Dampskibets Contoir i Nyehavn høire Side No. 282, i Stuen, hvor nærmere Underretning erholdes; Breve til Aarhuus og Fredericia indleveres paa det danske Brevpostcontoir.At rygterne i Aalborg Stiftstidende ikke var korrekte, fremgår måske mest af at skibet sejlede længe på ruten. Fx sejlede H. C. Andersen med det mandag den 31. maj 1830 fra København til Aarhus.
I Politivennen nr. 822, lørdag den 8. oktober 1831, s. 687-690 i artiklen "Dampskibet Dania", s. 687-690 berettes om en mislykkes rejse til Fyn og Jylland fra København. En af konklusionerne i artiklen "Noget om Befordringsvæsenet i Danmark", nr. 895 den 23. februar 1833 er: "Fri os for dampskibet Dania! Heller Prindsesse Wilhelmiine som jo nu er til salg." Dette gendrives dog af rederiet i artiklen "Bekendtgjørelse fra Dampskibet Danias Rhederi", nr. 896, lørdag den 2. marts 1833, s. 154-155. Hvorefter den oprindelige skribent, maskinmester John Wright, Toldbodgade nr. 46, svarer rederiet i artiklen "Til Dampskibet Danias Rhederie.", nr. 898, 16. marts, s. 196-198.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar