21 maj 2016

Til Eieren af "hvide Ros" i Adelgaden.

Jeg tager mig den frihed at spørge ejeren af gården nr. 292 i Adelgade om det ikke var muligt for ham at holde sin gård en lille smule mere ryddelig. For da jeg forleden aften besøgte en af min familie som boede i sidehuset, skete det da jeg ville gå derfra at jeg fik ødelagt en ny hat. Man advarede mig at jeg skulle tage mig i agt, da gården lå fuld af grus og murbrokker. Men deres advarsel hjalp mig kun lidt, for straks da jeg kom ned, løb jeg imod en af de stivere der understøtter sidehuset, så hatten fløj i rendestenen. For det andet måtte jeg gå langs ad rendestenen i skarnet. Måske vil man spørge hvorfor? Og jeg skal da fortælle årsagen. Langs med sidehuset er opstablet en mængde murbrokker lige ud til rendestenen. Og de stiver der understøtter huset, står udenfor rendestenen, tillige med en mængde gammelt ros. Altså var jeg nødsaget til at passe rendestenen, hvilket de af sidehusets beboere som bor længst oppe i gården, ligeledes nødes til.

Når man kommer fra gaden ind ad porten i gården, står der to vogne. Ved den ene side af vognene er der pakket med gammelt tømmer og pumpetræ. Men ved dagens lys kan man dog med møje trænge sig igennem skønt man må risikere at få sine klæder iturevne eller besudlede. Men når man kommer længere fremad, træffer man på en mængde gammel kalk og en mængde grus som er meget besværlig at overstige. Nu må man tage sig i alt for ikke at nærme sig lokummet, da ejeren har taget sig den frihed at lade en kule blive gravet ved enden af samme og gennembrækket muren således at skarnet kan løbe fra lokummet i kulen. 

Det forstår sig han har ladet kulen blive dækket med gamle brædder. Men dog skete det den forgangne vinter at en velklædt person var så uheldig at falde deri og måtte gøre anskrig om hjælp for at blive reddet. Kommer man ind på lokummet, da er der atter opstablet med murbrokker og gamle brædder. Hvilket dog er nødvendigt, for ellers ville det være umuligt at gå derind fordi det for det meste løber over og forårsager en uudholdelig stank såvel i gården som i de omliggende huse. 

Endelig når man har tumlet sig frem og kommer op i enden af gården, møder man en mængde hestegødning, hvilket også forårsager en meget ubehagelig lugt for gårdens beboere.

(Politivennen nr. 662Løverdagen den 6te September 1828, s. 582-585)


Svar fra Eieren af Huset Nr. 282 i Adelgaden.


Skønt det i bladet nr. 662 i dette år indrykkede stykke mod mig ikke fortjener svar, vil jeg dog for mine medborgeres skyld og for at oplyse indsenderen om alle hans vildfarelser, svare ham denne gang. De klager over at min gård ikke er ryddelig og at De tabte Deres nye hat i rendestenen, hvilket gør mig hjertelig ondt at De skulle være så uheldig. Men da der er 3/4 alen fra murstenene til rendestenen, finder jeg og vist enhver at De må have plads nok med mindre De var svimmel. Murstenene er opstablet fordi den foregående ejer af stedet var befalet af Bygningskommissionen at sætte tre stivere til sidehuset. Og da disse finder sted på fortorvet, har jeg ladet sætte mursten eller om De vil murbrokker for derved at hindre folk fra at komme til skade i mørke. 

Hvad det mig tilhørende "Ros" angår, da er jeg ikke så dårlig at formode at De ville løfte eller flytte et stykke på grund af at Deres gode klæder og fine hat vist ville blive tilsmudset. Men derimod tror jeg at De må være af temmelig svagt syn, især når spiritussen har forstyrret Deres hoved. Desuden underretter jeg Dem om at når der bygges i en gård, så kan den ikke befindes så ryddelig som andre gårde. 

Jeg må også lade Dem vide at De har sonderet fejl på lokummet, for der var ingen mur at bryde ud. At jeg lod grave til et større lokale, behøver jeg vel ikke at aflægge Dem regnskab for. Når De havde set nøjere til, ville De erfaret at sammes udvidelse var en nødvendighed. Skulle hestegødningen endnu forårsage stank for Dres næse, da vil jeg lade Dem vide at i de fleste gårde hvor der holdes heste, finder det samme sted. Men da jeg har hørt at hestegødning skal være tjenlig for nogle sygdomme, ønskede jeg (skønt De synes at være min uven) at De ville hvis De havde et tilfælde som kunne kureres med samme, benytte min gødning til det. 

At to lokummer altid er i den orden de bør være, har jeg sørget for. Og dersom De behøver at benytte lokummet når De igen besøger Deres familie som bor i sidehuset, vil De finde at det forholder sig rigtigt. Jeg forventer, højtærede hr. Ven, når De igen kommer, at De vil først besøge mig, da jeg med glæde vil ledsage Dem frem og tilbage. Det øvrige De anfører er usandheder og fortjener intet svar, lige så lidt som jeg værdiger Dem at svare flere gange.

R. Knudsen.

(Politivennen nr. 663Løverdagen den 13de September 1828, s. 603-605)

Redacteurens Anmærkning

Adelgade 292 blev senere til Adelgade 37. Den blev formentlig revet ned ved de store saneringer i 1940'erne.