13 juni 2016

Christianshavn.

Mens København bliver mere og mere forskønnet, mens dens og dens forstæders faste ejendomme stiger i værdi, er Christianshavn siden dens skaber, den store Christians død, ikke alene blevet stående på samme punkt som dengang, men har tabt sig betydeligt, så at dens indbyggeres antal er aftaget og dens faste ejendomme er næsten i ingen prise.

Det kan ingen undre sig over, for her findes så mange årsager der gør det uønskeligt, ubehageligt, ja usundt at bo her. Vi vil opregne nogle.


Renovationskulen der vel ligger udenfor, men dog for nær volden og hvor så mange tusinde læs menneskeekskrementer opdynges, udbreder især ved visse vinde en afskyelig og usund stank over en stor del af byen. Denne stank forøges og vedligeholdes ved den uskik at nogle renovationsførere lader vognene stå i deres gårde, uafskyllede eller halvt fyldte med urenligheder fra den ene nat til den anden. Desuden er nogle af dens hovedgader i 8 til 9 af døgnets timer
på den mest væmmelige måde er dækket af uhumskhed som må trædes i (til dels på grund af renovationsvognenes dårlige indretning og utæthed, til dels ved jagende kørsel og anden utilbørlighed hos kuskene). Og dens dunster indåndes af alle de christianshavnere der sent om aftenen og hele morgenen, indtil et stykke hen på formiddagen, har at bestille i København.

"Nogle af dens hovedgader i 8 til 9 af døgnets timer på den mest væmmelige måde er dækket af uhumskhed som må trædes i." (Akvarel af C. V. Nielsen. Volden ses til venstre og ifølge påtegningen ses også hjørnet af Sofiegade. Københavns Museum.)

Børnehusets beliggenhed i midten af Christianshavn er en anden og stadigt virkende stankfabrik, på grund af til de forskellige arbejders udførelse nødvendige, ildelugtende materialer, sygestuer hvori mange patienter med smitsomme sygdomme venter død eller helbredelse, lokummer mm. hvis uddunstninger forenet med mange hundrede menneskers ånde og uddunstning bidrager om ikke så mærkbart dog meget til luftens fordærvelse.

Skønt i den ene af byen udvælder Trankogeriet ved visse vinde en højst væmmelig stank over Christianshavn som da kun er fri for den når de modsatte fører den over til hovedstaden. 

Disse årsager og flere mindre som endnu kan nævnes, foruden tre kirkegårde hvorpå der endnu skønt dog sjældent begraves, må nødvendigvis have en højst skadelig samvirkning på den luft som christianshavnerne må indånde. Kunne de alle eller for en del fjernes, ville Christianshavn vinde i beboelighed og dels ejendomme stige til samme værdi som Københavns. Forfatteren vil pege på hvorledes nogle af disse ubehageligheder kan hæves.


Hvad natrenovationskulen angår, da er det besynderligt at man endnu bliver ved med at opdynge den mængde menneskeekskrementer der hver nat, år ud og år ind, udføres fra København og Christianshavn på et eneste sted hvor størstedelen ligger og forpester luften, mens den mindste del kommer amagernes jorde til nytte. Men endnu mere besynderligt er det at man efter at have gjort forbedringer i så mange andre ting, endnu bliver ved med at udføre renovationen på den gamle, så ofte kritiserede måde, hvorved en del af Københavns og Christianshavns gader tilsøles og opfyldes med stank, og det spildte enten nedskylles i kanalerne eller forøger dagrenovationen. Det ville dog ikke være vanskeligt at få underretning om hvorledes man i London, Paris og andre store stæder bærer sig ad med natrenovationen og benytter den til jordens frugtbargørelse. 


For flere år siden blev der i dette blad fremsat forslag om at lade renovationen udføre i tønder på på pramme eller både bringes til forskellige steder på Sjællands kyst. Jordene på strækningen langs med Kalvebod Strand til Køge Bugt, ligesom også de nord for København helt til Helsingør trænger meget til sådan gødning, og man kan være vis på at den hvis den var at få på visse steder af kysten, ville blive afhentet af landmænd længere inde i landet og betales godt, især i tørret form. Således kom renovationen landet til nytte og transporten ville næppe forøge de udgifter der nu medgår til dens bortkørsel. Men selvom det også var sådan, kunne dog vel gadernes renholdelse og luftens forbedring i en stad der tæller 120.000 indbyggere, kræve et offer.

Det er et spørgsmål som her ikke kan besvares, om det er rigtigere, om det er mere gavnligt for moral og sundhed at have et betydeligt antal forbrydere af forskellig alder og køn samlet på et sted end at fordele dem på flere. Men rigtigt bliver det næppe at lade en betydelig straffeanstalt optage den bedste del af en by. Børnehusets beliggenhed i centrum af Christianshavn gør så at sige dens bedste og mest nære plads øde, og forvolder at den ikke kan blive velbebygget eller at folk kan få lyst til at nedsætte sig der. Forfatteren heraf vover derfor at henstille til højere vedkommendes modnere bedømmelse om det ikke skulle være gavnligt og hensigtsmæssigt nu da en del af Børnehuset ligger i ruiner og en anden del er i en meget forfalden tilstand, at sløjfe hele bygningen og der anlægge en gade med anstændige borgerhuse. At disse snart ville blive beboede og at der ville fremstå liv og virksomhed i det nuværende øde, er der vel ingen tvivl om. For København lærer os at de mest beboede gader søges mest og bebygges tættere.

Christianshavns brolægning er i en meget dårlig tilstand og ligner gaderne i den usleste købstad, ja ved at befare nogle af dem udsætter man sig virkelig for at vognakslerne går itu eller hestenes ben forvrides. Dog i år oplægges hovedgaderne og turen vil da vel siden komme til de øvrige.


Christianshavns beliggenhed nær ved havet og ganske omgivet af vand gør den af naturen til et sundt opholdssted. Ville man fjerne de hindringer som forbyder den at være det, da ville den snart blive bebygget og beboet af velhavende familier som man nu kun finder i meget få af dens gader, hvorimod størstedelen er beboet af meget fattige familier, hvilket man kan få bevis på ved at gøre en tur omkring byen og gennem dens gader.


(Politivennen nr. 706, Løverdagen den 11te Juli 1829, s. 445-451)


Redacteurens Anmærkning

En lignende artikel "Ytringer af en Landsboeven til en Ven paa Landet." findes i Politivennen nr. 927, lørdag den 5. oktober 1833, s. 663-669, og "Gadepatrol paa Christianshavn og Amagerbro." Politivennen nr. 1139, lørdag den 28. oktober 1837, side 680-682.