02 juni 2016

De store og brede Dame Solhatte i Parquettet.

Hovedsagen når man går i Skuespilhuset er at se. Og dette kan man nu engang ikke når man i parkettet er stødt på at sidde bag ved en eller flere damer med store og brede solhatte. Og har disse placeret sig på de forreste bænke, er synskredsen spærret for adskillige. I mine tanker burde ingen dame med en sådan hovedpynt tilstedes adgang på en af de forreste bænke, men anvises plads bagved, ... og betale noget mere for billetten. L...de under spillet ville tage den af f/s... denne anke bort. 

Det er ellers en besynderlig ting midt om vinteren at gå med en storskygget, bred solhat som damerne desuden har største møje med at regere på hovedet i de stormfulde dage, og er en pynt der alene synes at tilhøre forår og sommer. Og da nu københavnerinderne har ord for at klæde sig godt og passende, så tvivler jeg ikke på at der jo gives de blandt dem som når de læser dette, indser rimeligheden af denne opofrelse og tager hensyn til at de der sidder bagved også må blive delagtige i at se det som de har givet deres penge for. Man hører undertiden stemmer som råber: "Sid ned" til dem der stående betager synet. De kunne ligeledes let falde på at råbe "solhatten af".

(Politivennen nr. 681, Løverdagen den 17de Januar 1829, s. 38-39)